Sagen om Hitlers falske dagbøger: En skamplet på journalistikken

se også

Overraskende fakta, du sikkert ikke vidste om giraffer

Sådan bliver du den perfekte gæst

Lys i mørket: Sådan fejres vintersolhverv rundt om i verden

Russiske missiler regner ned over Ukraines hovedstad og dræber én person

Julegaveidéer til sidste øjeblik – så er julen redet!

De største klimagennembrud i 2024

se igen

0 / 31 Fotos

Stern-magasinet -

Den 25. april 1983 inviterede Stern, som på det tidspunkt var Europas største nyhedsmagasin, til en pressekonference. Mere end 200 journalister og flere Tv-stationer samledes hos forlaget Gruner & Jahr i Hamburg for at overvære en bemærkelsesværdig annoncering.

1 / 31 Fotos

Tolv sorte notesbøger -

Sterns chefredaktører mødte op med 12 sorte notesbøger, der angiveligt indeholdt Adolf Hitlers personlige notater. Billeder af Stern-journalisten Gerd Heidemann med dagbøgerne blev hurtigt delt verden over, ledsaget af nyheden om det fantastiske fund.

2 / 31 Fotos

Gerd Heidemann -

Heidemann var kendt som en af Sterns mest erfarne journalister. Han dukkede sjældent op på redaktionen og forsvandt ofte i ugevis uden at sige, hvor han var. Det var ham, der præsenterede dagbøgerne, som han hævdede at have købt for en stor sum penge fra Konrad Kujau, som påstod at have fundet dem.

3 / 31 Fotos

Sådan blev dagbøgerne verdenskendte -

Heidemann forhandlede om prisen på vegne af Stern, som betalte 9,3 millioner D-mark (ca. 33 millioner danske kroner) for dagbøgerne. Stern solgte derefter rettighederne til at trykke dagbøgerne til flere andre medier.

4 / 31 Fotos

The Sunday Times -

En af køberne var The Sunday Times, som bad historikeren Hugh Trevor-Roper om at verificere at dagbøgerne var ægte. Trevor-Roper undersøgte dem og erklærede, at de var ægte, hvilket gav bedrageriet troværdighed.

5 / 31 Fotos

Indblik i Hitlers tanker og motivationer -

De begejstrede medarbejdere på Stern hævdede, at Hitlers selvbiografi 'Mein Kampf' og historien om Det Tredje Rige måtte omskrives, fordi dagbøgerne gav enestående indblik i Hitlers tanker og motivationer.

6 / 31 Fotos

“Hitlers dagbøger fundet!” -

Tre dage senere udgav Stern en specialudgivelse med uddrag fra dagbøgerne. Forsiden proklamerede: “Hitlers dagbøger fundet!” Oplaget steg med 400.000 eksemplarer, og magasinet blev solgt til en højere pris end normalt.

7 / 31 Fotos

Konrad Kujau -

Dagbøgerne blev “fundet” af Konrad Kujau, en småkriminel og dygtig kunstforfalsker, der udgav sig for at være antikvitetshandler. Han hævdede, at dagbøgerne blev reddet fra vraget af et flystyrt i 1945 og var blevet gemt i en lade i Østtyskland.

8 / 31 Fotos

Efterlignede Hitler -

I 1970'erne begyndte Kujau at male billeder, som han påstod, at Hitler havde lavet. Da han opdagede, at der var et marked for forfalskningerne, begyndte han at skabe kunst, som han vidste ville sælge, selvom de emner, han malede, slet ikke var noget, Hitler nogensinde ville drømme om at male.

9 / 31 Fotos

Mein Kampf -

Konrad Kujau begyndte at blive mere og mere modig, og gav sig til at kopiere Hitlers 'Mein Kampf' i hånden, selvom originalen var skrevet på en skrivemaskine. Han opfandt også en introduktion til et tredje bind, som han solgte til en af sine faste kunder.

