





























se også
se igen
© Getty Images
0 / 30 Fotos
Københavnskriterierne
- Vil et land med i EU-klubben, skal det først leve op til nogle grundlæggende krav – de såkaldte Københavnskriterier. Det handler om demokrati, menneskerettigheder og retsstat. Kort sagt: man skal kunne finde ud af at opføre sig ordentligt politisk og juridisk.
© Getty Images
1 / 30 Fotos
Økonomisk parathed og juridisk tilpasning
- Derudover skal landet have en velfungerende markedsøkonomi, der kan klare sig i EU's konkurrenceprægede indre marked, og evnen til at implementere hele EU’s lovgivning.
© Getty Images
2 / 30 Fotos
Justering for stabilitet og integration
- Kravene er ikke tilfældige: De er sat for at sikre, at nye medlemmer passer ind i EU’s politiske og økonomiske struktur. Det handler om at skabe stabilitet og sammenhæng på tværs af unionen.
© Getty Images
3 / 30 Fotos
Ansøgningsprocessen
- Et EU-medlemskab starter med en officiel ansøgning. Det Europæiske Råd tjekker så, om landet har styr på det mest basale. Først hvis dét er i orden, går processen videre.
© Getty Images
4 / 30 Fotos
Kandidatstaus
- Hvis landet lever op til kravene, får det kandidatstatus – første skridt i en lang rejse med forhandlinger og reformer for at komme helt på linje med EU's standarder.
© Getty Images
5 / 30 Fotos
Optagelsesforhandlinger
- Når kandidatstatus er på plads, starter forhandlingerne med EU om at tilpasse landets lovgivning og politik til EU's regler – det såkaldte acquis communautaire.
© Getty Images
6 / 30 Fotos
En potentiel lang proces
- Forhandlingerne dækker alt fra handel og miljø til menneskerettigheder og retsvæsen. Og det kan tage lang tid og i nogle tilfælde flere årtier, før medlemskab er muligt.
© Getty Images
7 / 30 Fotos
Godkendelse af medlemskab
- Når forhandlingerne er færdige og alle krav er opfyldt, skal alle nuværende EU-lande enstemmigt godkende den nye medlemsstat.
© Getty Images
8 / 30 Fotos
Alle medlemslande skal være enige
- Både Europa-Parlamentet og de enkelte medlemslandes parlamenter skal ratificere traktaten – alle skal sige ja, før et nyt land kan træde ind.
© Getty Images
9 / 30 Fotos
Kandidatlande
- Nogle lande, som Serbien og Nordmakedonien, opfylder de grundlæggende krav, men mangler stadig vigtige reformer. De kaldes "kandidatlande".
© Getty Images
10 / 30 Fotos
Potentielle kandidatlande
- Andre – som Ukraine, Moldova og Georgien – har status som "potentielle kandidater". Det betyder, at EU samarbejder med dem for at bane vejen for fremtidigt medlemskab.
© Getty Images
11 / 30 Fotos
Kan ikke-europæiske lande blive medlemmer?
- Ifølge traktaterne er medlemskab forbeholdt europæiske lande – men hvad der egentlig tæller som "europæisk", kan tolkes ret bredt.
© Getty Images
12 / 30 Fotos
Geografiske overvejelser
- Tyrkiet har været kandidat i årevis trods placering i både Europa og Asien. Marokko derimod blev afvist med henvisning til, at det ikke geografisk hører til Europa.
© Getty Images
13 / 30 Fotos
Økonomiske krav til medlemskab
- Et land skal have en stabil markedsøkonomi, der kan klare EU’s konkurrencepres. Det kræver stærke finansielle institutioner, lav inflation, bæredygtig gæld og et effektivt retssystem for erhvervslivet.
© Getty Images
14 / 30 Fotos
Økonomisk stabilitet
- Det handler om at sikre, at landets økonomi er robust nok til at indgå i det fælles marked – uden at blive en byrde for resten af unionen.
