© Shutterstock

Flyene skal holdes sikkert adskilt -

Flyveledere har ansvaret for at fly hele tiden holder nok afstand – både i højden og i horisonten. Det kræver konstant overvågning og hurtige beslutninger, især i luftrum med tæt trafik.

© Shutterstock

Sikker start og landing -

Flyveledere koordinerer både bevægelsen på jorden og i luften, så fly nemt kan komme til og fra landingsbanerne. Al trafik på jorden samt start og landinger styres med præcis timing for at undgå kaos og kollisioner.

© Shutterstock

Guidning i realtid -

Via radioen holder flyveledere hele tiden kontakt med piloter og giver besked om højde, hastighed og retning. De tilpasser deres instruktioner efter alt lige fra vejret til nødsituationer og fungerer som en slags usynlig co-pilot under hele flyvningen.

© Shutterstock

Nødsituationer i luften -

Når et fly meddeler, at det er i nød, skal flyvelederen handle med det samme. Trafikken skal omdirigeres, redningstjenester alarmeres, og landingsbaner skal ryddes. Det er en stor opgave, der kræver, at man kan befare roen i kaos, da det kan være med til at redde liv.

© Shutterstock

Omfattende koordinering -

Når fly bevæger sig fra ét luftrum til et andet, skal ansvaret overdrages gnidningsfrit mellem kontroltårne og trafikcentre. Det kræver perfekt samarbejde, så sikkerheden er i top hele vejen.

© Shutterstock

Tæt på flere gange -

I USA har man set en stigning i hændelser, hvor fly har været tæt på at støde sammen eller har overskredet grænser på landingsbanen. Mange af disse hændelser peger på problemer i flyveledernes arbejdsvilkår.

© Getty Images

Ulykker på landingsbanen -

Hændelser i lufthavne som JFK viser, hvor små sikkerhedsmargener der nogle gange er. I flere tilfælde har kvikke flyveledere forhindret ulykker i sidste øjeblik, og det kan få én til at stille spørgsmål om både systemet og det enorme ansvar, en flyveleder bærer.

© Shutterstock

Systemnedbrud og kaos -

Et nedbrud i radar og radiosystem på Newark Liberty-lufthavnen i New Jersey førte til voldsomme forsinkelser. Flere flyveledere valgte efterfølgende at tage orlov på grund af stressreaktioner.

© Getty Images

Tekniske fejl -

Landsdækkende nedbrud i USA, som fx fejl i Federal Aviation Administrations system i 2023, viser hvor afhængige flyveledere er af gamle og ikkeoptimale systemer. Når teknikken svigter, må de klare opgaven manuelt – hvilket øger presset markant.

© Shutterstock

Advarsler fra fagforeningen -

De amerikanske flyveledernes fagforening NATCA har flere gange gjort opmærksom på, at for få ressourcer, gammelt udstyr og lav bemanding skaber et arbejdsmiljø med alt for højt pres.

© Getty Images

Krav om modernisering -

Det amerikanske Federal Aviation Administrations NextGen-program skal forbedre trafikken med satellitbaseret teknologi og digital kommunikation. Men det går langsomt, og flyveledere må stadig navigere i forældede systemer med dårlig oplæring og støtte.

© Shutterstock

Politiske reformforslag -

De amerikanske myndigheder har foreslået store reformer af flyveledersystemet, men der er stadig debat om, hvordan det hele skal finansieres – og om det skal privatiseres.

© Shutterstock

Pres i hele verden -

Der er også mangel på flyveledere og lang ventetid på oplæring i Europa og andre steder i verden. Mange steder kan man ikke følge med trafikken, og det afslører globale problemer inden for hele branchen.

© Shutterstock

Efter pandemien -

Corona betød færre ansatte og ringere oplæring. Da flytrafikken hurtigt steg igen, kunne systemet ikke følge med. Nu skal flyveledere håndtere rekordmange fly med færre ressourcer.

© Shutterstock

Konsekvenser for alle -

Manglen på personale og tekniske fejl i kontrolsystemet fører ofte til aflysninger, forsinkelser og ændringer. Det mærker både passagerer og flyselskaber – og det koster både tid og penge.

