© Getty Images

Menneskets overlevelse -

Forskning fra molekylærbiologer på Oxford viser, at menneskeheden engang var nede på omkring tusind voksne, der kunne få børn – og ifølge forfatteren Sam Kean var det tal muligvis helt nede på 40. Det er ret vildt at tænke på. Hvordan kunne en så lille gruppe blive til de næsten 8 milliarder mennesker, vi er i dag?

© Getty Images

Et moderne eksempel på en genetisk flaskehals -

Nordlige søelefanter er et nutidigt eksempel på en art, der næsten forsvandt. I 1890’erne havde menneskers rovjagt reduceret bestanden til omkring 20 dyr. Den lille overlevende gruppe betød, at artsdiversiteten stadig er meget lav den dag i dag.

© Getty Images

Et moderne eksempel på en genetisk flaskehals -

Selvom der i dag findes mere end 30.000 nordlige søelefanter, bærer de stadig tydelige genetiske spor efter at have været tæt på udryddelse. Til sammenligning har sydlige søelefanter, som ikke blev jaget så hårdt, langt større genetisk variation.

© Getty Images

Risikoen ved flaskehalse -

Små bestande er meget mere sårbare overfor sygdomme og naturkatastrofer, og uheldige gener kan nemt sprede sig. Flaskehalse bremser også udviklingen, da færre individer betyder færre chancer for, at gavnlige mutationer opstår og breder sig.

© Getty Images

Hvordan formede flaskehalse menneskets mangfoldighed? -

Genetiske flaskehalse fører ofte til det, man kalder grundlæggereffekten, hvor små, isolerede grupper kan udvikle sig meget forskelligt fra den oprindelige befolkning. Da mennesker spredte sig over kloden, skete der flere flaskehalse, som var med til at skabe den enorme genetiske variation, vi ser blandt mennesker i dag.

© Shutterstock

Migration og genetisk variation -

Forskere har identificeret nøgleområder på kloden, hvor den genetiske variation faldt, når mennesker migrerede. Et vigtigt knudepunkt opstod, da en lille gruppe mennesker forlod Afrika – en skelsættende begivenhed, der påvirkede menneskers gener over hele verden.

© Public Domain

Migration og genetisk variation -

Afrikanske befolkninger har langt større genetisk variation end folk fra fx Amerika. Det skyldes de flaskehalse og vandringer, der skete, da mennesker forlod Afrika. Set i forhold til andre arter er vores genetiske forskelle ret små, når man tænker på, hvor udbredte vi er.

© Shutterstock

En verden beboet af mennesker -

For omkring 30.000 år siden delte vi planeten med mindst fem andre menneskearter. Homo sapiens, som er vores egne forfædre, levede primært i Østafrika, mens neandertalerne holdt til i Europa, og Homo erectus boede i dele af Asien.

© Getty Images

Neandertalers gener -

Kortlægningen af neandertalernes arvemateriale afslørede noget vildt: Folk med europæiske rødder har op til 4 % neandertaler-gener. Det viser, at Homo sapiens og neandertalerne faktisk fik børn sammen – en fascinerende del af vores fælles historie.

© Getty Images

Vulkanudbruddet, der formede menneskeheden -

Den flaskehals, menneskeheden oplevede omkring 70.000 år siden, kan spores tilbage til et gigantisk vulkanudbrud: Toba-udbruddet i Indonesien. Cirka 2.800 kubikkilometer sten, jord og akse blev sprængt op i atmosfæren.

© Getty Images

Vulkanudbruddet, der formede menneskeheden -

Toba-udbruddet, også kaldet Toba-superudbruddet, fandt sted i det nuværende Sumatra og er et af de største vulkanudbrud i Jordens historie.

© Getty Images

Kraften bag supervulkaner -

For at forstå størrelsen på Toba-udbruddet kan man sammenligne det med Mount St. Helens i 1980, der  forårsagede ca. 1 kubikkilometer materiale, Vesuv i år 79 med ca. 3, og Tambora i 1815, hvor ca. 80 kubikkilometer materiale blev sendt op i atmosfæren. Som du kan se, var Toba i en klasse for sig.

© Getty Images

Kraften bag supervulkaner -

Toba slyngede omkring 2.800 kubikkilometer materiale ud i atmosfæren, og det er langt mere end nogen anden kendt vulkan nogensinde. Askespor fra udbruddet kan stadig ses i store dele af Sydasien og Det Indiske Ocean.