© Getty Images
15 / 30 Fotos
Politiske og demokratiske standarder
- Landet skal også kunne dokumentere velfungerende demokratiske institutioner – herunder frie valg, uafhængige medier og respekt for menneskerettigheder. Korruption og svag retsstat kan spænde ben.
© Getty Images
16 / 30 Fotos
En grundig kontrolproces
- EU holder nøje øje med disse forhold, før medlemskab overhovedet kommer på tale. Det er en måde at beskytte unionens demokratiske værdier på.
© Getty Images
17 / 30 Fotos
Kan et land smides ud af EU?
- Der findes faktisk ingen officiel metode til at ekskludere et medlemsland. Men hvis et land bryder med EU's grundlæggende værdier, kan det få alvorlige konsekvenser.
© Getty Images
18 / 30 Fotos
Reaktion på retsstatsbrud
- Det er blevet aktuelt i sager om Polen og Ungarn, hvor der har været bekymringer omkring demokratiets tilstand og domstolenes uafhængighed.
© Getty Images
19 / 30 Fotos
Artikel 7
- EU har et særligt værktøj – nemlig Artikel 7 – som kan suspendere et medlemslands stemmeret i Rådet, hvis det går alvorligt imod EU’s principper.
© Getty Images
20 / 30 Fotos
En sidste udvej
- Det er den mest alvorlige sanktion, EU kan tage i brug – og minder mest om en "udelukkelse". Men det er stadig ikke en reel udsmidning af medlemskabet.
© Getty Images
21 / 30 Fotos
Kan et land forlade EU?
- Ja, et land kan selv vælge at forlade unionen via Artikel 50 i Lissabontraktaten. Det skete, da Storbritannien trådte ud af EU i 2020.
© Getty Images
22 / 30 Fotos
Forhandling om et roligt exit
- Det indebærer omfattende forhandlinger om handel, jura og politik – for at undgå kaos og sikre så glidende en overgang som muligt.
© Getty Images
23 / 30 Fotos
Hvor lang tid tager det at blive medlem?
- At komme med i EU er alt andet end hurtigt – processen kan tage 10, 20 år eller mere. Det kræver dybtgående reformer og tilpasning.
© Getty Images
24 / 30 Fotos
Tyrkiets EU-kandidatur
- Tyrkiet har f.eks. været kandidat siden 1999, men medlemskab lader vente på sig – især på grund af politiske problemer og menneskerettighedsspørgsmål.
© Getty Images
25 / 30 Fotos
Geografiske og kulturelle hensyn
- EU foretrækker europæiske lande, men tager også kultur og historiske bånd i betragtning. Tyrkiet har trods sin placering tæt på Europa stadig været med i spillet.
© Getty Images
26 / 30 Fotos
Regional integration
- EU prioriterer også nærområderne – især landene på Vestbalkan. Kroatien blev senest medlem i 2013 og viser EU's engagement i regionen.
© Getty Images
27 / 30 Fotos
Fremtidige udvidelser af EU
- EU har fortsat blikket rettet mod udvidelse – især mod Østeuropa og Kaukasus. Ukraine, Moldova og Georgien har søgt om medlemskab, drevet af stigende spændinger med Rusland.
© Getty Images
28 / 30 Fotos
Geopolitiske spændinger
- Krigen i Ukraine har kun skærpet ønsket om at komme tættere på EU. Men fremtidige udvidelser vil afhænge af politisk stabilitet, reformer og evnen til at leve op til EU's krav. Kilder: (Euronews) (The Guardian) (Reuters) (European Parliament)
© Getty Images
29 / 30 Fotos
© Getty Images
0 / 30 Fotos
Københavnskriterierne
- Vil et land med i EU-klubben, skal det først leve op til nogle grundlæggende krav – de såkaldte Københavnskriterier. Det handler om demokrati, menneskerettigheder og retsstat. Kort sagt: man skal kunne finde ud af at opføre sig ordentligt politisk og juridisk.
© Getty Images
1 / 30 Fotos
Økonomisk parathed og juridisk tilpasning
- Derudover skal landet have en velfungerende markedsøkonomi, der kan klare sig i EU's konkurrenceprægede indre marked, og evnen til at implementere hele EU’s lovgivning.
