© Shutterstock

Hvad er skjoldbruskkirtlen? -

Skjoldbruskkirtlen er formet som en sommerfugl og sidder foran på halsen, lige under adamsæblet. Den spiller en vigtig rolle i regulering af kroppens stofskifte gennem produktion af vigtige hormoner.

© Shutterstock

Hvilke hormoner danner den? -

Skjoldbruskkirtlen producerer hormoner som thyroxin (T4) og trijodthyronin (T3). De påvirker stort set alle celler i kroppen og er afgørende for energi, vækst og udvikling.

© Shutterstock

Regulering af stofskiftet -

Skjoldbruskkirtelhormoner bestemmer kroppens stofskifte – altså hvor hurtigt din krop forbrænder kalorier og producerer energi. Ubalance i hormonerne kan føre til vægtændringer, træthed og følsomhed over for kulde og varme.

© Shutterstock

Skjoldbruskkirtlen og hjertet -

Skjoldbruskkirtelhormoner påvirker både puls og blodtryk. En overaktiv kirtel kan give hurtig hjerterytme, mens en underaktiv kirtel kan sænke hjertefrekvensen og nedsætte hjertets pumpekraft.

© Shutterstock

Skjoldbruskkirtlen og hjernen -

Hormoner fra skjoldbruskkirtlen er vigtige for hjernens udvikling og funktion. For få hormoner – især hos spædbørn – kan give udviklingsproblemer, og hos voksne kan ubalancer påvirke både humør og hukommelse.

© Shutterstock

Hvem har øget risiko? -

Kvinder – særligt over 60 år – har større risiko for at udvikle sygdomme forbundet med skjoldbruskkirtlen. Andre risikofaktorer er arvelighed, autoimmune sygdomme, graviditet og tidligere operation eller strålebehandling i halsområdet.

© Shutterstock

Lavt stofskifte (hypothyreose) -

Ved hypothyreose producerer skjoldbruskkirtlen ikke nok hormoner. Det kan skyldes en autoimmun sygdom som Hashimotos, mangel på jod eller visse typer medicin.

© Shutterstock

For højt stofskifte (hyperthyreose) -

Hyperthyreose opstår, når kirtlen producerer for mange hormoner. Det kan skyldes Graves’ sygdom, knuder i kirtlen eller for stort indtag af jod.

© Shutterstock

Graves’ sygdom -

Graves’ sygdom er en autoimmun lidelse, hvor kroppen producerer for meget skjoldbruskkirtelhormon. Det er en af de mest almindelige årsager til hyperthyreose og kan også medøfre øjenproblemer – kendt som Graves' oftalmopati.

© Shutterstock

Hashimotos sygdom -

Hashimotos er en autoimmun lidelse, hvor kroppens eget immunforsvar angriber skjoldbruskkirtlen. Det fører til lavt stofskifte og er den hyppigste årsag til lav skjoldbruskkirtelfunktion i den vestlige verden.

© Shutterstock

Hvad er en struma? -

Struma er en forstørret skjoldbruskkirtel. Det kan skyldes jodmangel, hormonel ubalance eller knudedannelse. Struma påvirker dog ikke nødvendigvis funktionen af kirtlen.

© Shutterstock

Knuder i skjoldbruskkirtlen -

Knuder er små klumper eller vækster i kirtlen. De fleste er godartede, men andre kan være kræftknuder eller føre til overproduktion af hormoner. De kræver ofte kontrol eller biopsi.

© Shutterstock

Kræft i skjoldbruskkirtlen -

Kræft i skjoldbruskkirtlen er ofte forholdsvist nemt at behandle – især hvis det opdages tidligt. Der findes flere typer som bl.a. papillær, follikulær, medullær og den mere aggressive anaplastiske form. Symptomerne kan vise sig som i halsen, hæshed og synkebesvær.

© Shutterstock

Træthed ved lavt stofskifte -

Ved hypothyreose oplever mange konstant træthed og sløvhed. Kroppens funktioner sættes ned i tempo, hvilket påvirker både energi, humør og koncentration.

© Shutterstock

Vægtændringer -

Lavt stofskifte giver ofte vægtøgning, mens højt stofskifte kan føre til uforklarligt vægttab. Det skyldes ændringer i forbrændingen og hormonaktiviteten.

