© Getty Images

Hvad er swatting? - Swatting er en ekstremt farlig prank, hvor gerningspersonen ringer til alarmcentralen og oplyser om en falsk nødsituation, som fx et skyderi eller en bombetrussel. Formålet er at få politiet og måske endda en SWAT-enhed til at rykke ud til en tilfældig persons hjem, hvilket skaber frygt og kaos. Denne form for prank går ofte ud over kendte personer, og det betyder samtidig, at samfundets ressourcer bliver brugt på falske hændelser, i stedet for at hjælpe mennesker i nød.

© Shutterstock

Dødelige konsekvenser -

Swatting har ført til flere ulykker, hvor både civile og politi er blevet ramt. I nogle tilfælde er uskyldige mennesker blevet dræbt, fordi politiet har handlet hurtigt og uden at have alle fakta. Et af de mest kendte eksempler er en hændelse i Kansas, hvor en uskyldig mand blev skudt efter en falsk anmeldelse om et mord.

© Getty Images

Trumps team -

Flere personer, som Trump har nomineret til sin kommende regering, er blevet ofre for swatting. Blandt dem er både nuværende og kommende ministre, der har fået trusler rettet mod deres hjem, og politiet har rykket ud på falske rapporter om skyderi og vold.

© Getty Images

En stigende trend -

Swatting er ikke noget nyt, men de senere år er antallet af hændelser steget markant. Både skoler og hospitaler har været ramt af falske alarmopkald, og myndighederne er blevet mere opmærksomme på fænomenet. Det har ført til initiativer og lovgivning, der skal forhindre misbrug af nødtjenesterne.

© Getty Images

Hvad betyder ordet "swatting"? -

Swatting stammer fra SWAT-enhederne (Special Weapons and Tactics), der er specialtrænet til at håndtere voldelige situationer. Når nogen laver falske anmeldelser, får det myndighederne til at sende store ressourcer afsted – som politi, ambulancer og brandfolk – selvom der ikke er nogen reel nødsituation.

© Getty Images

Motiverne bag swatting -

Swatting bruges ofte til at skræmme folk eller skabe kaos i samfundet. Nogle gange er målet at fremprovokere en reaktion fra myndighederne, især hvis gerningspersonen ønsker at forstyrre politiske processer. Det er både en psykisk og fysisk form for chikane.

© Shutterstock

Swatting koster penge og ressourcer -

Swatting koster ikke kun liv, men også penge. Når politiet bliver sendt ud på falske alarmopkald, tager det ressourcer væk fra de ægte nødsituationer, der kræver opmærksomhed. Ambulancer og brandfolk kan også blive kaldt væk fra virkelige nødsituationer, hvilket kan få alvorlige konsekvenser.

© Getty Images

Store udfordringer -

Swatting er en af de sjældne forbrydelser, der udnytter den tillid, offentligheden har til nødtjenesterne. Politiet må navigere gennem en masse misinformation og usikre situationer, hvor en fejlagtig beslutning kan få fatale konsekvenser.

© Getty Images

Psykologien bag frygt -

Swatting handler ikke kun om at skabe kaos. Det er også et forsøg på at skræmme ofrene. Når gerningspersonen laver falske rapporter om skyderi eller bombetrusler, sætter det politiet under enormt pres, og det øger risikoen for, at noget går galt.

© Getty Images

Gamingens rolle -

Swatting blev først berygtet, da det begyndte at optræde blandt gamere. Konflikter mellem spillere kunne hurtigt føre til, at politiet blev tilkaldt, hvilket fik flere streamere, som fx Clara Sorrenti (Keffals), til at kritisere fænomenet.

© Getty Images

Et skræmmende eksempel -

I 2017 blev en uskyldig mand skudt under en swatting-hændelse, der opstod som følge af en konflikt mellem to gamere. Tyler Barriss blev senere dømt til 20 års fængsel for sin rolle i hændelsen.

© Getty Images

Fra joke til tragedie -

Det fænomen, der startede som en prank blandt gamere, er i dag blevet en alvorlig trussel. Antallet af hændelser er steget, og swatting er blevet et værktøj til at skabe frygt og kaos. Gerningspersonerne bruger anonymitet og teknologi for at undgå at blive opdaget.

© Shutterstock

Teknologiens rolle - Swatters bruger ofte avanceret teknologi som spoofing (forfalskning) af telefonnumre og stemmemaskering for at undgå at blive opdaget. Det gør det meget svært for myndighederne at finde og retsforfølge gerningspersonerne.