© Getty Images
2 / 30 Fotos
Justering for stabilitet og integration
- Kravene er ikke tilfældige: De er sat for at sikre, at nye medlemmer passer ind i EU’s politiske og økonomiske struktur. Det handler om at skabe stabilitet og sammenhæng på tværs af unionen.
© Getty Images
3 / 30 Fotos
Ansøgningsprocessen
- Et EU-medlemskab starter med en officiel ansøgning. Det Europæiske Råd tjekker så, om landet har styr på det mest basale. Først hvis dét er i orden, går processen videre.
© Getty Images
4 / 30 Fotos
Kandidatstaus
- Hvis landet lever op til kravene, får det kandidatstatus – første skridt i en lang rejse med forhandlinger og reformer for at komme helt på linje med EU's standarder.
© Getty Images
5 / 30 Fotos
Optagelsesforhandlinger
- Når kandidatstatus er på plads, starter forhandlingerne med EU om at tilpasse landets lovgivning og politik til EU's regler – det såkaldte acquis communautaire.
© Getty Images
6 / 30 Fotos
En potentiel lang proces
- Forhandlingerne dækker alt fra handel og miljø til menneskerettigheder og retsvæsen. Og det kan tage lang tid og i nogle tilfælde flere årtier, før medlemskab er muligt.
© Getty Images
7 / 30 Fotos
Godkendelse af medlemskab
- Når forhandlingerne er færdige og alle krav er opfyldt, skal alle nuværende EU-lande enstemmigt godkende den nye medlemsstat.
© Getty Images
8 / 30 Fotos
Alle medlemslande skal være enige
- Både Europa-Parlamentet og de enkelte medlemslandes parlamenter skal ratificere traktaten – alle skal sige ja, før et nyt land kan træde ind.
© Getty Images
9 / 30 Fotos
Kandidatlande
- Nogle lande, som Serbien og Nordmakedonien, opfylder de grundlæggende krav, men mangler stadig vigtige reformer. De kaldes "kandidatlande".
© Getty Images
10 / 30 Fotos
Potentielle kandidatlande
- Andre – som Ukraine, Moldova og Georgien – har status som "potentielle kandidater". Det betyder, at EU samarbejder med dem for at bane vejen for fremtidigt medlemskab.
© Getty Images
11 / 30 Fotos
Kan ikke-europæiske lande blive medlemmer?
- Ifølge traktaterne er medlemskab forbeholdt europæiske lande – men hvad der egentlig tæller som "europæisk", kan tolkes ret bredt.
© Getty Images
12 / 30 Fotos
Geografiske overvejelser
- Tyrkiet har været kandidat i årevis trods placering i både Europa og Asien. Marokko derimod blev afvist med henvisning til, at det ikke geografisk hører til Europa.
© Getty Images
13 / 30 Fotos
Økonomiske krav til medlemskab
- Et land skal have en stabil markedsøkonomi, der kan klare EU’s konkurrencepres. Det kræver stærke finansielle institutioner, lav inflation, bæredygtig gæld og et effektivt retssystem for erhvervslivet.
© Getty Images
14 / 30 Fotos
Økonomisk stabilitet
- Det handler om at sikre, at landets økonomi er robust nok til at indgå i det fælles marked – uden at blive en byrde for resten af unionen.
© Getty Images
15 / 30 Fotos
Politiske og demokratiske standarder
- Landet skal også kunne dokumentere velfungerende demokratiske institutioner – herunder frie valg, uafhængige medier og respekt for menneskerettigheder. Korruption og svag retsstat kan spænde ben.
© Getty Images
16 / 30 Fotos
En grundig kontrolproces
- EU holder nøje øje med disse forhold, før medlemskab overhovedet kommer på tale. Det er en måde at beskytte unionens demokratiske værdier på.
© Getty Images
17 / 30 Fotos
Kan et land smides ud af EU?
