© Getty Images

Hvad er en vampyr? -

Selvom der findes mange forskellige opfattelser af, hvad en vampyr er, er et af de mest kendte træk ved denne skabning, at den drikker menneskeblod.

© Getty Images

Nattens væsener -

Vampyrer jager typisk om natten, da sollys svækker dem (og i nogle historier dræber det dem endda). I de mere klassiske fortællinger kaster de ikke skygger og har ingen spejlbillede.

© Getty Images

Nutidens kultur -

Myten om vampyrer  har udviklet sig i flere hundrede år og er blevet til en fast del af moderne gotisk kultur. De er blevet et symbol på fascinationen af Halloween og gyserfiktion. Disse udødelige væsner kombinerer mystik og frygt i ikoniske fortællinger og billeder.

© Getty Images

Tidlig folklore -

Selvom vampyrer kan virke som en ældgammel myte, er deres oprindelse faktisk nyere end hekse og varulve. De har inspireret til historien om ‘Dracula,’ men myten om vampyrer har dybe rødder i mange forskellige kulturer.

© Getty Images

Slavisk folklore -

De tidligste omtaler af vampyrer kan spores tilbage til slavisk folklore. Det gælder især i Bulgarien, hvor vampyrer blev set som spøgelsesagtige monstre, der bragte sygdom og skræk til landsbyer.

© Getty Images

Sproglige rødder -

Ordet "vampyr" menes at stamme fra et slavisk udtryk, der betyder "djævel" eller "spøgelsesmonster", hvilket understreger deres ondskabsfulde natur som væsner med evnen til at sprede skræk og ødelæggelse.

© Getty Images

Udbredelse til Vesteuropa -

Vampyrmyterne bredte sig mod vest fra tysktalende soldater i det Hellige Romerske Rige og blev kendt i de vestlige regioner, mens de besatte Ungarn og andre slaviske regioner.

© Getty Images

Forvandling i vestlig folketro -

Da vampyrmyterne nåede Wien, Berlin, Paris og London, udviklede billedet af vampyren sig fra at være en ånd eller spøgelse til at være en fysisk udødelig skikkelse, der var kendetegnet ved hugtænder og en ustoppelig tørst efter menneskeblod.

© Getty Images

Medicinske blodritualer -

Troen på menneskeblods medicinske egenskaber har muligvis også påvirket vampyrmyten. Åreladning var engang almindeligt i Europa og Amerika. Her blev det nemlig anset for at kunne helbrede sygdomme, hvilket gav en mørk twist til vampyrens blodtørst.

© Getty Images

Polidori -

John Polidoris værk fra 1819, ‘The Vampire,’ redefinerede billedet af vampyren. Nu blev den set som en elegant herre med en farlig charme fremfor et dyrisk monster. Det blev starten på vampyrens udvikling til en mørkt tiltrækkende figur.

© NL Beeld

‘Carmilla’ -

Joseph Sheridan Le Fanus novelle ‘Carmilla’ fra 1872 introducerede en kvindelig vampyr, som var en ikonisk karakter, som jager intetanende kvinder i en blanding af gys og gotisk romantik.

© Getty Images

‘Dracula’ -

Bram Stokers roman ‘Dracula’ fra 1897 gav vampyren sine klassiske kendetegn: en dødbleg mand med en majestætisk udstråling, skarpe hugtænder og evnen til at forføre og forvandle andre til vampyrer. Selv grev Draculas lange negle og spidse ører var med til at skabe et billedet af et sofistikeret monster.

© Getty Images

Stoker’s inspirations -

Stokers roman satte standarden for fremtidige vampyrfortællinger. Forfatteren (på billedet) var delvist inspireret af slavisk folklore og muligvis også Vlad Tepes, også kendt som Vlad Dracula.

© Getty Images

Vlad Dracula -

Vlad Dracula, også kaldet Vlad the Impaler., var en hersker i 1400-tallets Valakiet (nutidens Rumænien). Vlad var kendt for sine brutale taktikker, især henrettelser ved spidning, hvilket gav ham et frygtindgydende ry.

