Mange kendte mærker tester stadig disse produkter på dyr
Når vi hører udtrykket "mørke middelalder", tænker de fleste af os på en tid med kaos, uvidenhed og brutale kampe. Men hvad nu, hvis den fortælling slet ikke holder vand? Hvad nu, hvis disse århundreder i stedet var fyldt med udvikling, kreativitet og mod? Sandheden er, at denne periode rummer bemærkelsesværdige fremskridt inden for kunst, videnskab og kultur – langt fra den tilbagegang, vi ofte forestiller os.
Middelalderen var langt fra mørk. Tværtimod var det en tid med forandring, der banede vejen for renæssancen og formede fremtiden. Klik videre i dette galleri og opdag, hvorfor vi kalder det "mørke middelalder", og hvorfor det faktisk er lidt af en myte.
Udtrykket "mørke middelalder" dækker over 900 års europæisk historie fra omkring det 5. til 10. århundrede, og nogle gange helt op til 1400-tallet. Begrebet opstod i renæssancen i 1300-tallet, men er faktisk en misvisende betegnelse.
Middelalderen var ikke en tid præget af intellektuel stagnation, som kun blev reddet af renæssancen. Denne tolkning er i høj grad formet af en kristen opfattelse eller tolkning af historien.
Begrebet “mørke middelalder” blev først anvendt af den toskanske lærde Petrarca (1304–1374), som mente, at kulturen og intellektet faldt drastisk efter det vestromerske riges kollaps.
Som stor beundrer af romerrigets historie betragtede Petrarca perioden efter imperiets fald som mindre værd – en noget ensidig holdning.
Perioden blev også kaldt "mørk", fordi der var færre skriftlige optegnelser efter Romerrigets fald. Men faktisk er det også historisk propaganda, der har givet perioden dette ry.
Mange filosoffer og lærde i Petrarcas tid havde kun respekt for viden, der var nedskrevet på latin, og så bort fra viden, der var nedskrevet på noget andet sprog.
Som kristen forfatter var Petrarca præget af religiøse idealer og mente, at kristendommens "lys" i renæssancen kunne overvinde antikkens "mørke" hedenskab.
Selvom kirken ofte hævdede, at klassisk viden gik tabt, blev mange af antikkens værker fra Grækenland og Rom bevaret af både kristne klostre og islamiske lærde i middelalderen.
I 8.-9. århundrede førte den karolingiske renæssance under frankerkongen Karl den Store til en genoplivning af lærdom, kunst og kultur.
Under denne renæssance standardiserede lærde som Alcuin af York skrift og fremmede uddannelse, hvilket dannede fundamentet for intellektuel udvikling i Europa.
Fra 1100-tallet blev de første universiteter, som Bologna, Paris og Oxford (billedet), grundlagt. Disse institutioner fremmede lærdom og understøttede den intellektuelle rigdom i middelalderen.
Den såkaldte "mørke middelalder" så også fremkomsten af vigtige landbrugsteknologier som den tunge plov, treskiftesystemet og vandmøller, hvilket førte til befolkningsvækst.
Gotisk arkitektur, der opstod i 1100-tallet, viser tidens kunstneriske og tekniske innovationer. Katedralerne Notre-Dame og Chartres er beviser på middelalderens kreativitet og arkitektoniske evner.
Middelalderen bød også på opfindelsen af mekaniske ure, som revolutionerede tidsmålingen og blev installeret på mange katedraler og kirker, hvilket gjorde tidsmålingen mere præcis.
Mod slutningen af middelalderen opfandt Johannes Gutenberg bogtrykkerkunsten, hvilket muliggjorde masseproduktion af bøger og gjorde litteratur og videnskabelige tekster mere tilgængelige.
Ud over Europa var det Byzantinske Rige mod øst et kulturelt centrum. Konstantinopel forblev et lærdomscenter, hvor klassiske tekster blev bevaret, og ny viden blev skabt.
Middelalderen i Europa så også store militære innovationer, såsom udviklingen af stigbøjlen, der ændrede krigsførelsen med kavaleri markant.
Den såkaldte “mørke middelalder” var ikke en periode med bymæssig tilbagegang; tværtimod opstod nye byer, og eksisterende byer voksede, især i 1100-tallet.
Middelalderen frembragte store litterære værker som ‘Beowulf’, Dantes ‘Den Guddommelige Komedie’ og Chaucers ‘Canterbury Tales’—alle mesterværker, der vidner om periodens rige fortællekunst.
Mellem 800 og 1050 e.Kr. var vikingerne, som ofte ses som blot krigere, også handelsfolk og opdagelsesrejsende, der knyttede Europa sammen med fjerne egne som Nordamerika og Mellemøsten.
Middelalderens lærde var dybt fascinerede af naturen, og astronomien blomstrede med store bidrag fra folk som Venerable Bede og senere Roger Bacon.
Korstogene var en af historiens mest grufulde perioder – en række religiøse krige mellem det 11. og 13. århundrede. Men trods brutaliteten var perioden ikke udelukkende præget af mørke.
Selvom korstogene var præget af konflikt, åbnede de også op for kulturel udveksling mellem Europa og Mellemøsten, hvilket påvirkede europæisk kultur.
Middelalderen var heller ikke uden videnskabelig nysgerrighed. Albertus Magnus gjorde store fremskridt inden for biologi, kemi og fysik, hvilket banede vejen for senere videnskabelige landvindinger.
Højmiddelalderen (1000–1300) var en periode med intellektuel energi, hvor genopdagelsen af Aristoteles’ værker satte gang i nye filosofiske debatter.
Fra illuminerede manuskripter til detaljerede skulpturer viser middelalderens kunst en levende, åndeligt rig kultur, der rakte ud over religiøse temaer og fejrede tidens skønhed.
Ligesom Petrarca i 1300-tallet anså lærde i oplysningstiden deres tid som en forbedring af tidligere århundreder, og “mørke middelalder” blev et populært begreb.
Den engelske historiker Edward Gibbon (1737–1794) var blandt dem, der fortsat kaldte perioden “mørke middelalder” og beskrev den som fyldt med barbarer, en myte, som i dag er aflivet.
Moderne historikere ser nu “mørke middelalder” som en misvisende stereotyp om middelalderen, og mange foretrækker nu at bruge udtrykket “middelalderen” uden de negative fordomme.
Kilder: (Getty Museum) (History) (Europeana) (Britannica) (Smithsonian Magazine)
Opdag, hvorfor den "mørke middelalder" egentlig aldrig fandtes
Middelalderen: Myter og virkelighed
livsstil Historie
Når vi hører udtrykket "mørke middelalder", tænker de fleste af os på en tid med kaos, uvidenhed og brutale kampe. Men hvad nu, hvis den fortælling slet ikke holder vand? Hvad nu, hvis disse århundreder i stedet var fyldt med udvikling, kreativitet og mod? Sandheden er, at denne periode rummer bemærkelsesværdige fremskridt inden for kunst, videnskab og kultur – langt fra den tilbagegang, vi ofte forestiller os.
Middelalderen var langt fra mørk. Tværtimod var det en tid med forandring, der banede vejen for renæssancen og formede fremtiden. Klik videre i dette galleri og opdag, hvorfor vi kalder det "mørke middelalder", og hvorfor det faktisk er lidt af en myte.