- Der findes faktisk ingen officiel metode til at ekskludere et medlemsland. Men hvis et land bryder med EU's grundlæggende værdier, kan det få alvorlige konsekvenser.
© Getty Images
18 / 30 Fotos
Reaktion på retsstatsbrud
- Det er blevet aktuelt i sager om Polen og Ungarn, hvor der har været bekymringer omkring demokratiets tilstand og domstolenes uafhængighed.
© Getty Images
19 / 30 Fotos
Artikel 7
- EU har et særligt værktøj – nemlig Artikel 7 – som kan suspendere et medlemslands stemmeret i Rådet, hvis det går alvorligt imod EU’s principper.
© Getty Images
20 / 30 Fotos
En sidste udvej
- Det er den mest alvorlige sanktion, EU kan tage i brug – og minder mest om en "udelukkelse". Men det er stadig ikke en reel udsmidning af medlemskabet.
© Getty Images
21 / 30 Fotos
Kan et land forlade EU?
- Ja, et land kan selv vælge at forlade unionen via Artikel 50 i Lissabontraktaten. Det skete, da Storbritannien trådte ud af EU i 2020.
© Getty Images
22 / 30 Fotos
Forhandling om et roligt exit
- Det indebærer omfattende forhandlinger om handel, jura og politik – for at undgå kaos og sikre så glidende en overgang som muligt.
© Getty Images
23 / 30 Fotos
Hvor lang tid tager det at blive medlem?
- At komme med i EU er alt andet end hurtigt – processen kan tage 10, 20 år eller mere. Det kræver dybtgående reformer og tilpasning.
© Getty Images
24 / 30 Fotos
Tyrkiets EU-kandidatur
- Tyrkiet har f.eks. været kandidat siden 1999, men medlemskab lader vente på sig – især på grund af politiske problemer og menneskerettighedsspørgsmål.
© Getty Images
25 / 30 Fotos
Geografiske og kulturelle hensyn
- EU foretrækker europæiske lande, men tager også kultur og historiske bånd i betragtning. Tyrkiet har trods sin placering tæt på Europa stadig været med i spillet.
© Getty Images
26 / 30 Fotos
Regional integration
- EU prioriterer også nærområderne – især landene på Vestbalkan. Kroatien blev senest medlem i 2013 og viser EU's engagement i regionen.
© Getty Images
27 / 30 Fotos
Fremtidige udvidelser af EU
- EU har fortsat blikket rettet mod udvidelse – især mod Østeuropa og Kaukasus. Ukraine, Moldova og Georgien har søgt om medlemskab, drevet af stigende spændinger med Rusland.
© Getty Images
28 / 30 Fotos
Geopolitiske spændinger
- Krigen i Ukraine har kun skærpet ønsket om at komme tættere på EU. Men fremtidige udvidelser vil afhænge af politisk stabilitet, reformer og evnen til at leve op til EU's krav. Kilder: (Euronews) (The Guardian) (Reuters) (European Parliament)
© Getty Images
29 / 30 Fotos
Hvem kan blive medlem af Den Europæiske Union?
Forstå vejen til medlemskab
© Getty Images
Alle europæiske lande har mulighed for at søge om medlemskab af EU, men det er en lang og omfattende proces, der kræver nøje evaluering. Selvom fokus primært er på europæiske lande, spiller geopolitiske og økonomiske faktorer også en stor rolle for, om et land kan blive medlem.
For nylig har der været spekulationer online om, hvorvidt Canada kunne tænkes at blive en del af EU, især efter forøgede spændinger med USA. Befolkninger fremhæver Canadas sundhedsvæsen i europæisk stil, tosproget kultur og NATO-medlemskab som stærke argumenter for et kandidatur, men landets geografiske og kulturelle afstand fra Europa er en ikke ubetydelig hindring.
Klik her for at udforske, hvad der kræves for, at et land kan optages i EU.
vi anbefaler dig




































mest læste
- i sidste nyt
- sidste time
- sidste uge
© 2025 Stars Insider. alle rettigheder forbeholdes.