© NL Beeld

Historien om indvandringsstrømme -

I 1960'erne oplevede Holland en betydelig indvandring, som et led i landets økonomiske genopretning efter Anden Verdenskrig. Den første store gruppe kom fra Indonesien, en tidligere hollandsk koloni.

© Getty Images

Hollands kolonisering af Indonesien -

Koloniseringen af Indonesien begyndte i 1600-tallet med Den Hollandske Østindiske Kompagni (VOC), som spillede en central rolle i krydderihandlen og oprettede plantager og bosættelser.

© Getty Images

Indonesisk indvandring til Holland -

Den Hollandske Østindiske Kompagnis aktiviteter var en katalysator for koloniseringen af Indonesien, der blev kendt som Hollandsk Østindien. Efter slaveriets ophør kom indonesere til Holland som kontraktarbejdere. I dag har 1,5-2 millioner hollændere indonesisk oprindelse, hvilket udgør cirka 4 % af befolkningen.

© Getty Images

Indvandrere -

Indvandringen til Holland kom hovedsageligt fra tidligere kolonier og bestod primært af lavtlønsarbejdere. Indvandringen fortsatte med folk fra Sydeuropa, Nordafrika og Middelhavsområdet gennem såkaldt kædemigration.

© Getty Images

Næsten 18 % af befolkningen med udenlandsk baggrund -

I 1980'erne steg antallet af politiske flygtninge og asylansøgere efter flere økonomiske kriser. I 1990'erne ankom mange under midlertidig beskyttelse, og ved år 2000 havde næsten 18% af befolkningen udenlandsk baggrund.

© Getty Images

Kvoter for genbosættelse -

I 2004 fastsatte Holland en genbosættelseskvote på 500 flygtninge, som senere steg til 750. Under den syriske flygtningekrise modtog Holland over 44.000 asylansøgninger, men bare et år senere blev kun halvdelen godkendt.

© Getty Images

Kun en brøkdel af behovet dækket -

I 2018 åbnede Holland for 3.000 genbosættelsesmuligheder. Dette antal dækker kun en lille del af de presserende behov, som verdens flygtninge står overfor i deres søgen efter sikkerhed.

Billedet viser asylansøgere uden for centeret i Ter Apel.

© Getty Images

Familiesammenføring -

Familiesammenføring blev et centralt emne efter godkendelse af asylansøgninger. Regeringen stillede en række krav om dokumentation, som kunne være meget vanskelige at opfylde for flygtninge fra lande med begrænset adgang til dokumentation.

© Getty Images

Holland imod EU's direktiv -

Fortalere som Hollands Flygtningeråd mener, at regeringen ikke overholder EU’s direktiv om familiesammenføring, som fastsætter klare retningslinjer.

© Getty Images

Udfordrende statsborgerskab -

På trods af det stigende antal indvandrere, der ankommer som asylansøgere eller migrantarbejdere, er det kun få af dem, der opnår hollandsk statsborgerskab. Naturalisationsprocessen er nemlig særlig udfordrende i Holland.

© Getty Images

Stigende modstand mod indvandring -

Parallelt med strømmen af flygtninge og migranter har anti-indvandrings- og især anti-muslimske holdninger taget til i Holland. Udviklingen minder om, hvad man har set i flere andre vestlige lande i takt med "krigen mod terror".

© Getty Images

Islamiske skoler i mediernes søgelys -

Særlig højrefløjen har grebet fat i og udnyttet disse bekymringer. Islamiske skoler er i mediernes søgelys, hvor de møder mistanke om ekstremisme. Weekendundervisning på arabisk har også vakt bekymring blandt højrenationale.

Billedet viser en demonstration fra den ydre højrefløj i Holland.

© Getty Images

Weekendskoler møder racisme -

Medierne har beskrevet weekendundervisning i religion som en potentiel indgang til ekstremisme. Skoler fra andre kulturer møder dog ikke de samme anklager, hvilket skaber yderligere spændinger.

På billedet ses Edwin Wagensveld, leder af den hollandske afdeling af den højreekstreme anti-islambevægelse Pegida, lige før han rev Koranen i stykker foran den tyrkiske ambassade i Haag.

© Getty Images

Integration -

Modstand mod indvandringen har længe påvirket mange indvandrergrupper, som oplever et pres om integration i et samfund, der ofte ser kritisk på deres kultur og tro. Denne opdeling ses både socialt og i lovgivningen.

