© Getty Images

Den evige guldfeber -

La Rinconada er hjemsted for verdens højst beliggende mine, og det er en guldmine. Trods sin afsides og ugæstfri beliggenhed, hvor iltmangel udgør en livsfarlig trussel, har drømmen om guld lokket tusindvis af til at slå sig ned i dette farlige og ekstreme miljø.

© Getty Images

Hvordan blev La Rinconada til en by? -

La Rinconada startede som et lille minesamfund i det 20. århundrede, efter at man opdagede guld i området. Byen udviklede sig med tidien til en større bebyggelse, hvor folk arbejdede under ekstremt farlige forhold i håb om at finde guld og sikre sig en bedre fremtid.

© Getty Images

Det er ikke en historie om guld og grønne skove -

Selvom håbet om guldet stadig lokker, er virkeligheden langt fra glamourøs. Mange minearbejdere arbejder under kummerlige forhold, uden det nødvendige sikkerhedsudstyr. Giftige stoffer som kviksølv er en del af hverdagen, og risikoen for ulykker er konstant til stede.

© Getty Images

Det hårde liv -

På samme måde som under den amerikanske guldrush i midten af 1800-tallet, er folk i La Rinconada drevet af håbet om et bedre liv. De lever et hårdt og farligt livi håbet om at finde en guldklump, der kan ændre deres liv for altid.

© Getty Images

Et brutalt system -

Minearbejderne arbejder under et system kaldet "cachorreo". Det betyder, at de arbejder i 30 dage uden at få løn. Det er først på den 31. dag, de får det guld, de har fundet. Men for de fleste er udbyttet så lille, at de stadig lever i fattigdom.

© Getty Images

Døden lurer overalt -

Livet i så højt oppe er farligt. Den tynde luft gør, at mange lider af højdesyge. Symptomerne kan være alt fra svimmelhed og hjertebanken til mere alvorlige tilstande som hjertesvigt. Faktisk anslår NASA, at næsten en fjerdedel af beboerne i La Rinconada lider af helbredsproblemer pga. højden.

© Getty Images

Forurenet luft og vand -

Det giftige kviksølv, der bruges i guldminedriften, forurener både luften og vandet. Kviksølvdampen stiger op og kondenserer på gletsjeren over byen, og forurener dermed drikkevandet.

© Shutterstock

Forskere -

Selvom livet er hårdt for de fleste beboere, er La Rinconada også blevet et centrum for forskning. Forskere fra hele verden ankommer til området for at studere, hvordan mennesker tilpasser sig livet i ekstreme højder.

© Getty Images

En kontroversiel by -

La Rinconada er en by af modsætninger. På den ene side er det et sted, hvor drømme bliver til virkelighed for nogle få. På den anden side er det et sted, hvor håb bliver knust for mange.

© Getty Images

Lovløshed og uretfærdighed -

Kriminaliteten er høj i La Rinconada. Der er meget lidt politi, og det betyder, at de svageste i samfundet ofte bliver udnyttet. Nogle af dem, der har det sværets er kvinderne, der arbejder som “palliris” – dvs. dem, der arbejder med at sortere mineaffaldet for at finde små guldrester.

© Getty Images

Begrænsede rettigheder for kvinder -

Disse kvinder arbejder i risikable forhold, tjener meget lidt og står udsat i et samfund med begrænsede rettigheder og adgang til vigtige ressourcer. Samtidig arbejder de mange timer uden økonomisk anerkendelse, og der er sociale stigmatiseringer knyttet til deres arbejde.

© Getty Images

Miljøødelæggelse -

Minedrift i La Rinconada har ødelæggende konsekvenser for miljøet. Kviksølv fra guldudvindingen forurener jord, vand og lokalsamfundets økosystemer, hvilket skaber alvorlige langsigtede miljøproblemer. Affald bliver også smidt tilfældigt, hvilket gør de sundhedsmæssige problemer endnu værre.

© Getty Images

Meget begrænset sundhedsvæsen -

Mange mennesker lider af sygdomme, der er knyttet til højdeforandringer, kronisk træthed og andre sundhedsproblemer, men der er begrænset adgang til ordentlig lægehjælp. Alligevel vælger tusindvis at bo i La Rinconada, selv om det er en stor udfordring, fordi de håber på at realisere deres drømme.

© Shutterstock

Vold og dødsulykker -

Dødsulykker er almindelige i de komplekse og mørke minegange i Ananea-bjerget, hvor farerne lurer rundt om hvert hjørne. Mange minearbejdere bliver ofre for vold, og nogle bliver enten røvet eller endda myrdet efter at have solgt deres guld, og deres lig bliver ofte efterladt i de mørke minegange.

© Getty Images

Menneskesmugling -

Kvinder og piger har også oplevet forfærdelige skæbner, efter de bliver lokket hertil fra større byer i Peru og Bolivia af menneskesmuglere. De bliver frataget deres identitetsdokumenter, og ca. 2.000 unge kvinder, herunder mindreårige, bliver tvunget til at arbejde i La Rinconadas skumle barer, der også fungerer som bordeller. Her bliver de udsat for umenneskelig udnyttelse og overgreb.