© Getty Images

Solformørkelse -

Den enorme mængde støv og aske fra Toba-udbruddet blev hængende i atmosfæren og svækkede sollyset i op til 6  år. For datidens mennesker var det næsten en dødsdom.

© Getty Images

Efter Toba -

Mindre sollys og udbruddets følgevirkninger førte til manglende regn, udtørrede floder og mangel på mad som bær, frugt og træer. Det blev ekstremt svært at overleve.

© Getty Images

Efter Toba -

Det voldsomme udbrud udløste også en "vulkansk vinter", som er en global afkølingsperiode, der varede i cirka 1.000 år.

© Getty Images

Klimamodeller og regionale forskelle -

Benjamin Black fra Rutgers University ledte omfattende klimamodeller, der viste, at tidligere antagelser om Toba-udbruddets globale nedkølingseffekt muligvis overså store regionale forskelle.

© Getty Images

Overlevelse efter Toba -

Arkæologiske fund viser, at jæger-samlergrupper i Indien faktisk ikke blev så hårdt ramt af Toba-udbruddet, og at de kom sig relativt hurtigt.

© Getty Images

Overlevelse efter Toba -

Analyser af søsedimenter fra Malawisøen i Østafrika viser, at afkølingen i nogle områder var langt mindre dramatisk, end man tidligere havde troet. Toba-udbruddet påvirkede altså ikke hele kloden på samme måde.

© Getty Images

Undersøgelse af klimaforstyrrelser -

Forskere brugte 42 forskellige klimamodeller til at vurdere Toba-udbruddets påvirkning, hvor de varierede faktorer som udbruddets størrelse, tid på året, klimaets forudgående tilstand og højden på udbrudssøjlen.

© Getty Images

Tobas nedkølingseffekter -

Resultaterne viste store regionale forskelle: Den nordlige halvkugle oplevede temperaturfald på mindst 4 grader – nogle steder helt op til 10 grader, alt efter modellen.

© Getty Images

Nyt syn på Toba -

Forskningen bekræfter arkæologiske fund, der tyder på, at Toba-udbruddet ikke havde så ødelæggende effekt på udviklingen af de tidlige mennesker i Afrika, som man før troede.

© Getty Images

Den sydlige halvkugle -

På den sydlige halvkugle, hvor nogle af de tidlige menneskegrupper boede, viser selv de mest ekstreme modeller, at temperaturen næppe faldt mere end 4 grader.

© Getty Images

Den sydlige halvkugle -

Til gengæld kan områder som det sydlige Afrika og Indien have oplevet mindre regn eller ligefrem alvorlig tørke, især ved høje udslip af vulkansk materiale.

© Getty Images

Vulkanske trusler i fremtiden -

Ifølge forskeren Anja Schmidt fra Cambridge handler undersøgelsen ikke kun om at forstå fortiden – det giver også vigtig viden om, hvordan store fremtidige vulkanudbrud kan påvirke vores moderne samfund forskelligt.

© Getty Images

Fra tæt på udryddelse til overlevelse -

Menneskets historie er en fortælling om triumf efter næsten undergang. Vi kom os, men det gik langsomt. Faktisk tog det mere end 200.000 år, før vi nåede 1 milliard mennesker i 1804.

© Getty Images

Befolkningsboom -

Det tog tusindvis af år at nå 1 milliard, men siden er væksten eksploderet. I 1960 var vi 3 milliarder, og siden er der kommet næsten en milliard til ca. hvert 13. år.

© Shutterstock

Menneskeheden ved en skillevej -

Nogle forskere forudser, at vi en dag kan ende med at blive udryddet – måske endda inden for en overskuelig fremtid. Bulletin of the Atomic Scientists advarer om, at truslen om en global katastrofe lige nu er "meget høj", blandt andet på grund af atomvåben og klimaforandringer.

© Getty Images

En usikker fremtid -

Når verdens ledere tøver eller handler irrationelt i forhold til vores største udfordringer, er det helt naturligt at spekulere på, hvor bæredygtig vores fremtid egentlig er. Uret tikker pga. klimakriser og globale sikkerhedstrusler, og behovet for at vi tager handling haster mere end nogensinde før.

Kilder: (The Bulletin of Atomic Scientists) (University of Cambridge) (Rutgers University) (Forbes) (NPR)

© Getty Images