I nogle lande tjener de langt mere end den gennemsnitlige borger
Før 9/11 var sikkerheden i lufthavne forbløffende slap, og det gjorde let for kaprere at udnytte hullerne. Knive var tilladt ombord, der var ingen krav om id eller boardingkort, og sikkerheden bestod kun af simple metaldetektorer, selv efter tidligere kapringer burde have udløst strengere regler.
På trods af tidligere kapringer tøvede lufthavne med at indføre strenge sikkerhedstiltag, da man frygtede at skræmme passagerer væk. Sikkerheden blev gjort næsten usynlig, og derfor kunne man ved 9/11-angrebene udnytte sårbarhederne.
CIA havde i månederne op til 9/11 efterretninger om et nært forestående angreb på amerikansk jord. De advarede om en større trussel, men blev ignoreret. En vigtig rapport fra august 2001, med titlen "Bin Laden Determined to Strike in US," blev afvist af administrationen.
På trods af CIAs gentagne advarsler tog Bush-administrationen dem ikke alvorligt, muligvis på grund af overmod. Myndighederne troede, de havde styr på situationen, og CIA’s bekymringer blev affejet som baggrundsstøj.
Misforståelser og bureaukratisk kaos mellem amerikanske efterretningstjenester var medvirkende årsager til, at 9/11 ikke blev forhindret. CIA og FBI havde forskellige fokusområder og delte ikke deres oplysninger effektivt.
CIA havde fokus på internationale trusler og overså derfor risici inden for USA. Samtidig manglede FBI ressourcerne til at vurdere trusler fra udenlandske terrorgrupper korrekt.
North American Aerospace Defense Command (NORAD), der skulle forsvare amerikansk luftrum, formåede ikke at afskære nogen af de kaprede fly. Mange stiller spørgsmålstegn ved, hvordan et så koordineret angreb kunne undgå et af verdens mest avancerede forsvarssystemer.
Før 9/11 fik radikale grupper lov til at operere næsten uhindret i USA. Love kunne have lukket dem ned, men anklagere fandt ofte sagerne for besværlige, og det tillod truslen at vokse.
USA's efterretningstjenester har længe været opmærksomme på truslen fra indenlandsk terrorisme, men gjorde ikke nok for at imødegå den. Rapporterne har i årtier advaret om manglende forberedelse, men få konkrete handlinger blev taget.
Flight 93, det fjerde kaprede fly den 11. september, styrtede ned i Pennsylvania, efter passagererne forsøgte at tage kontrollen tilbage. Flyets mål var sandsynligvis den amerikanske kongres, selvom Osama bin Laden oprindeligt foretrak at ramme Det Hvide Hus.
De modige passagerer på Flight 93, der stormede cockpittet efter at have hørt om de andre angreb, er blevet et symbol på heltemod. Deres handlinger forhindrede yderligere ødelæggelser, selvom flyets præcise mål stadig diskuteres.
Nogle spekulerer i, om Flight 93 blev skudt ned af det amerikanske militær. Spredningen af vragrester og uklarheden omkring militære ordrer den dag har skabt spekulationer om, hvad der virkelig skete med flyet.
Sundhedsproblemer blandt førstehjælperne ved World Trade Center er blevet et omstridt emne. Mange har udviklet langvarige sygdomme som kræft, luftvejsproblemer og PTSD efter at have arbejdet i de giftige støvskyer.
En undersøgelse fra Stony Brook University bekræfter en sammenhæng mellem eksponering for det toksiske støv ved World Trade Center og udviklingen af demens hos førstehjælperne. Studiet er et skridt på vejen, men mere forskning er nødvendig.
Efter 9/11 brugte amerikanske efterretningstjenester tortur i Guantanamo Bay og andre hemmelige fængsler, f.eks. metoder som waterboarding og søvndeprivation. Disse metoder viste sig ofte ineffektive og forårsagede varige traumer hos fangerne.
Torturen, som USA udførte efter 9/11, gav få brugbare resultater og skadede i stedet landets omdømme. Ved at betegne fangerne som "ulovlige kombattanter" kunne Bush-administrationen omgå Genève-konventionerne, og det udløste global kritik.
Selvom der har været forsøg på at lukke Guantanamo Bay, er fængslet stadig åbent. CIA's brug af tortur har skadet USA's internationale omdømme, og menneskerettighedsorganisationer kæmper stadig for svar om overgrebene.