10 / 31 Fotos

Grådighed -

Kujau var drevet af grådighed, og han forfalskede også en række amatøragtige krigsdigte. Til sidst begyndte han at købe billige notesbøger og fyldte dem med, der endte med at blive en 60-binds samling af de såkaldte ”Adolf Hitlers dagbøger.”

11 / 31 Fotos

Fritz Stiefel -

En af Kujau’s faste kunder var Fritz Stiefel. Han ejede mange nazi-artefakter og troede, at dagbogen var ægte. Han lånte dem til Stern-journalisten Heidemann, der selv var en passioneret samler af ting fra nazi-tiden.

12 / 31 Fotos

En troværdig baggrundshistorie -

Heidemann efterforskede påstanden om, at Hitlers dagbøger var fundet ved et flystyrt i Østtyskland. Efter at have besøgt stedet blev han overbevist om, at historien var sand.

13 / 31 Fotos

Gik i fælden -

Heidemann delte fundet med et par kolleger på Stern og kontaktede Kujau, der hurtigt indså, at journalisten var hoppet lige i fælden.

14 / 31 Fotos

Dagbogen over alle dagbøger -

Da dagbøgerne ankom til Stern, skrev Felix Schmidt, som var en af magasinets chefredaktører, i en artikel med titlen ' Dagbogen over alle dagbøger', at han oprindeligt havde planer om at sende Heidemann til Tyrkiet for at dække en historie om et attentatforsøg på paven.

15 / 31 Fotos

Hitlers dagbøger -

Inden Schmidt nåede at kontakte Heidemann, blev han sammen med andre redaktører kaldt ind på forlæggerens kontor. På bordet lå der seks notesbøger.

16 / 31 Fotos

Det blev bekræftet, at de var ægte -

De første tre dagbøger blev straks undersøgt, og respekterede historikere, eksperter fra det føderale arkiv og kriminalpolitiet i Rheinland-Pfalz bekræftede, at de var ægte.

17 / 31 Fotos

Dumme fejl -

Utroligt nok bemærkede ingen, at Kujau havde skrevet initialerne “FH” i stedet for “AH” på dagbøgerne på grund af forvirring med den gamle gotiske skrift. Nogle af de skriftprøver, eksperterne fik, var også skrevet af Kujau selv.

18 / 31 Fotos

Tidligere tyske officerer mente, at det var tvivlsomt -

Tidligere tyske officerer, der havde fungeret som Hitlers assistenter, udtalte, at Hitler aldrig førte dagbog. Han havde slet ikke tid til det, især i slutningen af krigen. Efter attentatet i 1944 havde Hitler desuden mistet evnen til at skrive i hånden, hvilket gjorde dagbøgerne endnu mere usandsynlige.

19 / 31 Fotos

Uddrag fra dagbøgerne -

Dagbøgernes indhold var for det meste kedeligt og fyldt med trivielle observationer. Hitler skrev fx (ifølge dagbøgerne), at Eva Braun bad ham om at gå til lægen: "På Evas opfordring lod jeg mine læger undersøge mig ordentligt. De nye piller giver stærke luftgener og, som Eva sagde, dårlig ånde."

20 / 31 Fotos

Winston Churchill -

Et andet afsnit nævnte den britiske premierminister: "Englænderne driver mig til vanvid – skal jeg lade dem slippe væk [fra Dunkerque] eller ej? Hvordan reagerer Churchill?"

21 / 31 Fotos

Falske nyheder? -

Da nyheden om dagbøgerne spredte sig, begyndte tvivlen at vokse. Pressen, historikere og eksperter i håndskrift begyndte at stille spørgsmålstegn ved om de nu også var ægte.

22 / 31 Fotos

Forbundspolitiet -

Da forbundspolitiet endelig undersøgte dagbøgerne, stod det hurtigt klart, at de var falske. Papiret, der blev brugt, stammede fra 1950'erne og kunne derfor ikke være fra Hitlers tid.

