© Getty Images

Klüver -

Heinrich Klüver var en ung psykolog fra Harvard, og han testede psykedeliske stoffer på sig selv for at undersøge visuelle hallucinationer.

© Getty Images

Peyote -

Klüver tog en tørret peyote, også kaldet en elefantfodkaktus, og begyndte at notere de ændringer, han oplevede i sit synsfelt.

© Getty Images

Mønstre -

Han så mønstre, der mindede ham om Joan Mirós malerier og endda om hulemalerier. Han delte dem op i fire typer: tunneller, spiraler, gittermønstre og spindelvæv.

© Getty Images

Genskabelse af mønstre -

Ca. 50 år senere forsøgte Jack Cowan fra University of Chicago at genskabe mønstrene matematisk, da han mente, det kunne give indblik i hjernens funktion.

© Getty Images

Geometriske former -

I 1979 konkluderede Cowan, at “den elektriske aktivitet i synsbarkens første lag direkte kan oversættes til de geometriske former, som folk ser under påvirkning af psykedeliske stoffer”.

© Getty Images

Et neuralt netværk -

Men hvad betyder det så? Ifølge Cowan ser vi faktisk et billede af hjernens neurale netværk, når vi hallucinerer.

© Getty Images

Alan Turing -

Cowan bygger videre på det, man kalder “Turing-mønstre”. I 1950’erne foreslog matematikeren Alan Turing (som ses her på billedet), at gentagne mønstre i naturen hænger sammen med matematiske processer.

© Getty Images

Geometriske former -

Fysikeren Nigel Goldenfeld har for nylig videreudviklet Turing-teorien og argumenterer for, at det netop er den mekanisme, der ligger bag de geometriske former, vi ser under hallucinationer.

© Shutterstock

Entusiastiske neuroner -

De mønstre, vi ser, stammer fra neuroner i synsbarken, der er særligt aktive. Når lys rammer et objekt, opfanger øjet det og sender signalet videre.

© Getty Images

Fotoreceptorceller -

Nethinden (som her er vist på billedet) er dækket af fotoreceptorceller, der omdanner det lys, de opfanger, til elektriske signaler, som hjernen kan bearbejde.

© Shutterstock

Lysmønstre fra omgivelserne -

Disse signaler bevæger sig videre til hjernen og aktiverer neuroner i synsbarken. Det betyder, at når vi hallucinerer, ser vi mønstre af lys, som bliver blandet med tilfældige signaler fra hjernen.

© Shutterstock

Hæmmende neuroner -

Det varierer, hvor mange neuroner der aktiveres tilfældigt i hjernen. Når en hæmmende neuron aktiveres, får den neuroner i nærheden til at slukke.

© Shutterstock

Forbindelser og mønstre -

Undersøgelser viser, at selv sparsomme hæmmende neuroner er forbundet over lange afstande. Hvis de aktiveres hurtigere end tilfældige signaler, opstår de mønstre, som Turing beskrev.

© Shutterstock

Forstyrrelser i hjernens filtre -

Stoffer som LSD og psykedeliske svampe ser ud til at forstyrre hjernens normale filtrering, hvilket gør, at forbindelser, der ligger langt fra hinanden, bliver forstærket – og dermed også de tilfældige signaler.

© Shutterstock

Evolutionens rolle -

Evolutionen har formet et netværk i hjernen, der normalt forhindrer, at hallucinationer tilfældigt opstår hele tiden.

© Shutterstock

Evnen til at skelne former -

Det er vigtigt for mennesker at kunne kende forskel på f.eks. en spiral og en slange, hvilket er noget der kan være potentielt farligt, og den evne skyldes denne udvikling.

© Getty Images

Vanskeligheder uden udvikling -

Hvis hjernen havde udviklet sig med flere langtrækkende forbindelser, ville det være langt sværere for os at skelne mellem former og genstande i virkeligheden.

© Shutterstock

Mønstrenes dominans -

I så fald ville hjernen være mere tilbøjelig til at danne mønstre, frem for at bearbejde alt det visuelle input, vi modtager.

© Shutterstock

Hallucinogenernes indflydelse -

Et eksperiment med modeller viser, at spontane mønstre ikke opstår af sig selv – de skal fremtvinges. Og det er netop, hvad psykedeliske stoffer gør.

© Getty Images

Forvrængning i ugevis -

Filosoffen Jean-Paul Sartre eksperimenterede selv med hallucinogener og oplevede, at hans synsopfattelse kunne være forvrænget i flere uger.

© Getty Images

Hallucinationer -

Sartre fortalte, at han så forvrængede ure, der lignede ugler, og at han tilsyneladende så krabber, som fulgte efter ham under hallucinationerne.

© Getty Images

Aktiverede minder -

Disse syn var mere komplekse end Klüvers mønstre, muligvis fordi der var mere avancerede hjernefunktioner som fx hukommelse, der blev aktiveret.

© Getty Images

Hjernens forsøg på at finde mening -

Når hallucinationerne bliver mere komplekse, forsøger hjernen ihærdigt at forstå og finde mening i det, som den ser.

© Getty Images

Spontane minder -

Forskere mener, at det er spontane minder, der dukker op, når de højere hjernefunktioner aktiveres.

© Getty Images

Taktile hallucinationer -

Klüver fortalte også, at nogle forsøgspersoner oplevede det, man kalder taktile hallucinationer.

© Getty Images

Sanseoplevelser -

Taktile hallucinationer kan fx føles som om spindelvæv trækkes hen over huden – selvom det ikke sker i virkeligheden.

© Shutterstock

Somatosensorisk cortex -

Andre forskere mener, at det visuelle mønster af spindelvæv også aktiverer det område i hjernen, der står for kropsfornemmelser – den somatosensoriske cortex (markeret med lilla).

© Getty Images

Auditive hallucinationer -

Denne type hallucinationer kan også udvikle sig til auditive oplevelser, og det kan muligvis forklare ting som fx tinnitus.

© Shutterstock

De andre sanser -

Hvorfor er det vigtigt i forskningssammenhæng? Det er det, fordi teorien om hallucinationer i det visuelle system faktisk også kan overføres til vores andre sanser.

Kilder: (Quanta Magazine)

© Getty Images