Over 20 år efter 9/11 er nøglepersonerne bag angrebene endnu ikke stillet for retten. Fem mænd, anklaget for at have planlagt angrebene, har siddet fængslet siden 2000'erne, men deres retssager er blevet udsat adskillige gange.
Retssagerne mod de mistænkte fra 9/11 er blevet forsinket af flere faktorer, herunder brugen af tortur til at indsamle beviser. Præsident Obamas forsøg på at føre en retssag i føderal domstol blev blokeret, og militærtribunaler har vist sig kontroversielle.
COVID-19-pandemien har yderligere forsinket retsforfølgelsen af de mistænkte fra 9/11. Juryudvælgelse og forhør blev udskudt, og i 2024 fortsætter de juridiske forsinkelser.
En af de største gåder omkring 9/11 er Omar al-Bayoumi, en saudiarabisk statsborger, der hjalp to kaprere med at finde bolig i Californien. Selvom der er indikationer på, at han vidste om angrebet, er hans rolle stadig uklar.
Der er spekulationer om, at Omar al-Bayoumi havde tætte bånd til saudiske efterretningstjenester. Nogle mener, han var informant, mens andre anklager Saudi-Arabien for at have finansieret angrebene. Ingen officielle beviser er dog kommet frem.
I årene efter 9/11 er kravet om gennemsigtighed omkring Saudi-Arabiens potentielle rolle vokset. Mange dokumenter er stadig stærkt redigerede, og det har ført til teorier om, at USA beskytter sin allierede.
Forsinkelsen i frigivelsen af dokumenter om 9/11 har givet næring til spekulationer om, hvorfor oplysningerne blev holdt tilbage. Nogle mener, det er for at beskytte Saudi-Arabien, selvom den saudiske regering nægter enhver involvering og støtter fuld offentliggørelse.
Op til 9/11 var der en stigning i visse finansielle transaktioner, som nogle tolker som insiderhandel. Der er spekulationer om, at visse individer havde kendskab til angrebene på forhånd. Efterforskninger har dog ikke givet klare svar.
Et af de største mysterier er kollapset af World Trade Center Bygning 7 (WTC 7). I modsætning til tvillingetårnene blev bygningen ikke ramt af et fly, men den kollapsede flere timer efter de andre angreb.
Den officielle forklaring på kollaps af Bulding 7 er, at det skyldtes brand og strukturel svaghed, men skeptikere stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor bygningen faldt så symmetrisk, og nogle sammenligner det med en kontrolleret nedrivning.
9/11 ændrede fuldstændig den offentlige opfattelse af sikkerhed. Psykologer undersøger stadig, hvordan angrebene har formet en mere sikkerhedsbevidst verden, og hvilken langsigtet effekt det har haft på folks mentalitet og tankegang.
Kilder: (Grunge) (BBC) (The Washington Post) (National September 11 Memorial & Museum)
Angrebene den 11. september ændrede verden for altid. Global sikkerhed og udenrigspolitik blev dramatisk påvirket, efter fire koordinerede terrorangreb ramte amerikansk jord. Fra skærpede sikkerhedsregler i lufthavne til de mere skjulte konsekvenser for forskning og indenrigspolitik – eftervirkningerne har strakt sig langt ind i nutiden.
Selvom begivenheden er blevet undersøgt fra alle tænkelige vinkler i over 20 år, er der stadig aspekter af tragedien, der ikke er blevet forklaret eller er genstand for heftig diskussion. Vil du vide mere? Klik videre og udforsk de spørgsmål om den skæbnesvangre dag, som stadig ikke har fået klare svar.
Ting ved 9/11, som stadig ikke giver mening
Søgen efter sandheden om 9/11 skaber fortsat debat og nye teorier
livsstil Verdensnyheder
Angrebene den 11. september ændrede verden for altid. Global sikkerhed og udenrigspolitik blev dramatisk påvirket, efter fire koordinerede terrorangreb ramte amerikansk jord. Fra skærpede sikkerhedsregler i lufthavne til de mere skjulte konsekvenser for forskning og indenrigspolitik – eftervirkningerne har strakt sig langt ind i nutiden.
Selvom begivenheden er blevet undersøgt fra alle tænkelige vinkler i over 20 år, er der stadig aspekter af tragedien, der ikke er blevet forklaret eller er genstand for heftig diskussion. Vil du vide mere? Klik videre og udforsk de spørgsmål om den skæbnesvangre dag, som stadig ikke har fået klare svar.