© Getty Images

En prinsesse -

Som ung var Marys liv fyldt med kongelig pragt. Hun blev født den 18. februar 1516 som datter af Henrik 8. og Katharina af Aragon og voksede op som en højt elsket prinsesse i offentlighedens øjne.

© Public Domain

Kort forlovelse -

I 1518, da Mary kun var to år gammel, blev hun forlovet med Francois, dauphinen af Frankrig, som også var to år gammel på det tidspunkt. Forlovelsen blev opløst tre år senere i 1521.

© Getty Images

En ødelæggende skilsmisse -

Som teenager forelskede Marys far sig i Anne Boleyn. Det førte til, at han blev skilt fra hendes mor og brød med den katolske kirke. Mary mistede sin status, blev erklæret uægte og blev adskilt fra sin mor.

© Public Domain

I skyggen af sin far -

Selvom Henrik 8. senere gav Mary hendes titler tilbage, måtte hun leve i skyggen af hans brutale hofpolitik og overvære hans ægteskab med yderligere tre hustruer. Marys stærke katolske tro stod desuden i skarp kontrast til hendes halvbror Edward 6.'s protestantiske overbevisning.

© Public Domain

Edward 6. -

Da Edward 6. blev konge i 1547, indførte han en række aggressive protestantiske reformer, der skabte splittelse i England, hvor der var et overtal af katolikker. På trods af stigende utilfredshed forsøgte Edward at udelukke Mary fra arvefølgen ved at indsætte Lady Jane Grey som efterfølger.

© Public Domain

Gjorde krav på sin fødselsret -

Mary nægtede at flygte i sikkerhed, da Edward døde. I stedet blev hun i England og kæmpede for sin retmæssige plads på tronen. Kun ni dage efter at Lady Jane Grey var blevet udråbt som dronning, overtog Mary magten. Jane og hendes mand, Lord Dudley, blev senere henrettet.

© Public Domain

Støtte fra adelen -

Marys politiske snilde sikrede hende støtte fra vigtige adelige mennesker, og det banede vejen for hendes vej til tronen sammen med hendes halvsøster, den kommende Elizabeth 1.

© Getty Images

Betydningen af at være den første -

Som Englands første regerende dronning stod Mary over for unikke udfordringer på grund af sit køn. Hun skulle bevise, at hun kunne regere selvstændigt. Hendes regeringstid var især præget af hendes bestræbelser på at genoprette katolicismen i et splittet England.

© Public Domain

En mission for religiøs enhed -

Mary ville genoplive katolicismen i England. Hun begyndte forsigtigt, men efterhånden som modstanden voksede, blev hendes metoder mere brutale. I løbet af sine fem år som regent lod hun ca. 280 protestanter brænde på bålet som kættere.

© Getty Images

Forfærdelige afbrændinger -

Afbrændingen af protestanter var uden tvivl en grusom ting. Men Tudortidens England var generelt set brutalt, og hårde straffe som hængning, partering og halshugning var meget almindelige. I den kontekst var Marys handlinger ikke ekstraordinære, selvom de blev berygtede.

© Getty Images

Politisk alliance -

Marys ægteskab med Filip 2. af Spanien vakte frygt for udenlandsk indflydelse og forbandt hendes religiøse politik med Spanien. Selvom Mary håbede på et stabilt katolsk England, skabte alliancen mistillid og skadede hendes popularitet.

© Public Domain

Strategisk kompleksitet -

Selvom ægteskabet ofte fremstilles som ensidig kærlighed fra Marys side, var det et pragmatisk valg med det formål at styrke hendes politiske position. Men offentlighedens skepsis, understøttet af xenofobi og rygter om spansk brutalitet, skadede hendes omdømme.

© Public Domain

Kættere var en trussel -

I Tudortiden blev kætteri betragtet som en alvorlig trussel mod samfundets stabilitet, og man anså det for at være forræderi. Marys rådgivere mente, at henrettelser af kættere var nødvendige for at beskytte England og de dødelige sjæle fra evig forbandelse.

© Getty Images

Strategien slog fejl -

Selvom Marys hårde metoder skulle afskrække modstandere, fik de faktisk den modsatte effekt. Protestantiske martyrer blev hyldet, og hun fik flere og flere modstandere. Det var hovedsageligt grunden til, at hun fik det brutale ry.

© Getty Images

Religiøs intolerance -

Der var stort set ingen tolerance for religiøse forskelle i det 16. århundrede. Samfundet var dybt polariseret, og både Marys undertrykkelse og modstandernes martyrdød reflekterede en tid præget af voldelige religiøs kamp.

