Den konfliktfyldte historie om Balkannationen
Den 5. juni 2024 satte astronauterne Sunita Williams og Butch Wilmore kurs mod rummet på en otte-dages mission.
De rejste med Boeing Starliner, men rumskibet fik problemer på vej til Den Internationale Rumstation (ISS). Der var bl.a. lækage af helium, som presser brændstof ind i fremdriftssystemet, og flere styreenheder fungerede heller ikke korrekt.
Disse problemer betød at de to astronauter strandede på ISS. NASA har besluttet at bringe Wilmore og Williams tilbage til Jorden ombord på en SpaceX Crew Dragon-kapsel i februar 2025. Men hvad kan der ske med deres kroppe, når de kredser rundt om Jorden ude i rummet i så lang tid?
Uden den tyngdekraften begynder muskel- og knoglemasse hurtigt at aftage i rummet. De mest påvirkede muskelgrupper er dem, der hjælper os med at opretholde vores kropsholdning i ryggen, nakken, læggene og den store muskelgruppe forrest på låret. Dette skyldes, at de ikke længere behøver at arbejde nær så hårdt, når tyngdepåvirkningen er lav.
Efter to uger kan muskelmassen reduceres med 20 %, og på længere missioner på 3-6 måneder kan den reduceres med hele 30 %.
Af lignende årsager begynder astronauters knogler også at miste styrke. Faktisk kan astronauter miste 1-2 % af deres knoglemasse hver måned, de tilbringer i rummet, og op til 10 % over en 6-måneders periode. Til sammenligning mister ældre mennesker på Jorden knoglemasse med en hastighed på 0,5-1 % om året.
Det kan øge risikoen for knoglebrud og længere helingstid. Det kan tage op til 4 år, for at knoglemassen vender tilbage til det normale efter astronauterne er vendt tilbage til Jorden.
For at forebygge disse problemer træner astronauterne 2,5 time hver dag og udfører intensiv træning, mens de er i kredsløb om ISS. Det omfatter bl.a. squats, dødløft, roning og bænkpres. De tager også kosttilskud for at holde deres knogler så sunde som muligt.
En nyere undersøgelse viste dog, at dette træningsprogram ikke engang er nok til at undgå tab i muskelfunktion og -størrelse. Efter flere tests blev det anbefalet, at astronauterne træner med højere belastninger i modstandstræning og højintensiv intervaltræning.
Selvom kropsvægt nok er det sidste man bekymrer sig om, når man er fanget i kredsløb om Jorden, er det faktisk lidt af en udfordring at opretholde en sund vægt ude i rummet.
Astronauter får et varieret udvalg af næringsrige fødevarer. Noget af det nyeste er, at de bl.a. også spiser salatblade, som de dyrker ombord på rumstationen. Kosten kan dog stadig påvirke astronauternes kroppe.
NASA-astronauten Scott Kelly (på billedet) deltog i den mest omfattende undersøgelse af virkningerne af langvarig rumfart, efter han have opholdt sig ombord på ISS i 340 dage. Sammenlignet med sin tvillingbror, der blev på Jorden, mistede Kelly 7 % af sin kropsmasse, mens han var i kredsløb.
På Jorden tvinger tyngdekraften blodet i vores kroppe nedad, og hjertet arbejder på at pumpe det opad igen. Selvom kroppen til en vis grad tilpasser sig ude i rummet, påvirker det stadig denne proces, og det kan betyde, at der ophobes mere blod i hovedet end normalt.
Blodet kan ende med at ophobe sig bag øjet og omkring synsnerven, og det kan føre til væskesamlinger. Disse væskesamlinger kan medføre synsændringer, som bl.a. nedsat skarphed og strukturelle ændringer i selve øjet.
Disse ændringer kan starte allerede efter 2 uger i rummet. Risikoen øges dog med tiden.
Nogle af synsændringerne vender tilbage inden for ca. et års tid, efter astronauterne vender tilbage til Jorden, men andre kan være permanente.