23 / 31 Fotos

Forensiske undersøgelser -

Forensiske undersøgelser afslørede, at blækket var moderne. Chloridanalyse viste, at dagbøgerne var skrevet inden for de seneste to år. Kujau indrømmede senere, at han havde hældt te over siderne og banket dagbøgerne mod sit skrivebord for at få dem til at se gamle ud. Han afslørede også, at han havde brugt en måned på at lære den gamle gotiske skrift.

24 / 31 Fotos

Gerd Heidemann og Konrad Kujau stilles for retten -

En offentlig anklager indledte en efterforskning. Både Gerd Heidemann og Konrad Kujau blev stillet for retten og idømt fængselsstraffe.

25 / 31 Fotos

Konrad Kujaus skæbne -

Kujau blev idømt fire år og seks måneders fængsel for bedrageri og dokumentfalskning. Efter tre år blev han løsladt og blev berømt som "forfalskneriekspert" på TV. Han døde af kræft i 2000.

26 / 31 Fotos

Hvad skete der med Gerd Heidemann? -

Den tidligere Stern-journalist Gerd Heidemann fik fire år og otte måneders fængsel for bedrageri. Han havde også snydt Kujau for penge og havde beholdt 600.000 dollars af de penge, Stern havde betalt for dagbøgerne.

27 / 31 Fotos

Fra rig til fattig -

Heidemann brugte pengene på dyre boliger, biler, smykker og flere nazi-samleobjekter – meget af det var Kujau-forfalskninger. I 2008 levede han i fattigdom i Hamburg, hvor han fik en månedlig støtte fra staten på 350 euro (ca. 2600 kr.). Man mener han havde en gæld på omkring 700.000 euro (ca. 5,2 milioner kroner).

28 / 31 Fotos

Tilbagelevering -

I 2013 begyndte Heidemann at kræve dagbøgerne tilbage og hævdede, at Stern-forlaget Gruner & Jahr ifølge kontrakten var forpligtet til at tilbagelevere dem.

29 / 31 Fotos

Dagbøgerne offentliggøres -

14 år efter skandalen blev alle bind af de forfalskede dagbøger offentliggjort online af den offentlige tyske radio- og tv-station NDR i en videnskabeligt kommenteret onlineudgave, som udkom i februar måned 2023. Selvom de ikke blev skrevet af Hitler, vil dagbøgerne blive husket som en af det 20. århundredes største journalistiske skandaler.

Kilder: (DW) (The New Yorker) (LA Times) (Britannica) (Wikipedia) (New York Times) (Independent)

30 / 31 Fotos

0 / 31 Fotos

Stern-magasinet -

Getty Images

1 / 31 Fotos

Tolv sorte notesbøger -

Getty Images

2 / 31 Fotos

Gerd Heidemann -

Getty Images

3 / 31 Fotos

Sådan blev dagbøgerne verdenskendte -

Getty Images

4 / 31 Fotos

The Sunday Times -

Getty Images

5 / 31 Fotos

Indblik i Hitlers tanker og motivationer -

Getty Images

6 / 31 Fotos

“Hitlers dagbøger fundet!” -

Getty Images

7 / 31 Fotos

Konrad Kujau -

Getty Images

8 / 31 Fotos

Efterlignede Hitler -

Getty Images

9 / 31 Fotos

Mein Kampf -

Getty Images

10 / 31 Fotos

Grådighed -

Shutterstock

11 / 31 Fotos

Fritz Stiefel -

Getty Images

12 / 31 Fotos

En troværdig baggrundshistorie -

Heidemann efterforskede påstanden om, at Hitlers dagbøger var fundet ved et flystyrt i Østtyskland. Efter at have besøgt stedet blev han overbevist om, at historien var sand.

Getty Images

13 / 31 Fotos

Gik i fælden -

Heidemann delte fundet med et par kolleger på Stern og kontaktede Kujau, der hurtigt indså, at journalisten var hoppet lige i fælden.

Getty Images

14 / 31 Fotos

Dagbogen over alle dagbøger -

Getty Images

15 / 31 Fotos

Hitlers dagbøger -

Inden Schmidt nåede at kontakte Heidemann, blev han sammen med andre redaktører kaldt ind på forlæggerens kontor. På bordet lå der seks notesbøger.

