Psykologien bag en god nats søvn
Vinteren kan være en hård tid for dyrene på grund af frostgrader og mangel på mad. Men de har imponerende måder at klare sig på, som fx at gå i vinterhi og tage på vandring. Derudover har de også unikke tilpasningsegenskaber som fx dvale, tyk pels og udviklingspauser. Disse fantastiske strategier viser, hvor fantastiske dyr kan være, og de gør det muligt for blandt andet bjørne, kolibrier og myrer at klare sig i ekstreme forhold.
Klik videre i dette galleri for at lære mere om, hvordan dyrene overlever vinteren ude i naturen.
Fugle som gæs og monark-sommerfugle rejser tusindvis af kilometer for at slippe for vinterkulden og for at finde mad i varmere områder.
Egern og jordegern bruger efteråret på at samle nødder og frø, så de har mad nok, når vinteren kulde sætter ind.
Nogle dyr, som bjørne og murmeldyr, går i dvale om vinteren. De sænker deres stofskifte og kropstemperatur og lever af deres fedtdepoter for at spare energi.
Dyr som kolibrier og flagermus går i dvale. Det er en slags daglig minidvale, hvor deres stofskifte bliver ekstremt lavt, så de kan overleve kolde nætter med meget lidt energi.
Skovfrøer overlever vinteren ved at fryse næsten helt til is. Deres kroppe danner glukose, som virker som frostvæske og beskytter organerne, indtil foråret kommer og tør dem op igen.
Dyr som muldvarper og kaniner graver gange under jorden for at slippe væk fra kulden. Deres underjordiske hjem giver både varme og beskytter dem mod rovdyr.
Dyr som ræve og hjorte får en tættere og varmere pels om vinteren, som hjælper dem med at holde varmen og beskytter mod frost og vind.
Dyr som polarræve og sneharer skifter pelsfarve til hvid om vinteren. Det gør, at de falder i ét med sneen og bliver sværere at få øje på for rovdyr.
Pingviner og bier holder varmen ved at klynge sig sammen. På den måde kan de dele kropsvarme og spare energi i den barske kulde.
Nogle insekter, som fx biller, bruger en særlig teknik til at undgå frost. De erstatter vandet i deres celler med glycerol, som sænker frysepunktet i deres kropsvæsker.
Dyr som bjørne og sæler tager på i vægt før vinteren og opbygger fedtlag, som holder dem varme og giver energi, når maden slipper op.
Hjorte og elge sparer energi om vinteren ved at bevæge sig så lidt som muligt og holde sig til stier, de allerede kender.
Markmus og andre små gnavere laver tunneller under sneen. Sneen fungerer som en isolerende dyne og holder dem varmere, end hvis de opholdt sig i den fri luft.
Skildpadder og frøer kan overleve i frosne søer ved at trække vejret gennem huden eller sænke stofskiftet, så de ikke behøver så meget ilt.
Fugle som lunder holder varmen ved at puste deres fjer op. Luften mellem fjerene fungerer som en naturlig isolering, der beskytter mod kulden.
Insekter som knælere sikrer sig, at deres afkom kan klare vinteren, ved at lægge æg i beskyttende hylstre. Æggene klækkes først, når foråret kommer.
Bjørne og andre dvaledyr sænker deres hjerterytme markant om vinteren. Det hjælper dem med at spare energi så de bruger færre kalorier.
Nogle fisk, som fx karper, lagrer energi i leveren i løbet af efteråret. Det hjælper dem med at overleve vinteren, hvor der ikke er så meget mad.
Planteædere som elge ændrer deres kost om vinteren. De begynder at spise bark, grene og andre mindre næringsrige fødevarer, når deres normale mad ikke er tilgængelig.
Koldblodede dyr som firben søger solrige steder for at holde varmen og regulere deres kropstemperatur på kolde dage.
Dyr som hvalrosser har en meget tyk hud og et fedtlag, der beskytter dem mod den bidende kulde og det kolde vand.
Myrer samler mad sammen inden vinteren og arbejder sammen om at rationere forsyningerne, så de har nok til hele vinteren.
Slanger og andre krybdyr går i en tilstand, der ligner dvale, men hvor de stadig er delvist vågne, så de kan klare sig gennem vinteren.
Havoddere bruger deres tætte pels til at holde på luft, som skaber isolering. Samtidig holder det deres hud tør, selv når de svømmer i det kolde vand.
Polarræve ruller sig sammen og bruger sneen som en slags naturlig dyne, der hjælper med at holde på varmen i løbet af natten.
Flagermus gemmer sig i huler og grotter om vinteren. Her er temperaturen stabil og lige over frysepunktet – perfekte forhold til at hvile eller gå i dvale.
Frøer og tudser søger varme klipper eller andre steder, der holder på varmen. Det hjælper dem med at holde sig aktive, når vinteren ikke er alt for streng.
Nogle insekter, som fx monark-sommerfuglen, går i en tilstand, der kaldes diapause. Det stopper deres udvikling midlertidigt, så de kan overleve frost og madmangel, indtil forholdene bliver bedre.
Små pattedyr som fx egern varmer sig ved at dele deres reder med andre. Når de ligger tæt sammen, kan de dele kropsvarme og klare selv de koldeste dage.
Kilder: (National Geographic) (Discover Magazine)
De overraskende strategier, som dyr bruger til at overleve vinteren
Ved du, hvordan dyrerne klarer de kolde måneder ude i naturen?
livsstil Dyreliv
Vinteren kan være en hård tid for dyrene på grund af frostgrader og mangel på mad. Men de har imponerende måder at klare sig på, som fx at gå i vinterhi og tage på vandring. Derudover har de også unikke tilpasningsegenskaber som fx dvale, tyk pels og udviklingspauser. Disse fantastiske strategier viser, hvor fantastiske dyr kan være, og de gør det muligt for blandt andet bjørne, kolibrier og myrer at klare sig i ekstreme forhold.
Klik videre i dette galleri for at lære mere om, hvordan dyrene overlever vinteren ude i naturen.