© iStock

Grænseoverskridende problemer -

Mange swatters opererer internationalt og bruger internettet til at skjule deres identitet. Gratis onlineværktøjer gør det svært at finde ud af, hvem der står bag de falske opkald, så det er svært at gøre noget ved det.

© Shutterstock

FBI træder til -

For at bekæmpe swatting har FBI i 2023 oprettet en national database til at registrere og spore hændelser. Det hjælper myndighederne med hurtigt at kunne reagere og koordinere på tværs af staterne.

© Getty Images

Konsekvenserne -

Swatting kan føre til hårde straffe, men da gerningspersonerne ofte er svære at finde, slipper mange af dem for konsekvenserne. Ofrene står ofte magtesløse og kan have svært ved at finde retfærdighed.

© Shutterstock

En digital trussel -

Swatting er et skræmmende eksempel på, hvordan ureguleret adfærd på internettet kan få alvorlige konsekvenser i den virkelige verden. Det viser, hvordan online-adfærd kan føre til farlige situationer, og hvor svært det er at holde folk ansvarlige for deres handlinger på nettet.

© Shutterstock

Hvem har været ofre? -

Swatting er ikke kun et problem for politikere, men også for mange kendte personer, der er blevet ofre for denne farlige prank. Lad os kigge lidt nærmere på nogle af de berømte mennesker, der har været udsat for swatting.

© Shutterstock

Ashton Kutcher -

I oktober 2012 blev politiet sendt til Ashton Kutchers hus i Hollywood Hills efter en falsk anmeldelse om skyderi og gidselsituation. En 12-årig dreng fra Sydcalifornien indrømmede senere, at han havde lavet opkaldet for at undgå at skulle i skole.

© Getty Images

Justin Bieber -

Den samme dreng, der lavede opkaldet om Kutcher, lavede også et prank-opkald få dage efter, hvor han påstod, at der var en person med pistol nær Justin Biebers hus i Los Angeles. Heldigvis var Bieber på turné, så han var ikke hjemme.

© Getty Images

Tom Cruise -

I januar 2013 reagerede politiet på en falsk rapport om et væbnet røveri i Tom Cruises hus i Beverly Hills. Hændelsen kostede samfundet mange ressourcer, men ingen blev arresteret eller sigtet.

© Getty Images

Caitlyn Jenner og Kris Kardashian -

I januar 2013 blev politiet sendt til Caitlyn Jenner og Kris Kardashians hus efter en falsk anmeldelse om skyderi. Kardashian-familien kritiserede hændelsen og understregede, at sådanne pranks ikke er sjove, selvom Caitlyn Jenner senere poserede sammen med politiet.

© Getty Images

Chris Brown -

I januar 2013 blev politiet sendt til Chris Browns hus i Hollywood Hills efter en falsk rapport om, at han truede sin kæreste med en pistol. Politiet fandt kun personale i huset, men hændelsen understregede, hvordan kendte personer ofte bliver mål for swatting.

© Getty Images

Clint Eastwood -

© Getty Images

Selena Gomez -

I april 2013 skete der en foruroligende swatting-hændelse, der involverede en falsk påstand om, at Selena Gomez' far havde dræbt hendes mor og truede med at brænde deres hus ned. Politiet kunne ikke identificere den skyldige, som muligvis havde forbindelse til lignende hændelser med andre kendisser.

© Getty Images

Miley Cyrus -

I 2013 blev Miley Cyrus ramt af swatting to gange. I én hændelse påstod nogen, at der var blevet affyret skud, og at nogen gemte sig i hendes hus. Ingen blev anholdt, men hændelserne afslørede, hvordan kendte ofte bliver mål for swatting.

© Getty Images

Øget opmærksomhed -

Swatting er blevet et voksende problem, og myndighederne har opfordret til strengere regler og hurtigere opkaldsfiltrering for at reducere omfanget af hændelserne.

© Shutterstock

Filtrering af opkald -

Én af de løsninger, der er blevet undersøgt for at forhindre swatting, er at kunne identificere falske opkald, især dem, der ikke er fra officielle nødnumre.

© Shutterstock

Alle har et ansvar -

Myndighederne understreger vigtigheden af offentlig opmærksomhed og opfordrer alle til at være proaktive for at forhindre, at sådanne hændelser sker.

Kilder: (USA Today) (Encyclopedia Britannica) (The Washington Post) (The Indianapolis Star)

© Shutterstock