© Getty Images

Henrettelsesnormer under Tudortiden -

Marys far, Henrik 8., henrettede mange tusinde mennesker, og det foregik ofte på meget brutale måder. Elizabeth 1. brugte også hårde straffe. Alligevel fik Mary øgenavnet "Bloody Mary", hovedsageligt som følge af propaganda mod hende.

© Getty Images

Set i perspektiv -

Selvom Mary brændte 280 mennesker, var Henrik 8. og Elizabeth 1. skyld i langt flere henrettelser. Edward 6. stod også bag en masse henrettelser. Alligevel fremstilles Mary som den mest blodtørstige af dem alle, hvilket skyldes målrettet propaganda.

© Getty Images

Kønsopfattelser -

Marys ry blev også påvirket af måden, man dengang opfattede kvinder. Hun blev både kaldt hensynsløs og svag, alt efter hvad der passede kritikerne. Disse modsætningsfyldte anklager var præget af fordomme mod kvindelige herskere.

© Public Domain

Falsk graviditet -

I 1554, kort efter sit ægteskab, annoncerede Mary, at hun var gravid. Det viste sig dog at være en falsk graviditet, hvilket resulterede i en personlig og offentlig ydmygelse. Forventningen om en arving, der aldrig kom, svækkede hendes position.

© Getty Images

Magtesløshed -

Da Filip forlod England året efter brylluppet, opfattede mange det som om, at han opgav Mary. Selvom hans fravær var forventet i og med at han var prins af Spanien, blev det set som et tegn på dronningens magtesløshed.

© Public Domain

Ødelæggende rygter -

Efter den falske graviditet og Filips fravær begyndte man at sprede rygter om Marys udseende og helbred. Disse rygter forværrede hendes allerede skrøbelige omdømme og overskyggede hendes politiske og administrative resultater.

© Getty Images

Wyatts oprør -

I begyndelsen af 1554 opstod der et oprør mod Marys regering, der blev kendt som Wyatts oprør. Det blev hurtigt nedkæmpet. Marys halvsøster Elizabeth blev mistænkt for at være involveret, og hun blev fængslet i Tower of London. Der blev dog aldrig fundet beviser for, at hun havde noget med oprøret at gøre.

© Getty Images

Propagandaens magt -

I 1563 udgav John Foxe bogen "Foxe’s Book of Martyrs", der beskrev Marys regeringstid som en periode med terror. De levende skildringer og dramatiske illustrationer gjorde, at Mary fik et dårligt ry i mange år.

© Public Domain

En varig indflydelse -

Foxes bog gjorde Marys tid på tronen synonym med religiøs forfølgelse. Dens stærke budskab var med til at sikre Elizabeth 1.’s succes, ved at vise, at hun tog afstand fra sin søsters metoder.

© Getty Images

Udspekuleret kontrast -

Elizabeth 1. sørgede for at fremstå som en mere barmhjertig leder ved at distancere sig fra Marys fanatisme. Hun malede et billede af, at hendes henrettelser af katolikker som politisk nødvendige, og det var med til at beskytte hendes image.

© Getty Images

Sammenligning af henrettelser -

Elizabeths metoder var ofte endnu mere brutale, men hun undgik den samme kritik som Mary. Denne forskel viser, hvordan historien blev skrevet for at favorisere den protestantiske sag.

© Getty Images

Det sidste år -

Marys helbred blev værre i løbet af 1558. Uden en arving var hun nødt til at udpege Elizabeth som sin efterfølger. Mary døde den 17. november 1558, og mange historikere mener at hendes dødsårsag var ovariecyster eller livmoderkræft. Hun blev begravet i Westminster Abbey og deler nu en grav med Elizabeth.

© Getty Images

Bedrifter -

Marys regeringstid handlede ikke kun om religiøse stridigheder. Hun gennemførte vigtige økonomiske reformer, støttede ekspeditioner og styrkede flåden. Disse resultater var med til at sikre Englands senere succes, men Mary får sjældent anerkendelse for noget af det.

© Getty Images

Den imponerende pioner -

Mary var urokkelig og stærk, men også kontroversiel. Hendes indsats for at genoprette katolicismen var både hendes styrke og hendes akilleshæl. Selvom hun begik fejl, var hendes mod og politiske evner imponerende.

© Getty Images

Mary 1.’s unikke rolle i historien -

Marys regeringstid banede vejen for kvindelige regenter. Hun var datter, søster og hustru til konger, men mest af alt var hun Englands første regerende dronning. Hendes tid som regent ændrede opfattelsen af kvinder ved magten for altid.

Kilder: (Britannica) (Smithsonian Magazine) (Royal Museums Greenwich)

© Getty Images