Efter Scott Kellys tid på ISS, viste det sig, at hans kognitive funktion var nogenlunde den samme som sin brors på Jorden.
Forskerne bemærkede dog, at hastigheden og nøjagtigheden af Kellys kognitive funktion faldt i ca. 6 måneder efter, han landede. Det skyldes muligvis, at hans hjerne skulle tilpasse sig Jordens tyngdekraft og hans livsstil derhjemme.
I forbindelse med en undersøgelse af en russisk kosmonaut, der tilbragte 169 dage på ISS tilbage i 2014, fandt man også nogle ændringer i hjernen. Man opdagede, at der var ændringer i niveauerne af neurale forbindelser i dele af hjernen, der har med de motoriske funktioner at gøre, men også i den vestibulære cortex.
Mangfoldigheden af mikroorganismer, der lever i og på vores kroppe, er vigtige for vores sundhed og velvære. Tarmens mikrobiota kan påvirke, hvordan vi fordøjer mad, niveauerne af inflammation i vores kroppe, og de kan også ændre måden, vores hjerner fungerer på.
Forskerne, der undersøgte Scott Kelly efter hans tur i rummet, fandt ud af, at hans tarmmikrobiota havde ændret sig. Det skyldes muligvis eksponering for stråling, brug af genbrugt vand og ændringer i hans fysiske aktivitet.
Scott Kellys hud var blevet meget følsom, og han led af et hududslæt i ca. 6 dage efter, han vendte tilbage fra ISS.
Forskerne mener, at mangel på hudstimulering under missionen muligvis var en af årsagerne til hans hudproblemer.
Telomer, også kaldet DNA-streng, sidder på hver ende af et kromosom. De hjælper med at beskytte vores gener mod skader. Når vi bliver ældre, bliver de kortere, men da man undersøgte Scott Kelly og andre astronauter, fandt forskerne ud af, at rumrejser tilsyneladende ændrer længden af disse telomerer.
En mulig årsag til ændringen i disse telomerer kan skyldes eksponering for den komplekse blanding af stråling ude i rummet.
Der var også ændringer i genekspression, den proces, der læser DNA for at producere proteiner i celler. Nogle af disse er relateret til kroppens reaktion på DNA-skader, knogledannelse og immunsystemets reaktion på stress. De fleste af disse ændringer vendte dog tilbage til det normale inden for 6 måneder, efter Scott Kelly vendte tilbage til Jorden.
Scott Kelly fik en række vacciner før, under og efter sin tur i rummet, og hans immunsystem reagerede normalt.
Undersøgelser har dog vist, at antallet af hvide blodlegemer i astronauters blod reduceres. Dette skyldes særdeles den stråling, de er udsat for, mens de er i kredsløb.
Kilder: (BBC) (NASA) (Washington Post)
Rumrejser er fyldt med udfordringer, men hvad sker der egentlig med kroppen, hvis man tilbringer mere end et år ude i rummet? Rekorden for den længste rumrejse er i øjeblikket 437 dage. Det lyder måske vildt spændende, men lange perioder i rummet kan faktisk have overraskende konsekvenser for vores krop. Det kan faktisk påvirke både muskler, hjerne og selv tarmbakterier.
Klik videre i dette galleri, og find ud af, hvad der sker, når astronauter rejser væk fra Jorden i længere perioder.
Hvad sker der, hvis man opholder sig for længe i rummet?
Lær om de langsigtede virkninger på menneskekroppen
livsstil Rumrejser
Rumrejser er fyldt med udfordringer, men hvad sker der egentlig med kroppen, hvis man tilbringer mere end et år ude i rummet? Rekorden for den længste rumrejse er i øjeblikket 437 dage. Det lyder måske vildt spændende, men lange perioder i rummet kan faktisk have overraskende konsekvenser for vores krop. Det kan faktisk påvirke både muskler, hjerne og selv tarmbakterier.
Klik videre i dette galleri, og find ud af, hvad der sker, når astronauter rejser væk fra Jorden i længere perioder.