© Shutterstock

Hvad laver en dirigent? -

Kort sagt er dirigering kunsten at lede en musikalsk forestilling, typisk under en orkester- eller korkoncert. Dirigenter kommunikerer med deres musikere primært gennem håndbevægelser og normalt ved hjælp af en dirigentpind.

© Getty Images

Jobbets oprindelse -

I det 17. århundrede brugte dirigenter sammenrullede stykker af papir til at lede en musikalsk forestilling.

© Getty Images

Ramte den forkerte tone -

Senere begyndte man at bruge store træstave, som dirigenten bankede i gulvet for at holde takten i musikken. I en berygtet episode skadede den italiensk-franske komponist Jean-Baptiste Lully (1632-1687) sin fod, da han brugte en træstav. Der gik koldbrand i såret, og Lully døde to måneder senere.

© Getty Images

Koncertmesteren tager over -

I det 18. århundrede fungerede et medlem af koncertensemblet normalt som dirigent. Det var nogle gange koncertmesteren, der kunne bruge sin bue som dirigentpind.

© Getty Images

Den første dirigent, der brugte en stafet en dirigentpind -

Man mener at en ung Wolfgang Amadeus Mozart var den første dirigent til at bruge en dirigentpind. Han blev ansat af maestroen i 1791 i Wien under premieren på 'Tryllefløjten' på Theater auf der Wieden.

© Getty Images

Hvorfor har orkestre brug for en dirigent? -

Men hvorfor brugte Mozart en dirigentpind? Og hvorfor har orkestre overhovedet brug for en dirigent?

© Shutterstock

Et tilsyneladende simpelt erhverv -

En musikdirigent er et af de mest synlige jobs i verden. Men for den uindviede ligner det bare en person, der står midt på scenen og vifter med armene. Men skinnet kan bedrage!

© Getty Images

Tilbage til det grundlæggende -

En dirigents job starter allerede under prøverne. Deres opgave er at få et orkester til at fungere effektivt og forene hele orkestret i henhold til fortolkningen af musikstykket.

© Getty Images

At spille efter reglerne -

Alle klassiske musikere kan dog læse noder. Nodepapirerne foran dem fortæller dem, hvad de skal spille. Kan de så ikke bare sætte sig ned alle sammen og klare opgaven selv? Det er ikke helt så simpelt.

© Shutterstock

At holde takten -

En del af en dirigentens opgave er at sørge for, at hele orkestret eller koret holder samme takt. Man kan på en måde sige, at en dirigent fungerer som budbringer for komponisten.

© Shutterstock

Fortolkning af musikken -

Kan et orkester ikke holde takten uden en dirigent? I teorien, jo. Men der er dog masser af plads til fortolkning i partituret. Det gælder fx den relative fremtræden af hver del eller længden af mellemrummene mellem tonerne.

© Shutterstock

Forståelse af musikalsk komposition -

I sidste ende er det dirigentens ansvar at forstå musikken og formidle den gennem fagter så flydende og gennemsigtigt, at musikerne i orkestret forstår den perfekt.

© Shutterstock

Dramatisk positur -

Fair nok! Men hvad er meningen med alle de dramatiske håndbevægelser og den sjove lille pind?

© Shutterstock

Kommunikation af nøglefunktioner -

Dirigenten bruger deres hænder og den sjove lille pind (dirigentstaven) til at illustrere faste mønstre og gestus, som kommunikerer nøgletrækkene ved et musikstykke.

© Shutterstock

Notater -

Men står det ikke allerede på musikernes partiturer, som fx på disse musiknoder fra Mozart?

© Getty Images

Nogen skal gøre det -

Jo, men faktum er, at notation ikke er omfattende eller præcis nok til entydigt at blive omdannet til musik af et orkester. Det er der nogen, der skal gøre.

© Shutterstock

At ramme den rigtige tone -

Derfor er prøverne så vigtige. Under repetition er dirigentens funktion at foreslå frasering, dynamik, artikulation, tempo og så videre. De er der også for at samle op på ting, der går galt. Leonard Bernstein (billedet) var en notorisk streng taskmaster under prøverne.

© Getty Images

Multiinstrumentalister -

Husk også, at et normalt orkester kan indeholde helt op til 100 musikere. Værkerne bliver altid spillet af forskellige musikere, som sandsynligvis har hundredvis af forestillinger i rygsækken. Det kan derfor være vanskeligt at fortolke et stykke musik sammen, der er udarbejdet af en komponist, der for længst er død og borte.

© Getty Images

At forme musikken -

Endnu en gang er det her en dirigent kommer ind i billedet. Det kræver en dygtig og dedikeret person at skabe det rigtige mønster og til at gestikulere og udvikle det for at forme musikken.

© Getty Images

En fornemmelse for musik -

Herbert von Karajan (1908-1989) betragtes som en af de største dirigenter i det 20. århundrede, og han havde en ekstraordinær fornemmelse for musik. Han brugte nemlig psykologi, kropssprog, historieviden og en suveræn følsomhed over for alt, der gør os mennesker til at opnå virtuose præstationer fra orkestret.

© Getty Images

Musikalsk indflydelse -

Interessant nok har undersøgelser vist, at jo større indflydelse dirigenten har på musikerne, jo mere æstetisk bliver musikken.

© Shutterstock

Kunstnerisk kvalitet -

Faktisk har dirigentjobbet gennem årene udviklet sig til noget, der primært er kunstnerisk. Evnen til at integrere de musikalske fortolkninger af alle musikere på scenen og samle det større billede gjort at nogle af disse mennesker et blevet til kendte stjerner. Det gælder bl.a. Sir Simon Rattle (billedet).

© Getty Images

Ikke længere kun for mænd -

Dirigenter for klassisk musik i verden er stadig meget domineret af mænd. Stillingen ses som traditionel diktatorisk, elitær og klassisk. Men der findes en række kvindelige dirigenter, der sparker denne stereotype ned i orkestergraven.

© Getty Images

Ariane Matiakh -

I 2018 udvævnte Tysklands Staatskapelle Halle den franske dirigent Ariane Matiakh som dens nye Generalmusikdirektorin (General Music Director). Hun er den første kvindelige dirigent, der nogensinde er blevet udnævnt til posten.

© Getty Images

JoAnn Falletta -

I 2019 blev den Grammy-prisbelønnede amerikanske dirigent JoAnn Falletta, som beskrives af sine jævnaldrende som "en af de fineste dirigenter af sin generation", kåret som årets klassiske kvinde af det klassiske musikradioprogram 'Performance Today'.

© Getty Images

Mirga Gražinytė-Tyla -

Den litauiske dirigent Mirga Gražinytė-Tyla fik stillingen som musikalsk leder af City of Birmingham Symphony Orchestra og underskrev en eksklusiv langtidsindspilningskontrakt med Deutsche Grammophon. Hun er den første kvindelige dirigent, der nogensinde har opnået dette.

© Getty Images

Marin Alsop -

Og den amerikanske dirigent Marin Alsop var den første kvinde, der blev udnævnt til musikdirektør for det store amerikansk orkester Baltimore Symphony.

© Getty Images

Sæt pris på forbindelsen -

Så næste gang du ser en dirigent på arbejde – mand eller kvinde – så fokuser på deres håndværk og se, hvordan de er forbundet med alle deres musikere.

Kilder: (Mozart: New Documents) (NPR)

© Getty Images