© Shutterstock

Hud og hår påvirkes -

Problemer med skjoldbruskkirtlen kan ses på hud og hår. Lavt stofskifte kan give tør hud og tyndt hår, mens højt stofskifte kan føre til fint, skrøbeligt hår og svedig hud.

© Shutterstock

Humør og hukommelse -

Ubalance i skjoldbruskkirtelhormoner kan føre til depression, angst og hukommelsesproblemer. Symptomerne kan ligne psykiske lidelser, men patienterne oplever ofte forbedringer, når de får den korrekte behandling af hormonniveauerne.

© Shutterstock

Menstruation og fertilitet -

Kvinder, der har problemer i skjoldbruskkirtlen, har ofte uregelmæssige menstruationer, nedsat frugtbarhed eller oplever tidlig overgangsalder. En velfungerende skjoldbruskkirtel er vigtig for hormonbalancen.

© Shutterstock

Hævelse og smerter i halsen -

Synlig hævelse på halsen eller ubehag ved synkning kan være tegn på skjoldbruskkirtelproblemer – især struma eller knuder. Vedvarende smerter bør undersøges af en læge.

© Shutterstock

Almindelige undersøgelser -

Skjoldbruskkirtellidelser opdages typisk via blodprøver (TSH, T3, T4 og antistoffer). Ultralydsscanning og jodoptagelsestest kan også hjælpe med at vurdere kirtlens tilstand.

© Shutterstock

Levothyroxin mod lavt stofskifte -

Levothyroxin, også kendt som L-thyroxin, er standardbehandling ved hypothyreose. Det er en syntetisk form af T4-hormon, som tages dagligt for at genskabe normale hormonniveauer og lindre symptomer.

© Shutterstock

Behandling af højt stofskifte -

Behandlingen kan bestå af medicin, radioaktivt jod eller operation. Betablokkere bruges ofte til at dæmpe symptomer som hjertebanken og rysten.

© Shutterstock

Operation i skjoldbruskkirtlen -

Kirurgi kan være nødvendigt ved svær struma, kræft eller svært hyperthyreose. Afhængigt af situationen fjerner man hele eller dele af kirtlen.

© Shutterstock

Radioaktiv jodbehandling -

Ved overaktiv skjoldbruskkirtel anvendes ofte behandling med radioaktivt jod, som ødelægger dele af kirtlen. Det fører ofte til lavere stofskifte, som herefter behandles med hormoner.

© Shutterstock

Skjoldbruskkirtlen under graviditet -

Skjoldbruskkirtelhormoner er vigtige for fosterets hjerneudvikling. Ubehandlede problemer kan øge risikoen for abort, for tidlig fødsel eller udviklingsproblemer.

© Shutterstock

Jods betydning -

Jod er nødvendigt for produktion af skjoldbruskkirtelhormoner. Mangel på jod kan føre til struma og lavt stofskifte. I Danmark tilsætter man jod til bordsalt for at forebygge jodmangel.

© Shutterstock

Kost og skjoldbruskkirtel -

En sund og varieret kost, der indeholder jod, selen, zink og D-vitamin er godt for skjoldbruskkirtlen. Kål og lignende grøntsager er fine i moderate mængder – medmindre din læge siger andet.

© Shutterstock

Forebyggelse af sygdomme i skjoldbruskkirtlen -

Du kan forebygge visse problemer med skjoldbruskkirtlen ved at få nok jod, undgå unødig stråling i halsområdet, holde stress under kontrol og gå til regelmæssige tjek, hvis du er i risikogruppen.

© Shutterstock

Livet med en skjoldbruskkirtelsygdom -

De fleste, der lider af sygdomme i forbindelse med skjoldbruskkirtlen, kan leve et helt normalt liv med den rette behandling. Det kræver som regel daglig medicin og regelmæssige lægetjek.

© Shutterstock

Hvornår bør man gå til lægen? -

Søg læge, hvis du oplever vedvarende træthed, vægtændringer, hævelse på halsen, humørsvingninger eller ændringer i din menstruation. Det kan være tidlige tegn på problemer med skjoldbruskkirtlen.

Kilder: (Cleveland Clinic) (Johns Hopkins Medicine) (Healthline)

© Shutterstock