Dyk ned i TikToks seneste kærlighedstrend
Der er altid brand et eller andet sted på kloden. Skovbrande bliver en større og større trussel, der kan ødelægge lokalsamfund og ændre hele økosystemer. Selvom det er svært at sige præcist, hvor mange skovbrande der raser verden over, vurderer eksperter, at mere end 350 millioner hektar bliver brændt hvert år – inklusive marker, skove og græsarealer.
På verdensplan udleder skovbrande ca. 5-8 milliarder tons CO2 hvert år. Men hvorfor er nogle områder (som Californien i USA) mere udsatte for disse katastrofer? Og hvordan kan natten gøre brandene endnu farligere? Klik videre i dette galleriet og find svaret.
Antallet af mennesker, der er i farezonen for skovbrande, er fordoblet over de sidste 20 år. I områder som Los Angeles har nyere brande ført til masseevakueringer, og katastroferne, der spreder sig skræmmende hurtigt, er en større trussel mod både mennesker, dyr og bygninger end det nogensinde har været før.
Los Angeles oplever lige nu den tørreste vinter, efter byen har fået langt mindre regn, end den plejer i januar. Den tørre jord og vegetation gør området ekstremt brandfarligt og skaber nærmest en krudttønde, der kan eksplodere med en enkelt lille gnist og varme sæsonvinde.
De sæsonbestemte Santa Ana-vinde i området kan nå op på hele 160 km/t og gør risikoen for skovbrande endnu større. Disse varme, tørre vinde spreder ikke kun gløderne vidt omkring, men de er også en kæmpe udfordring for brandfolkene, der kæmper for at slukke flammerne.
Skovbrande kan bevæge sig med en hastighed på op til 22,5 km i timen – langt hurtigere end et menneske kan løbe. Denne enorme hastighed viser, hvor farlige skovbrande kan være, og hvor vigtigt det er at reagere hurtigt og være forberedt, i tilfælde af at en brand bryder ud.
De sidste 20 år har skovbrande i USA i gennemsnit ødelagt 7 millioner hektar om året – det er dobbelt så meget som i 1990'erne. Samtidig brænder der flere områder i Afrika end noget andet sted i verden, hvor op til 2,4 millioner kvadratkilometer bliver opslugt af flammer hvert år.
De fleste af Afrikas skovbrande finder sted i Sahel-regionen, som er et halvtørt område, der ligger mellem Sahara-ørkenen og savannerne. Regionen strækker sig 5.900 km fra Atlanterhavet i vest til Det Røde Hav i øst.
Varmere og tørrere vejrforhold, der skyldes klimaændringer, gør skovbrande både hyppigere og større. Højere temperaturer suger fugt ud af jorden og planterne, hvilket skaber en ond cirkel, hvor brandene bliver større, mere ødelæggende og varer længere.
Når befolkningstallet stiger – især i lande som USA – flytter flere mennesker ud i landområder eller tættere på naturen. Det betyder, at flere hjem og lokalsamfund ender i farezonerne for skovbrande, og de menneskelige og økonomiske omkostninger bliver tilsvarende større.
Ca. 85-90 % af alle skovbrande skyldes mennesker. De kan antændes på mange måder lige fra et lejrbål og cigaretskod til påsatte brande. Selvom naturen også spiller en rolle, fx pga. lynnedslag, ville vi kunne reducere antallet af brande markant, hvis vi kunne undgå de menneskeskabte.
Enhver skovbrand kræver tre ting: brændbart materiale, ilt og temepratur. Disse tre faktorer kaldes brandtrekanten og er det, der holder liv i en brand. Hvis vi forstår og kan kontrollere disse elementer, kan vi bedre forebygge skovbrande.
Jo mere brændbart materiale, der er – som tørre planter, træer eller bygninger – jo voldsommere bliver en skovbrand. Områder som Californien og Afrikas Sahel har store mængder tørt materiale og er derfor særligt udsatte for omfattende brande, der kan true både naturen og os mennesker.
Vinde, som Santa Ana-vinde i Californien eller orkanvinde på Hawaii, giver ilt til flammerne og gør dem større. Stærke vinde kan også transportere gløder over lange afstande og starte nye brande langt fra det oprindelige sted.
Skovbrande opstår ofte, når varme fra fx et lynnedslag eller en cigaret antænder tørt materiale. Det er denne varme, der starter branden, og det viser bare, hvor farligt både skødesløs adfærd og ekstreme vejrfænomener kan være.
Om natten falder luftfugtigheden, hvilket gør planter og træer mere tørre og letantændelige. Denne kombination af tørre materialer og resterende varme fra dagen kan få en brand til at udvikle sig hurtigt og overraske både lokalsamfund og brandfolk.