© Getty Images

Holland indfører EU’s skrappeste indvandringspolitik -

I september 2014 annoncerede den hollandske regering nogle af de skrappeste indvandringspolitikker i EU. I stil med lande som Italien og Ungarn, har regeringen sat restriktioner på familiesammenføring, tvangsudvisninger og straffe for såkaldte "ballademagere".

© Getty Images

Asylkrise erklæret -

Efter valget af højrefløjslederen Geert Wilders, som gik til valg på en stram anti-indvandringspolitik, blev de ventede tiltag annonceret. Den nye minister for migration og asyl, Marjolein Faber, erklærede landets "asylkrise".

© Getty Images

Ud af EU’s asylpolitik -

Regeringen ønsker at holde sig udenfor EU's fælles asyl- og migrationspolitik og har erklæret, at de vil have de strengeste optagelsesregler i EU. Ved at forbinde asyl med nødretslove, kan regeringen gennemføre nødstiltag uden parlamentets godkendelse.

© Getty Images

Giorgia Meloni -

Italiens højreorienterede leder, Giorgia Meloni, indførte en lignende undtagelsestilstand med baggrund i en erklæret migrationskrise.

© Getty Images

Skrappe tiltag -

Den hollandske regering meddelte, at de vil begrænse familiesammenføring betydeligt, fremskynde deportationer, afskaffe permanente opholdstilladelser og prioritere asylansøgere i sociale boliger.

© Getty Images

Tiltag sætter folk i potentiel fare -

I oktober 2024 skruede regeringen op for grænsekontrollerne og forkortede godkendelsestiden for midlertidige visa. De erklærede også dele af det krigshærgede Syrien for sikkert nok til tilbagevenden.

© Getty Images

Syriske flygtninge i risikozonen -

Tiltagene mod syriske flygtninge er blevet gennemført i flere andre EU-lande, herunder Danmark, i takt med en stigende højreorienteret modstand mod indvandring.

© Getty Images

Holland som uattraktiv destination -

Minister Faber lover at gøre Holland “så uattraktivt som muligt” for migranter med de nye stramninger, der sigter mod at hæve udvisningsraten og begrænse antallet af nytilkomne.

© Getty Images

Er det lovligt? -

Mange mener, at tiltagene truer EU’s værdier. Kritikere stiller spørgsmålstegn ved lovligheden af disse skridt, som minder om lignende trends i lande som Ungarn.

© Getty Images

Ungarn -

Under ledelse af Viktor Orbán deler Ungarn Hollands ønske om at trække sig ud af EU’s migrationspolitik. Landets hårde linje har medført en bøde på 223 millioner dollars for systematisk at nægte asylansøgere deres rettigheder.

© Shutterstock

Færrest asylansøgere i hele EU -

I hele 2023 søgte kun 30 personer om asyl i Ungarn, det laveste antal i EU. Orbán har offentligt erklæret, at Ungarn nægter at betale bøden, og EU har truet med at trække bødebeløbet fra landets budgetmidler.

© Getty Images

Loven skal følges -

EU fastholder, at traktater kan ændres, men indtil det sker, er lande som Holland og Ungarn forpligtet til at overholde europæisk lov og de gældende regler for asyl og migration.

© Shutterstock

Højrepopulisme i fremmarch -

Tyskland og Frankrig forventes at være de næste lande til at tage hårdere stilling til grænsekontrol, migration og asyl. Politiske analytikere advarer om, hvad højrepopulismens bølge kan føre til.

© Getty Images

Andre emner under pres -

Selvom immigration er centralt for den europæiske højrefløj, trues også emner som klimaforandringer, LGBTQ+-rettigheder, økonomisk lighed og internationale konflikter af denne politiske retning.

© Getty Images

Ideologiske skel -

De ideologiske skel mellem de enkelte europæiske stater og EU forværres af højrepopulistiske bevægelser, som spiller på frygt og sensation i debatten om indvandring og kultur.

© Getty Images

Indvandrere lever i frygt -

Udviklingen af skepsis over for indvandring skaber farlige forhold, hvor mange indvandrere lever i konstant frygt og usikkerhed og i nogle tilfælde udsættes for risiko for vold.

Sources: (AP News) (University of Amsterdam) (DW) (The Washington Post) (The New York Times) (Politico) (European Union) (Financial Times) (CNN) (Wilson Center) (Le Monde) (Leibniz Information Centre for Economics) (Istanbul Bilgi University)

© Getty Images