© Shutterstock

Beslutningstagen, når der er liv på spil -

Flyveledere træffer beslutninger, hvor fejl kan koste menneskeliv. Den konstante belastning og det store ansvar gør jobbet psykisk krævende i en grad, der sjældent ses i andre erhverv.

© Getty Images

Mental overbelastning -

Flyveledere holder styr på mange fly samtidig, følger med på radarskærme, holder øje med vejret og sidder ved radioen. Det konstante mentalt krævende arbejde tærer på hjernen og fører ofte til udmattelse.

© Shutterstock

Lange arbejdsdage -

Arbejdsvagterne varer tit mere end otte timer og kan inkludere tvungne overtimer og få pauser. Det kræver konstant koncentration, og det er stort set umuligt ikke at blive træt, hvilket går ud over præstationen.

© Shutterstock

Natarbejde og skiftende vagter -

Skiftende vagter og natarbejde ødelægger kroppens døgnrytme. Mange flyveledere kæmper med søvnproblemer og kronisk træthed, som gør det svært at være fuldt fokuseret, og det går ud over helbredet på længere sigt.

© Shutterstock

Personalemangel -

Når der mangler folk, skal de tilbageværende tage ekstra vagter og dermed mere ansvar. Det øger presset, forringer arbejdsmiljøet og går ud over både den enkeltes trivsel og ikke mindst flysikkerheden.

© Shutterstock

Mangel på erfaring -

Flyveledere skal gå på pension som 56-årige, og det betyder, at branchen hvert år mister erfarne folk. Nye ansatte får derfor ikke altid den nødvendige oplæring og støtte fra erfarne kolleger.

© Shutterstock

Forældet udstyr -

Flyveledere må ofte arbejde med gammelt radar- og kommunikationsudstyr, hvor der tit kan opstå fejl. Det kræver kreative løsninger og lægger endnu mere pres på deres skuldre.

© Shutterstock

Håndtering af tung trafik -

Travle lufthavne kræver ekstrem koncentration, når mange fly skal styres samtidig. Der er konstant radiokommunikation og stramme tidsfrister, hvilket gør det til et af de mest krævende jobs inden for luftfart.

© Shutterstock

Udfordringer med vejret -

Uvejr, tåge og vind forstyrrer ofte flyruter. Flyveledere skal derfor lynhurtigt finde nye løsninger, og under pressede forhold kan det give markant mere arbejde.

© Shutterstock

Langvarig stress og træthed -

Konstant alarmberedskab, skæve arbejdstider og høje krav skaber en kronisk træthed, som ikke forsvinder efter én enkelt fridag. Mange kæmper med søvnproblemer og angst, hvilket kan føre til langvarige helbredsproblemer.

© Shutterstock

Psykiske problemer er tabu -

Selvom der findes hjælp, er der mange flyveledere, der tøver med at søge hjælp. Det skyldes i høj grad frygt for at miste jobbet. Det betyder, at alvorlig stress ofte ikke behandles i denne branche, hvor der i forvejen er pres på.

© Shutterstock

Fysisk belastning -

Årevis med stress, stillesiddende arbejde og søvnforstyrrelser sætter også fysiske spor. Det gælder bl.a. forhøjet blodtryk og hovedpine. Kroppen lider, når den konstant er i alarmberedskab.

© Shutterstock

Sikring af fremtiden -

Heldigvis er luftfartsindustrien begyndt at få øjnene op for sammenhængen mellem flyveledernes velvære og et velfungerende system. Hvis sikkerheden skal bevares, kræver det en investering i både mennesker og teknologi.

© Shutterstock

En balance mellem ansvar og velvære -

Det er tydeligt, at flyveledere bærer et enormt ansvar for at holde flytrafikken sikker og organiseret. Derfor bør deres sundhed og velvære ikke bare være en prioritet, men også noget af det vigtigste, der skal arbejdes for inden for fremtidens luftfart.

Kilder: (Aircraft Performance Group) (The Telegraph) (ABC News) (Aerospace and Defense Review) (Scripps News)

© Shutterstock