Den glemte "by under isen"
Østtysklands historie er mere end bare gamle bygninger og mindesmærker. Følelsen af at være udenfor, af ulighed og af at stå magtesløs er stadig noget, mange oplever i det forenede Tyskland. Selvom der er gået mere end 30 år siden genforeningen, er forskellene mellem øst og vest stadig tydelige og mærkbare i hverdagen. Så hvad er der egentlig tilbage af Østtyskland i dag?
Vil du vide mere? Klik dig videre og dyk ned i historien!
Østtyskland, officielt kendt som Den Tyske Demokratiske Republik, eksisterede fra 1949 til 1990. Dets opløsning blev en realitet med Sovjetunionens fald.
Efter Anden Verdenskrig blev Østtyskland grundlagt som en kommunistisk stat under Sovjetunionens kontrol. Styret var baseret på étpartisystemet under Socialistisk Enhedsparti.
Stasi, Østtysklands berygtede hemmelige politi, overvågede befolkningen massivt. Borgere blev også udspioneret af deres naboer, og dissidenter blev mødt med fængsling, eksil eller værre.
I 1989, efter massive protester, meddelte Østtysklands regering, at rejserestriktionerne til Vesttyskland ville blive lempet – en beslutning, der ændrede alt.
Denne meddelelse blev tolket som en åbning af Berlinmuren. Tusindvis af østtyskere strømmede til, og vagterne måtte til sidst lade dem passere.
Berlinmurens fald markerede afslutningen på DDR og åbnede vejen for genforeningen – til stor frustration for regimet i øst.
Ved Østtysklands første frie valg i marts 1990 opnåede partiet Alliance for Tyskland en afgørende sejr og banede vejen for genforeningen.
Verdenskrigens allierede samt Øst- og Vesttyskland indgik en skelsættende aftale om blandt andet Tysklands NATO-medlemskab og økonomiske rammer.
To Plus Fire-aftalen fra 1990 sikrede Tysklands genforening under Forbundsrepublikken Tyskland og gjorde Berlin til hovedstad i den nye, forenede stat.
Selvom Tyskland har været forenet i over 30 år, er forskellene mellem øst og vest stadig tydelige og præger dagligdagen.
Økonomisk har øst stadig svært ved at følge med vest. Forskellene i lønninger og rigdom afspejler denne skæve udvikling.
En undersøgelse fra 2017 viste, at østtyskere i gennemsnit tjener 86 % af det, deres vesttyske naboer gør.
Arbejdsløsheden i øst er stadig højere end i vest, men forskellen er blevet mindre siden årtusindskiftet, hvor den var hele 10%.
Udover de økonomiske skel er der stadig markante forskelle i de kulturelle og sociale identiteter mellem øst og vest.
Mange østtyskere føler sig stadig marginaliserede og oplever, at de bliver behandlet som andenrangsborgere.
En undersøgelse fra 2019 viste, at over 60 % af tidligere østtyskere ser sig selv som andenklasses borgere. Det skaber en følelse af fremmedgørelse.
Disse følelser af fremmedgørelse er en af årsagerne til, at det højrepopulistiske parti AfD har vundet stor opbakning i Østtyskland.
AfD’s stærke tilstedeværelse i øst omtales som "den blå bølge." Deres retorik fokuserer på sikkerhed og lægger ofte skylden for landets problemer på indvandrere.
Politiske eksperter ser sammenhængen mellem ulighederne efter genforeningen og nutidens voksende højrefløjsbevægelser i øst som tæt forbundet.
I 1990’erne, kort efter genforeningen, søgte mange østtyskere tilflugt i nationalistiske og nynazistiske grupper som reaktion på politisk og økonomisk frustration.
For mange østtyskere føltes genforeningen som en assimilation, hvor vesten beholdt sin rigdom, mens øst blev marginaliseret.
Østtysklands økonomi udgør stadig kun 80 % af vestens, og østtyskere har mindre opsparing og færre private aktiver.
Højrefløjen udnytter østtyskernes frustrationer til at puste til anti-immigrant-stemningen og peger på indvandrere som årsagen til ulighederne.
Østtyskland har i lang tid været isoleret fra fremmede kulturer, selv under Sovjetunionens tid. Historier viser, at de få cubanere, vietnamesere, mozambikanere og andre ikke-vestlige personer, der blev bragt til Østtyskland af Sovjetunionen, ofte blev mødt med fjendtlighed og overfald.
Efter genforeningen blev indvandrere set som en trussel mod arbejdspladser, boliger og sociale ydelser – en frygt, der styrkede nynazistiske bevægelser.
Racistiske holdninger er mere udbredte i øst end i vest. Især jøder, muslimer og romaer oplever stor diskrimination.
Følelsen af underlegenhed blandt østtyskere forstærkes af vestens vedholdende stereotyper og holdninger.
Selvom Den Kolde Krig ikke kan forklare alt, er den en vigtig del af historien, når man forsøger at forstå højrefløjens fremgang i Europa.
Selvom Tyskland har været samlet næsten lige så længe, som Østtyskland eksisterede, er forskellene mellem øst og vest stadig slående.
Kilder: (Pew Research Center) (The Guardian) (DW) (New Lines Magazine) (BBC) (History)
Hvad er der tilbage af Østtyskland?
Fortiden lurer stadig
livsstil Historie
Østtysklands historie er mere end bare gamle bygninger og mindesmærker. Følelsen af at være udenfor, af ulighed og af at stå magtesløs er stadig noget, mange oplever i det forenede Tyskland. Selvom der er gået mere end 30 år siden genforeningen, er forskellene mellem øst og vest stadig tydelige og mærkbare i hverdagen. Så hvad er der egentlig tilbage af Østtyskland i dag?
Vil du vide mere? Klik dig videre og dyk ned i historien!