© Getty Images

Urolige tider i Rom -

Konklavet i 1378 fandt sted i en tid med politisk uro. Pavens nylige tilbagevenden fra Avignon til Rom udløste krav om, at den næste pave skulle være italiener.

© Getty Images

Avignon-pavedømmets afslutning -

Før 1378 havde paverne boet i Avignon i næsten 70 år. I 1377 flyttede paven Gregor 11. pavesædet tilbage til Rom og afsluttede dermed Avignon-perioden.

© Getty Images

Pave Gregor 11. dør -

I marts 1378 døde Gregor 11. i Rom. Hans død udløste et pavevalg under enormt pres fra både romerne og magtfulde europæiske aktører.

© Getty Images

Rom krævede en italiensk pave -

Romernes frygt for, at pavedømmet igen skulle flyttes til Avignon, fik dem til at belejre konklavet og kræve en italiensk pave. De voldsomme protester skabte en skræmmende og kaotisk stemning.

© Getty Images

Franske kardinaler havde flertallet -

Trods pres udefra var de fleste af de 16 stemmeberettigede kardinaler franske. De ønskede at beskytte deres indflydelse og frygtede romersk indblanding.

© Getty Images

Et usikkert valg -

Konklavet fandt sted den 7.-9. april under stor frygt for vold og uroligheder. Midt i uroen valgte kardinalerne Bartolomeo Prignano, som var ærkebiskop af Bari. Selvom han var italiener, var han ikke kardinal, hvilket var et usædvanligt valg.

© Getty Images

Urban 6. -

Prignano tog navnet Urban 6. Kardinalerne accepterede ham i starten, og han virkede som et kompromis, der kunne tilfredsstille både Rom og kirkens ønske om stabilitet.

© Public Domain 

En hård stil -

Kort efter sin indsættelse viste Urban 6. en hård og autoritær stil. Han kritiserede åbent kardinalernes livsstil og forsøgte at reformere kirkens administration uden at gå på kompromis.

© Getty Images

Kardinalerne blev bekymrede -

Urban 6.’s aggressive opførsel gjorde især de franske kardinaler utrygge. De følte sig snydt og truet og begyndte at tvivle på, om hans valg overhovedet var gyldigt.

© Getty Images

Beskyldninger om ugyldigt valg -

Hen over sommeren erklærede de franske kardinaler valget af Urban 6.for ugyldigt. De påstod, at presset fra folkemængden havde gjort valget ulovligt ifølge kirkens regler.

© Getty Images

Et nyt konklave afholdes -

I september 1378 samledes 13 kardinaler i byen Fondi syd for Rom. De afsatte Urban 6. og valgte Robert af Genève som ny pave.

© Shutterstock

Clemens 7. bliver valgt -

Robert af Genève tog navnet Clemens 7. Han var en erfaren diplomat og kardinal og blev bakket op af Frankrig og dens allierede. Det blev starten på Den Vestlige Skisma.

© Getty Images

To paver, én kirke -

Kirken stod nu i en dyb krise. Nu var der to paver – Urban 6. i Rom og Clemens 7. i Avignon – som begge gjorde krav på at være den sande pave.

© Getty Images

Europa vælger side -

Europæiske lande delte sig. Frankrig, Skotland og Spanien støttede Clemens 7., mens England, det Tysk-Romerske Rige og det meste af Italien stod bag Urban 6.

© Getty Images

Splittelse -

Den Vestlige Skisma varede i næsten 40 år. Den splittede kirken, skabte stor forvirring og udløste gentagne konflikter.

© Getty Images

Teologisk kaos -

Skismaet skabte store teologiske dilemmaer. Hvilken pave havde den guddommelige autoritet? Hvilke sakramenter var gyldige? Var frelse kun mulig under den rette pave?

© Getty Images

Politisk spil -

Skismaet blev også et politisk redskab. Konger brugte pavevalg til at styrke alliancer og svække modstandere. Pavestolen blev nu en del af magtspillet.

© Getty Images

Urban 6.’s problematiske styre -

Urban 6. blev mere og mere isoleret. Hans ustabile adfærd og brutale behandling af modstandere, også kardinaler, svækkede hans autoritet.

© Getty Images

Clemens 7. i Avignon -

Clemens 7. oprettede sit hof i Avignon, hvor de gamle pavers residens lå. Han styrede effektivt, men mange så ham bare som en forlænget arm af den franske konge.

© Getty Images

To kirkestyrer -

Hver pave havde sit eget embedsværk og sine egne kardinaler. Konkurrerende skatter og bandlysninger øgede splittelsen og belastede både præster og menigheder.

© Public Domain

Forvirring blandt de troende -

Almindelige kristne var i vildrede. Præster, pilgrimme og menigheder anede ikke, hvilken pave de skulle følge. Det gik hårdt ud over kirkens troværdighed.

© Getty Images

Forsøg på en forsoning -

Teologer og konger ønskede fred. Man forsøgte at mægle, men ingen af de to paver ville trække sig. Man foreslog kirkemøder som en løsning.

© Getty Images

Kirkemøderne -

Krisen førte til idéen om konciliarisme, hvor forsamlingen af bisper og højt betroede gejstlige i et kirkemøde var over paven. Det udfordrede pavens suveræne magt.

© Getty Images

Kirkemødet i Pisa -

I 1409 forsøgte kirkemødet i Pisa at løse konflikten ved at afsætte begge paver og vælge en ny – Alexander 5. I stedet opstod der en tredje pave. Alexander døde i 1410, og man mener, at han muligvis blev forgiftet. Han blev efterfulgt af Johannes 23.

© Getty Images

Kirkemødet i Konstanz -

Til sidst løste kirkemødet i Konstanz krisen. Alle tre paver blev enten afsat eller tvunget til at træde tilbage. I 1417 blev Martin 5. valgt som ny pave.

© Getty Images

Enheden blev genskabt -

Valget af Martin 5. markerede afslutningen på Den Vestlige Skisma. Enheden i kirken blev genoprettet, men sårene fra splittelsen var længe om at hele.

© Getty Images

Konsekvenserne -

Skismaet svækkede pavens autoritet og afslørede dybe problemer i kirkens ledelse. Det førte til ønsker om reform og større åbenhed i kirken.

© Getty Images

Optakten til reformationen -

Nogle historikere ser konklavet i 1378 og skismaet som en forløber for Reformationen. Det viste, hvor sårbar kirken var over for politisk magt og intern korruption.

© Getty Images

En lærestreg i ledelse -

Konklavet i 1378 er et klart eksempel på, hvordan beslutninger truffet i frygt kan underminere hele institutioner. Det blev et vendepunkt med konsekvenser, der kunne mærkes i flere hundrede år.

Kilder: (Time) (Britannica) (USA Today)

© Getty Images