© Shutterstock

Brussels-traktaten -

Brussels-traktaten blev underskrevet den 17. marts 1948 som en udvidelse af Dunkerque-traktaten fra 1947. Formålet var at beskytte de allierede mod en eventuel tysk eller sovjetisk aggression efter afslutningen på 2. Verdenskrig.

© NL Beeld

Den nordatlantiske traktat -

Den 4. april 1949 samledes vestlige ledere i Washington for at underskrive den nordatlantiske traktat. Den blev beskrevet som "en positiv indflydelse på freden, ikke en negativ."

© Getty Images

NATO's etablering -

Den nordatlantiske traktat blev implementeret af NATO, som står for North Atlantic Treaty Organization. Formålet med NATO var at sikre kollektivt forsvar mod den sovjetiske trussel under den kolde krig.

© Getty Images

Den koreanske krig og truslen fra Sovjet -

Med støtte fra Sovjetunionen invaderede Nordkorea i juni 1950 Sydkorea. Denne krig skabte frygt blandt NATO's medlemmer for en kommunistisk overtagelse af regionen.

© Getty Images

Warszawapagtens dannelse -

Den 6. maj 1955 var en vigtig dag under den kolde krig. Det var nemlig dagen, hvor Forbundsrepublikken Tyskland sluttede sig til NATO. Det blev anset som en direkte trussel mod Sovjetunionen og deres position i Østtyskland. Som reaktion på denne udvikling blev Warszawapagtens alliance dannet mellem Polen, Ungarn, Tjekkoslovakiet, Bulgarien, Rumænien, Østtyskland og Albanien.

© Getty Images

Berlinmuren -

Byggeriet af Berlinmuren i 1961 førte til øgede spændinger under den kolde krig. På dette tidspunkt begyndte der at opstå tvivl om NATO's evne til at forsvare sig mod en potentiel sovjetisk invasion.

© Getty Images

NATO og den kolde krig -

I løbet af den kolde krig fokuserede NATO på kollektivt forsvar og beskyttelse mod trusler fra Sovjetunionen. Den såkaldte Cubakrise bliver ofte betragtet som det nærmeste, den kolde krig var på at udvikle sig til en atomkrig.

© Getty Images 

Den kolde krigs afslutning -

Den kolde krigs afslutning og Sovjetunionens opløsning i december 1991 var et vigtigt vendepunkt i Europas historie. Fra 1991 begyndte NATO at arbejde på at etablere et strategisk samarbejde med Rusland, hvilket førte til dannelsen af Euro-Atlantiske partnerskabssamarbejde. Formålet var at forbedre relationerne mellem NATO og ikke-NATO-lande i Europa og Centralasien.

© Getty Images

Partnerskab for fred -

I 1994 tiltrådte Rusland Partnerskab for Fred-programmet (PFP), som NATO ledede. Formålet med programmet var at skabe tillid og samarbejde mellem NATO og andre europæiske stater, herunder tidligere sovjetiske områder. Men i 2014 blev samarbejdet suspenderet efter Ruslands invasion af Krim.

© Getty Images

Den grundlæggende akt mellem NATO og Rusland -

Den grundlæggende akt blev underskrevet af NATO og Rusland i 1997. Begge begge parter udtrykte deres ønske om at skabe fred og stabilitet i Euro-Atlantiske områder med fokus på menneskerettigheder og samarbejde. Rusland lovede ikke at bruge magt imod NATO-medlemmer eller andre stater.

© Getty Images

Efter 9/11 -

Efter terrorangrebene den 11. september i USA leverede den russiske præsident Vladimir Putin informationer til den amerikanske præsident George W. Bush, som viste sig at være afgørende for de amerikanske styrker i Afghanistan. Den nye positive relation mellem Rusland og NATO havde en betydelig indvirkning.

© Getty Images

NATO-Ruslands Rådet -

I 2002 blev NATO-Ruslands Rådet (NRC) oprettet som et forum, hvor de to parter skulle mødes mindst én gang om måneden på ambassadørniveau og to gange årligt på forsvars- og udenrigsministerniveau for at drøfte fælles interesser.

© Getty Images

Samarbejdet mellem NATO og Rusland -

NRC-pagten førte til et samarbejde mellem NATO og Rusland i Afghanistan. Det indebar bl.a. et samarbejde om transitveje for styrker og træningsprogrammer for afghanske soldater.

© Getty Images

Georgisk krise -

NATO's samarbejde med Rusland kom i alvorlig krise i august 2008, da Rusland iværksatte militære handlinger i Georgien. Det førte til suspendering af formelle møder i NATO-Ruslands Rådet og samarbejder i flere områder.

© Getty Images

Diplomati vinder -

På NATO's topmøde i Strasbourg i 2009 blev der anerkendt uenigheder med Rusland omkring Georgien, men man besluttede samtidig at genoptage samarbejde og dialog.

© Getty Images

Strategisk partnerskab -

Under topmødet i Lissabon i 2010 blev NATO's ledere og Ruslands Dmitry Medvedev enige om en ny æra af samarbejde og partnerskab.

© Getty Images

Operation Vigilant Skies -

I 2011 gennemførte NATO og Rusland deres første fælles militærøvelse, kendt som Operation Vigilant Skies, designet til at forhindre terrorangreb som 9/11 USA.

© Getty Images

Fælles militærøvelser -

I de følgende par år blev der gennemført flere fælles militærøvelser, herunder øvelser mod pirateri og redningsmissioner med ubåde.