© Getty Images

Blod og brød -

Ifølge legenden nød Vlad Dracula at spise sammen med sine døende ofre, og det hed sig, at han ofte dyppede brød i deres blod. Der er ingen der ved med sikkerhed, om disse grufulde historier er sande.

© Getty Images

Porfyri -

I 1980’erne foreslog flere forskere, at den sjældne blodsygdom porfyri (som giver bleg hud og lysfølsomhed) måske også har bidraget til vampyrmyten.

© Getty Images

Symptomer -

Folk med porfyri deler symptomer med vampyrer, såsom bleg hud, undgåelse af sollys og tænder, der kan minde om hugtænder. I middelalderen kunne disse træk have bidraget til troen på virkelige vampyrer.

© Shutterstock

Hvidløg -

Personer, der lider af porfyri, er ofte overfølsomme overfor hvidløg på grund af dets stærke smag. Denne detalje passer uhyggelig godt ind i vampyrmyten og forstærker idéen om, at vampyrer frygter hvidløg.

© Getty Images

Krucifikser -

Paranoiaen i middelalderen betød, at mange med porfyri blev testet af kirken og mange gange brændt på bålet. Den spanske inkvisition er muligvis grunden til, at vampyrer er bange for religiøse symboler.

© Getty Images

Rabies -

Rabies, som kan give symptomer som aggressiv adfærd og fråde om munden, har sandsynligvis også bidraget til vampyrmyterne. Sygdommen kan spredes gennem bid, hvilket minder om vampyrens smittefarlige bid.

© Getty Images

Tuberkulose -

Tuberkulose, som man kaldte “svindsot” på grund af sygdommens udmagrende virkning, kan også have inspireret vampyrmyten, da ofrene mest af alt så ud som om, at de blev “drænet” som af en vampyr.

© Getty Images

Mercy Brown -

Den eneste, der kan måle sig med Dracula som en berygtet vampyr, er Mercy Brown. Hun var en virkelig person, der boede i Rhode Island i USA. Mercy og hendes familie døde af tuberkulose i slutningen af 1800-tallet, og hendes far brugte Mercy som syndebuk til at forklare familiens død.

© Public Domain

Opgravning -

Mercy Browns lig blev gravet op, og hendes hjerte blev skåret ud og brændt. Asken blev givet til hendes syge bror, som ikke overraskende døde kort derefter.

© Getty Images

Et symbol på frygt -

Mange sygdomme gennem historien havde ingen forklaring, og vampyrer blev derfor symbolet på frygten for de mystiske sygdomme, der spredte sig i hjælpeløse samfund.

© Getty Images

Udødelighed -

Vampyrernes aldersløse eksistens var muligvis også været stærkt påvirket af datidens høje dødelighed, hvor de mange sygdomme florerede, og folk fandt tanken om et sygdomsfrit og evigt liv fascinerende.

© Getty Images

Fra frygt til fascination -

Efterhånden som videnskaben fjernede frygten for vampyrer, og teknologien blev mere udbredt, gik disse udødelige væsner over til at være fiktive figurer og blev i stedet en fascinerende, ofte romantiseret del af litteratur og film.

© Getty Images

‘Nosferatu’ -

En af de tidligste film, der inkluderer en vampyr, er den tyske film ‘Nosferatu’ fra 1922, som gjorde væsnets rædselsvækkende natur til en fast del af nutidig kultur.

© Getty Images

‘Twilight’ -

Romantiseringen af vampyrer ses tydeligt i Stephenie Meyers populære ‘Twilight’-serie, som udkom mellem 2005-2008, og som senere blev filmatiseret.

© Getty Images

‘What We Do in the Shadows’ -

Andre medier har også ført vampyrmyten væk fra gys og ind i komediens verden. Den newzealandske film ‘What We Do in the Shadows’ fra 2014 og dens amerikanske tv-serie med seks sæsoner er kendte eksempler.

© Getty Images

Evig fascination -

Vampyrer er og bliver en del af vores kultur og vores samfunds kollektive bevidsthed, og de udtrykker en blanding af frygt og tiltrækning, som lader os udforske dødelighed, begær og vores evige fascination af det uhyggelige og overnaturlige.

Kilder: (The Collector) (History.com) (Encyclopedia Britannica)

© Getty Images