De vestlige stater i USA, som Californien, Montana og Oregon, oplever nogle af de værste skovbrande i landet. Hyppige tørkeperioder, høje temperaturer og lynnedslag skaber de perfekte betingelser for store, ødelæggende brande.
For at bekæmpe skovbrande forsøger brandfolk at fjerne mindst ét af elementerne i brandtrekanten. De bruger vand, rydder vegetation eller anvender brandslukningsmidler for at stoppe branden i at sprede sig.
Nogle gange starter brandfolk kontrollerede brande for at stoppe større brande. Den form for brand fjerner brændbart materiale og skaber brandbælter, der forhindrer flammerne i at brede sig yderligere.
Om natten er det sværere at bekæmpe skovbrande på grund af dårlig sigtbarhed og begrænset hjælp fra luften. Pga. langsommere reaktioner og mindre overvågning kan brandene sprede sig uhæmmet, før man kan nå at få dem under kontrol.
Klimaændringer har gjort risikoen for skovbrande større. Længere perioder med varme og mindre regn tørrer planter og jord ud, mens højere temperaturer forlænger brandsæsonen. Det betyder, at skovbrande nu kan opstå året rundt.
Skovbrande kan faktisk være gavnlige for økosystemerne. De brænder dødt materiale og tilfører jorden næringsstoffer. Samtidig tynder de ud i skovene, så sollys kan nå jorden og hjælpe nye planter med at gro.
Skovbrande fungerer også som en form for rengøring ved at fjerne syge planter og skadelige insekter. Nogle planter er endda afhængige af ild for at kunne vokse.
Invasive græsarter, som dem på Hawaii, har gjort vilkårene for skovbrande værre. Disse letantændelige planter breder sig hurtigt og bidrager til større brande. På Hawaii er mængden af brændt land steget med 400 % i løbet af de sidste 100 år på grund af disse græsarter.
Når en skovbrand nærmer sig, er det vigtigt at evakuere tidligt. Det redder liv, fordi man kommer væk fra faren, inden branden spreder sig. Det kan være livsfarligt at tøve, da flammerne kan overhale både fodgængere og biler.
Gløder udgør en stor risiko for huse under skovbrande. Ting som tag-sprinklere, lukkede vinduer og våde tage kan reducere risikoen for, at gløderne antænder husene – selv hvis flammerne ikke når helt frem.
Det er også vigtigt at beskytte sig selv mod røg. En N95-maske kan reducere indånding af skadelig røg, men hvis du ikke har en, kan en våd klud også hjælpe med at filtrere de farlige partikler.
Efter en brand bør man vente, indtil myndighederne siger, det er sikkert at vende tilbage. Nedbrændte områder kan indeholde usynlige farer som ustabile bygninger, giftig røg og varme områder, der kan blusse op igen.
Efter en skovbrand kan området være udsat for oversvømmelser, fordi planterne, der holder på jorden, er væk. Det kan føre til mudderskred og store oversvømmelser under regnvejr, så det er vigtigt at være opmærksom, selv efter branden er slukket.
Undervisning af både voksne og børn i skovbrandssikkerhed kan redde liv. Oplysningskampagner hjælper folk med at forberede sig, forstå evakueringsplaner og reducere risikoen for skader på ejendomme.
Hvis vi skal bekæmpe skovbrande effektivt, skal vi adressere de grundlæggende årsager som klimaændringer og dårlig arealforvaltning. Politiske tiltag, der fremmer vedvarende energi, brandsikker byplanlægning og bevaring af økosystemer, er afgørende for at forebygge fremtidige brande.
Kilder: (National Geographic) (European Space Agency) (NASA Earth Observatory) (Global Wildfire Information System) (Our World in Data)
Derfor kan skovbrande udvikle sig til katastrofale flammehav om natten
Den globale trussel, der truer med at blive værre
livsstil Katastrofe
Der er altid brand et eller andet sted på kloden. Skovbrande bliver en større og større trussel, der kan ødelægge lokalsamfund og ændre hele økosystemer. Selvom det er svært at sige præcist, hvor mange skovbrande der raser verden over, vurderer eksperter, at mere end 350 millioner hektar bliver brændt hvert år – inklusive marker, skove og græsarealer.
På verdensplan udleder skovbrande ca. 5-8 milliarder tons CO2 hvert år. Men hvorfor er nogle områder (som Californien i USA) mere udsatte for disse katastrofer? Og hvordan kan natten gøre brandene endnu farligere? Klik videre i dette galleriet og find svaret.