© Getty Images

Invasionen af Krim -

Efter næsten 30 års forsøg på at etablere et samarbejde med Rusland, suspenderede NATO alt samarbejde med Moskva efter Vladimir Putins ulovlige annektering af Krim i 2014 – en del af Ukraines suveræne område.

© Getty Images

NATO's konfrontation med Rusland -

Den 24. november 2015 skete der en relativt overset hændelse. Her skød et tyrkisk F-16 kampfly et russisk Sukhoi Su-24M-fly ned tæt på grænsen mellem Syrien og Tyrkiet.

© Getty Images

Minder fra den kolde krig -

Hændelsen fik stor betydning, både for Tyrkiet som NATO-medlem og for alliancen som helhed. Det var første gang, et russisk eller sovjetisk kampfly blev skudt ned af en NATO-nation, siden et angreb på Sui-ho-dæmningen under Korea-krigen i 1953.

© Public Domain

NATO styrker sin tilstedeværelse -

Selvom Rusland ulovligt annekterede Krim, valgte NATO alligevel at holde de politiske og militære kommunikationskanaler åbne. Ved topmødet i Warszawa i 2016 blev det besluttet, at NATO skulle øge sin militære tilstedeværelse i Østeuropa, nærmere bestemt i Estland, Letland, Litauen og Polen. Som forventet reagerede Putin ved at kalde NATO's styrkeopbygning tæt på Ruslands grænser for en alvorlig militær trussel.

© Getty Images

Sergej Skripal angrebet med nervegas -

Brugen af nervegas i forsøget på at forgifte Sergei Skripal, en tidligere russisk militær officer og dobbeltagent for britiske efterretningsmyndigheder, vakte opmærksomhed over hele verden. Angrebet fandt sted i Salisbury i England, og Skripals datter Yulia, blev også angrebet. Begge overlevede. Putin blev direkte impliceret i hændelsen, og NATO-alliancer udtrykte bekymring og fordømte kraftigt denne krænkelse af internationale normer.

© Getty Images

Ruslands aggression mødt med kritik -

Under et møde i London i 2019 gentog NATO's ledere endnu en gang deres kritik af Ruslands aggressive handlinger i Krim. De vurderede, at disse handlinger var en alvorlig trussel mod Euro-Atlantisk sikkerhed, men samtidig forblev kommunikationskanalerne åbne.

© Getty Images

Rusland invaderer Ukraine -

I februar 2022 invaderede Rusland Ukraine med militær styrke, og det gjorde forholdet mellem NATO og Rusland dårligere end nogensinde før – det dårligste det har været siden den kolde krig sluttede. Putin havde i praksis sat sig ud over NATO-Ruslands grundlæggende aftale, og NATO-landene begyndte at indføre strenge sanktioner mod Rusland for at svække Kremls krigsmaskine.

© Getty Images

Trumps holdning til NATO -

Donald Trump har længe været kritisk overfor NATO, og hans synspunkter har ofte skabt debat. I februar 2024, under en valgkamp, udtalte han, at han ville "opfordre" Rusland til at gøre "hvad end de havde lyst til" mod NATO-allierede, der ikke brugte nok penge på forsvar. Jens Stoltenberg, NATO's daværende generalsekretær, sagde, at Trumps kommentar "underminerer hele vores sikkerhed, herunder USA’s." Trump har dog aldrig antydet, at han ville opfordre Rusland til direkte at angribe NATO-landene.

© Getty Images

Finland og Sverige bliver medlem af NATO -

Efter Sverige blev Finland den 4. april 2023 medlem af NATO. Begge lande blev fuldgyldige medlemmer, og de besluttede at søge medlemskab som en konsekvens af de øgede sikkerhedsbekymringer, efter Ruslands invasion af Ukraine. Det betyder, at NATO's grænse til Rusland er mere end fordoblet, selvom det kun er 11% af Ruslands samlede landegrænse, der deles med NATO-lande. Det førte dog til, at Putin beskyldte NATO for at forsøge at "omringe" Rusland.

© Getty Images

Ukraine ønsker medlemskab i NATO -

Ved NATO's topmøde i Washington i 2024 gentog alliancer deres støtte til, at Ukraine har en fremtid i NATO og vil fortsætte med at støtte Ukraines vej mod fuld integration i alliancen. Dog har Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyy, endnu ikke modtaget en formel invitation til medlemskab, og det er ret usandsynligt, at det sker, før krigen er afsluttet.

© Getty Images

Ruslands beredskab for atomangreb ændret -

Den tidligere Biden-administration ændrede for nylig en beslutning, der havde forbudt Ukraine at bruge langtrækkende missiler til at angribe mål inde i Rusland. Det førte til en hurtig reaktion fra Putin, som ændrede Ruslands atomdoktrin for at sænke tærsklen for brugen af atomvåben. Kort efter udførte Rusland et angreb mod Ukraine med et nyt, tilsyneladende atomdrevet missil, der kaldes Oreshnik.

© Getty Images

Rusland udgør en alvorlig trussel mod NATO's sikkerhed -

NATO's generalsekretær, Mark Rutte, advarede om, at Rusland er den største og mest direkte trussel mod alliancens sikkerhed. Han tilføjede, at Putin bruger Ukraine som et "testområde" for eksperimentelle missiler og har sendt nordkoreanske soldater ind i den ulovlige krig.

Kilder: (NATO) (Politico) (ABC News) (CNN) (Reuters)

© Getty Images