I nogle lande tjener de langt mere end den gennemsnitlige borger
Med mere end 1,3 milliarder medlemmer verden over er den katolske kirke den største kristne trosretning. Dens historie går tilbage til Jesus Kristus og hans apostle, især Sankt Peter, som katolikkerne ser som den første pave.
Den ortodokse kirke, også kendt som den østlige ortodokse kirke, har sine rødder i apostlene og de tidlige kristne samfund. Kirken består af selvstyrende grene som fx den græske, russiske og serbiske ortodokse kirke.
Begge kirker har deres oprindelse i de tidlige kristne fællesskaber grundlagt af apostlene. I de første århundreder var kirken én samlet enhed, der spredte sig gennem hele det romerske imperium.
Kirkemøderne i Nikæa (år 325) og Konstantinopel (år 381) var afgørende for kristendommens udvikling. Begge kirker anerkender disse møder, der formede den fælles teologiske arv omkring Kristi natur og treenigheden.
Efter Romerrigets fald i det 5. århundrede blev biskoppen af Rom (senere kendt som paven) en central figur i Vesten. Udviklingen af paveautoriteten blev et afgørende skel mellem den katolske og den østlige kirke.
Efterhånden som øst og vest udviklede sig hver for sig, opstod mange forskelle. Østen dyrkede mystik og filosofi, mens Vesten fokuserede mere på lov og orden i sin teologiske tilgang.
I 1054 skete der et markant brud mellem den østlige og vestlige kirke, kendt som Det Store Skisma. Uenigheder i teologi og magtkampe mellem paven og patriarken førte til en gensidig bandlysning, der officielt splittede kirken.
I 1204 forværrede spændingerne mellem de to kirker sig, da vestlige korsfarere plyndrede Konstantinopel. Det skabte et dybt fjendskab, der gjorde kløften mellem katolikker og ortodokse endnu større.
Mellem det 13. og 15. århundrede blev der gjort forsøg på at forene de to kirker, især ved kirkemøderne i Lyon (1274) og Firenze (1439). Selvom man nåede midlertidige aftaler, mislykkedes de i sidste ende på grund af modstand fra begge sider.
I det 20. århundrede begyndte katolikker og ortodokse at arbejde for forsoning. I 1965 ophævede pave Paul VI og patriark Athenagoras de gensidige bandlysninger fra Det Store Skisma.
Selvom de to kirker i dag arbejder for at overvinde teologiske forskelle og fremme samarbejde, er der stadig store uenigheder mellem dem.
Begge kirker tror på treenigheden (Fader, Søn og Helligånd), men er uenige om Helligåndens forhold til Faderen og Sønnen.
Katolikker tror på Filioque-dogmet, hvor Ånden udgår fra både Faderen og Sønnen. Ortodokse mener dog, at Ånden kun kommer fra Faderen.
Den katolske kirke er centraliseret med paven som øverste autoritet. Ortodokse kirker er decentrale med selvstændige patriarker og biskopper, der leder deres egne områder.
Vatikanet i Rom er katolicismens centrum, mens ortodokse kirker ikke har ét centralt magtsæde, da troen er decentraliseret.
Begge kirker anerkender syv sakramenter, men udfører dem forskelligt. For eksempel praktiserer ortodokse fuld neddykning ved dåb, mens katolikker ofte bruger overøsning.
Katolikker ser arvesynden som en tilstand arvet fra Adam og Eva. Ortodokse anerkender forfædres synd, men ser det ikke som en skyld, der overføres fra generation til generation.
Katolikker ser skyld som en byrde, der er arvet, mens ortodokse mener, at den enkeltes nuværende synder er vigtigere end forfædrenes.
Katolikker inddeler synder i dødelige og tilgivelige. Ortodokse ser alle synder som en åndelig sygdom, der kræver helbredelse gennem omvendelse.
Den katolske kirke brugte traditionelt latin, mens ortodokse altid har brugt lokale sprog i gudstjenester for at bevare nærhed til folket.
I den katolske kirke skal præster leve i cølibat. Ortodokse tillader gifte mænd at blive præster, men biskopper skal være cølibatære.
Katolikker tror på skærsilden som et renselsessted før himlen. Ortodokse fokuserer i stedet på en endelig dom uden et mellemliggende renselsesstadie.
Katolikker tror, at Jomfru Maria blev undfanget uden arvesynd. Ortodokse ærer hende som Gudsmoder, men ser dette dogme som unødvendigt.
Ved nadveren bruger katolikker usyret brød, mens ortodokse bruger syret brød som symbol på Kristi legeme.
Katolsk helgenkåring er en formel proces ledet af paven, ofte med krav om mirakler. I den ortodokse kirke sker helgenkåring mere organisk gennem folkets ære.
Katolikker tillader ikke skilsmisse, kun annullering. Ortodokse tillader skilsmisse, og at man under visse omstændigheder kan gifte sig igen.
Ortodokse kalder sakramenterne "hellige mysterier" for at bevare deres mystiske karakter. Katolikker forklarer dem mere detaljeret gennem teologi.
Ortodokse følger den julianske kalender for mange højtider, mens katolikker bruger den gregorianske, hvilket giver forskellige datoer for festdage som påsken.
I katolicismen kan paven udstede ufejlbarlige udtalelser. I den ortodokse kirke kræver teologiske beslutninger et koncil med alle kirker repræsenteret.
Kilder: (Saint John the Evangelist Orthodox Church) (Greek Reporter) (Study) (National Catholic Register)
Da Konstantinopel faldt til osmannerne i 1453, blev den østlige kirke afskåret fra sine kristne centre. Den russiske kirke steg i betydning som "det tredje Rom", mens den katolske kirke fortsatte sin indflydelse i Vesten.
Det er næsten utroligt at tænke på, men der findes over to milliarder kristne verden over lige nu. De tilhører alle forskellige retninger inden for den kristne tro, og tro det eller ej, der findes faktisk mere end 45.000 af dem! To af de mest kendte og største grene er den katolske og den ortodokse kirke. Splittelsen mellem disse to kirker er en fascinerende fortælling, der spænder over århundreder, fyldt med både fælles tro og markante kulturforskelle.
Ligesom to gamle træer, der engang delte de samme rødder, har de udviklet sig i hver sin retning, påvirket af forskellige historiske begivenheder og fortolkninger af kristendommen. Men hvad skete der egentlig, og hvad er det, der adskiller disse to kirker i dag? Klik videre i galleriet for at få hele historien!
Hvad er forskellen på den ortodokse og den katolske kirke?
Historien bag den store splittelse
livsstil Kristendom
Det er næsten utroligt at tænke på, men der findes over to milliarder kristne verden over lige nu. De tilhører alle forskellige retninger inden for den kristne tro, og tro det eller ej, der findes faktisk mere end 45.000 af dem! To af de mest kendte og største grene er den katolske og den ortodokse kirke. Splittelsen mellem disse to kirker er en fascinerende fortælling, der spænder over århundreder, fyldt med både fælles tro og markante kulturforskelle.
Ligesom to gamle træer, der engang delte de samme rødder, har de udviklet sig i hver sin retning, påvirket af forskellige historiske begivenheder og fortolkninger af kristendommen. Men hvad skete der egentlig, og hvad er det, der adskiller disse to kirker i dag? Klik videre i galleriet for at få hele historien!