© Shutterstock

Uforbederlige skader -

Minedriften i La Rinconada foregår i høj grad uden regulering, og det bidrager i høj grad til ødelæggelsen af byens miljø. Brugen af kviksølv er ulovligt i mange dele af verden, men det bruges fortsat i minebyen. Det forurener jorden og vandet, og uden regulering og ordentlige affaldssorteringssystemer medfører minedriften uforbederlige skader på miljøet.

© Shutterstock

De peruvianske Andesbjerge -

Forureningens konsekvenser strækker sig langt ud over La Rinconada. Minedriften og de kemikalier, der bruges, forurener floder i nærheden og påvirker hele økosystemer samt de lokalsamfund, der er afhængige af disse floder til drikkevand og landbrug. De uregulerede aktiviteter har gjort miljøet til en giftig ødemark.

© Shutterstock

Hvem tjener på det? -

Mens guld fra La Rinconadas miner spiller en vigtig rolle på de globale markeder, er det sjældent minearbejderne, der tjener på deres arbejde. Det guld, som bliver solgt i verdenshandlen, ender i stedet i hænderne på handelsmænd, mellemhandlere og de magtfulde få, der styrer guldsystemet.

© Getty Images

Opmærksomhed -

I de seneste år har nogle NGO'er (non-profit organisationer) forsøgt at forbedre levevilkårene i La Rinconada. De har fokuseret på at forbedre adgangen til uddannelse, sundhedstilbud og miljøopmærksomhed. Derudover arbejder de med at skabe opmærksomhed omkring farerne ved kviksølv og de sundheds- og miljømæssige konsekvenser, det har.

© Shutterstock

En langsommelig kamp -

Nogle har forsøgt at regulere minedriften og forbedre arbejdsforholdene samt skabe bedre reguleringer. Men det går langsomt. Byens isolerede placering og afhængighed af guldminen gør det svært at implementere bæredygtige løsninger, som kan forbedre indbyggernes hverdag.

© NL Beeld

Et symbol på ulighed -

La Rinconada giver et skarpt billede af den globale ulighed. Byens problemer illustrerer de menneskelige og miljømæssige omkostninger ved guldminer. For hver eneste gram guld, der bliver udvundet, findes der en historie om lidelse, ofre og miljøødelæggelse.

© Getty Images

Økonomisk ulighed -

De mennesker, der risikerer deres liv for at arbejde i minerne, får sjældent en del af rigdommen, som guldminen genererer. I stedet havner pengene hos multinationale selskaber, mellemhandlere og de magtfulde aktører, der styrer det globale guldmarked. La Rinconada fungerer som et mikrokosmos af den økonomiske ulighed, der eksisterer i den globale økonomi.

© Shutterstock

"Et helvede på jord" -

Ruhi Çenet, en kendt YouTuber, der har besøgt ekstreme og udfordrende steder, har været i La Rinconada og beskrevet det som "et helvede på Jorden". Han fremhævede byens barske levevilkår, alvorlige miljøskader og eksponeringen for giftige kemikalier som kviksølv og cyanid.

© Shutterstock

YouTuberen Ruhi Çenets oplevelse -

Disse faktorer, kombineret med dårlige infrastrukturer, en omfattende mængde affald og alvorlige sundhedsudfordringer, gør La Rinconada til et af de mest ekstreme og ubarmhjertige steder, han nogensinde har dokumenteret. Hans dokumentar om La Rinconada har nu mere end 44 millioner visninger.

© NL Beeld

En modstandsdygtig befolkning -

Selvom udfordringerne føles næsten uoverskuelige, viser befolkningen i La Rinconada en bemærkelsesværdig evne til at overleve. De har skabt et samfund i et af de mest usandsynlige miljøer, hvor de støtter hinanden gennem hverdagens lidelser.

© Getty Images

En usikker fremtid -

Fremtiden for La Rinconada er usikker. Byen fortsætter med at vokse, da nye mennesker ankommer i håb om at finde rigdom og et bedre liv. Uden indgriben vil de miljømæssige skader og sundhedsrisici dog sandsynligvis blive værre, hvilket vil gøre det endnu sværere for fremtidige generationer at overleve i området.

© NL Beeld

Global opmærksomhed og støtte -

Der er altid håb om, at med større opmærksomhed og handling kunne La Rinconada blive et mere bæredygtigt sted at bo. Hvis det internationale samfund træder til, kan byen potentielt gå fra at være en by, drevet af guldfeber, til at blive et mere afbalanceret og miljøvenligt samfund.

© Getty Images

Håbet lever -

Historien om La Rinconada er et godt eksempel på den ekstraordinære menneskelige viljestyrke, der findes i modgang. De barske forhold udfordrer beboerne hver eneste dag, men de holder fast i håbet om, at der kommer forbedringer. Man kan kun ønske det bedste for dem og håbe på, at der gøres en indsats for at mindske de sundhedsmæssige og miljømæssige konsekvenser.

© Getty Images

La Rinconada: verdens højst beliggende og farligste by -

La Rinconada er et slående paradoks, hvor drømmen om rigdom og den barske virkelighed eksisterer side om side, hvilket gør det til et sted præget af både håb og desperation.

Kilder: (Unilad Tech) (Times of India) (Aljazeera) (National Geographic) (Lad Bible) (Telegrafi)

© Shutterstock