© Getty Images

Varmere himmelstrøg -

Fugle som gæs og monark-sommerfugle rejser tusindvis af kilometer for at slippe for vinterkulden og for at finde mad i varmere områder.

© Getty Images

Samler forråd til vinteren -

Egern og jordegern bruger efteråret på at samle nødder og frø, så de har mad nok, når vinteren kulde sætter ind.

© Getty Images

Vintersøvn -

Nogle dyr, som bjørne og murmeldyr, går i dvale om vinteren. De sænker deres stofskifte og kropstemperatur og lever af deres fedtdepoter for at spare energi.

© Getty Images

Dvale -

Dyr som kolibrier og flagermus går i dvale. Det er en slags daglig minidvale, hvor deres stofskifte bliver ekstremt lavt, så de kan overleve kolde nætter med meget lidt energi.

© Getty Images

Nedfrysning -

Skovfrøer overlever vinteren ved at fryse næsten helt til is. Deres kroppe danner glukose, som virker som frostvæske og beskytter organerne, indtil foråret kommer og tør dem op igen.

© Getty Images

Huler under jorden -

Dyr som muldvarper og kaniner graver gange under jorden for at slippe væk fra kulden. Deres underjordiske hjem giver både varme og beskytter dem mod rovdyr.

© Getty Images

Tyk pels mod kulden -

Dyr som ræve og hjorte får en tættere og varmere pels om vinteren, som hjælper dem med at holde varmen og beskytter mod frost og vind.

© Getty Images

Camouflage -

Dyr som polarræve og sneharer skifter pelsfarve til hvid om vinteren. Det gør, at de falder i ét med sneen og bliver sværere at få øje på for rovdyr.

© Getty Images

Står sammen for at holde varmen -

Pingviner og bier holder varmen ved at klynge sig sammen. På den måde kan de dele kropsvarme og spare energi i den barske kulde.

© Getty Images

Nedkøling -

Nogle insekter, som fx biller, bruger en særlig teknik til at undgå frost. De erstatter vandet i deres celler med glycerol, som sænker frysepunktet i deres kropsvæsker.

© Getty Images

Lagring af fedt for at holde varmen -

Dyr som bjørne og sæler tager på i vægt før vinteren og opbygger fedtlag, som holder dem varme og giver energi, når maden slipper op.

© Getty Images

Spar på kræfterne -

Hjorte og elge sparer energi om vinteren ved at bevæge sig så lidt som muligt og holde sig til stier, de allerede kender.

© Getty Images

Et liv under sneen -

Markmus og andre små gnavere laver tunneller under sneen. Sneen fungerer som en isolerende dyne og holder dem varmere, end hvis de opholdt sig i den fri luft.

© Getty Images

Iltreserver under isen -

Skildpadder og frøer kan overleve i frosne søer ved at trække vejret gennem huden eller sænke stofskiftet, så de ikke behøver så meget ilt.

© Getty Images

Fjer som isolering -

Fugle som lunder holder varmen ved at puste deres fjer op. Luften mellem fjerene fungerer som en naturlig isolering, der beskytter mod kulden.

© Getty Images

Æg, der venter på foråret -

Insekter som knælere sikrer sig, at deres afkom kan klare vinteren, ved at lægge æg i beskyttende hylstre. Æggene klækkes først, når foråret kommer.

© Getty Images

Nedsat puls -

Bjørne og andre dvaledyr sænker deres hjerterytme markant om vinteren. Det hjælper dem med at spare energi så de bruger færre kalorier.

© Getty Images

Energilagring i organer -

Nogle fisk, som fx karper, lagrer energi i leveren i løbet af efteråret. Det hjælper dem med at overleve vinteren, hvor der ikke er så meget mad.

© Getty Images

Kostomlægning -

Planteædere som elge ændrer deres kost om vinteren. De begynder at spise bark, grene og andre mindre næringsrige fødevarer, når deres normale mad ikke er tilgængelig.

© Getty Images

Solvarme -

Koldblodede dyr som firben søger solrige steder for at holde varmen og regulere deres kropstemperatur på kolde dage.

© Getty Images

Tyk hud og fedtlag -

Dyr som hvalrosser har en meget tyk hud og et fedtlag, der beskytter dem mod den bidende kulde og det kolde vand.

© Getty Images

Fælles madforråd -

Myrer samler mad sammen inden vinteren og arbejder sammen om at rationere forsyningerne, så de har nok til hele vinteren.

© Getty Images

En anden form for dvale -

Slanger og andre krybdyr går i en tilstand, der ligner dvale, men hvor de stadig er delvist vågne, så de kan klare sig gennem vinteren.

© Getty Images

Tør og varm -

Havoddere bruger deres tætte pels til at holde på luft, som skaber isolering. Samtidig holder det deres hud tør, selv når de svømmer i det kolde vand.

© Getty Images

Sneen som dyne -

Polarræve ruller sig sammen og bruger sneen som en slags naturlig dyne, der hjælper med at holde på varmen i løbet af natten.

© Getty Images

Huler og grotter -

Flagermus gemmer sig i huler og grotter om vinteren. Her er temperaturen stabil og lige over frysepunktet – perfekte forhold til at hvile eller gå i dvale.

© Getty Images

Varme klipper -

Frøer og tudser søger varme klipper eller andre steder, der holder på varmen. Det hjælper dem med at holde sig aktive, når vinteren ikke er alt for streng.

© Getty Images

På pause -

Nogle insekter, som fx monark-sommerfuglen, går i en tilstand, der kaldes diapause. Det stopper deres udvikling midlertidigt, så de kan overleve frost og madmangel, indtil forholdene bliver bedre.

© Getty Images

Delt rede -

Små pattedyr som fx egern varmer sig ved at dele deres reder med andre. Når de ligger tæt sammen, kan de dele kropsvarme og klare selv de koldeste dage.

Kilder: (National Geographic) (Discover Magazine)

© Getty Images