Getty Images

16 / 31 Fotos

Det blev bekræftet, at de var ægte -

De første tre dagbøger blev straks undersøgt, og respekterede historikere, eksperter fra det føderale arkiv og kriminalpolitiet i Rheinland-Pfalz bekræftede, at de var ægte.

Getty Images

17 / 31 Fotos

Dumme fejl -

Getty Images

18 / 31 Fotos

Tidligere tyske officerer mente, at det var tvivlsomt -

19 / 31 Fotos

Uddrag fra dagbøgerne -

20 / 31 Fotos

Winston Churchill -

Et andet afsnit nævnte den britiske premierminister: "Englænderne driver mig til vanvid – skal jeg lade dem slippe væk [fra Dunkerque] eller ej? Hvordan reagerer Churchill?"

21 / 31 Fotos

Falske nyheder? -

Da nyheden om dagbøgerne spredte sig, begyndte tvivlen at vokse. Pressen, historikere og eksperter i håndskrift begyndte at stille spørgsmålstegn ved om de nu også var ægte.

Getty Images

22 / 31 Fotos

Forbundspolitiet -

Da forbundspolitiet endelig undersøgte dagbøgerne, stod det hurtigt klart, at de var falske. Papiret, der blev brugt, stammede fra 1950'erne og kunne derfor ikke være fra Hitlers tid.

Getty Images

23 / 31 Fotos

Forensiske undersøgelser -

Getty Images

24 / 31 Fotos

Gerd Heidemann og Konrad Kujau stilles for retten -

En offentlig anklager indledte en efterforskning. Både Gerd Heidemann og Konrad Kujau blev stillet for retten og idømt fængselsstraffe.

Getty Images

25 / 31 Fotos

Konrad Kujaus skæbne -

Kujau blev idømt fire år og seks måneders fængsel for bedrageri og dokumentfalskning. Efter tre år blev han løsladt og blev berømt som "forfalskneriekspert" på TV. Han døde af kræft i 2000.

Getty Images

26 / 31 Fotos

Hvad skete der med Gerd Heidemann? -

Getty Images

27 / 31 Fotos

Fra rig til fattig -

Getty Images

28 / 31 Fotos

Tilbagelevering -

I 2013 begyndte Heidemann at kræve dagbøgerne tilbage og hævdede, at Stern-forlaget Gruner & Jahr ifølge kontrakten var forpligtet til at tilbagelevere dem.

Getty Images

29 / 31 Fotos

Dagbøgerne offentliggøres -

Kilder: (DW) (The New Yorker) (LA Times) (Britannica) (Wikipedia) (New York Times) (Independent)

Getty Images

30 / 31 Fotos

Sagen om Hitlers falske dagbøger: En skamplet på journalistikken

De falske sider i historiebogen

04/12/24 | StarsInsider

livsstil Historie

I vores digitale tidsalder, hvor falske nyheder og sensationer florerer i vid udstrækning, er det næsten gået hen og blevet normalen. Hackere, svindlere og andre skumle typer lurer på nettet, og hvem har ikke prøvet at retouchere et billede for at komme til at se lidt bedre ud? Bedrag er desværre blevet en del af hverdagen, og mange medier kæmper om læsernes opmærksomhed ved at finde på de mest klikbare overskrifter. Før i tiden forventede man, at medierne var troværdige og fortalte sandheden. Men selv dengang var der også undtagelser, og en af de største eksempler på det er den berygtede historie om Hitlers falske dagbøger.

Det hele startede, da et tysk nyhedsmagasin troede, at de havde ramt jackpot, men det udviklede sig hurtigt til at blive en af de mest berømte journalistiske skandaler nogensinde. Vi kigger nærmere på, hvordan det kunne ske, hvorfor det skete, og hvem der stod bag det store fupnummer. Klik videre i dette galleri, og lær sandheden om denne historiske skamplet på journalistikken.