Kejserinde Elisabeth af Østrig, bedre kendt som Sisi, er en af Europas mest mystiske og ikoniske skikkelser. Hendes liv var en blanding af overdådig skønhed, hjerteskærende tragedier og en evig kamp mod de stramme rammer i det royale liv. Sisi nægtede at lade sig styre af hoflivets forventninger og drømte om frihed – en historie, der stadig fascinerer den dag i dag.
Klik videre for at få hele historien om Sisi, og lær mere om hendes kampe, sejre og det varige aftryk, hun har sat på historien.
Elisabeth Amalie Eugenie blev født den 24. december 1837 i München, Bayern, i den anerkendte Wittelsbach-familie, en af Tysklands mest betydningsfulde kongelige dynastier. Her ses Herzog-Max-Palais, hvor hun kom til verden.
Af sine nærmeste blev hun kærligt kaldt "Sisi" eller "Sissi" – et kælenavn, der siden er blevet et vartegn for hendes arv.
Sisi voksede op i en fri og afslappet atmosfære, hvor hun nød aktiviteter som ridning og vandring. Denne frihed formede hendes stærke og uafhængige natur.
Kejser Franz Joseph skulle egentlig giftes med Sisis søster, Helene. Men under et besøg i Bad Ischl i 1853 blev han betaget af Sisi, som kun var 15 år gammel.
Som 16-årig giftede Sisi sig med Franz Joseph den 24. april 1854. Hendes tårer under processionen i Wien vidnede om den tunge skæbne, hun vidste, der ventede.
Hoflivet var alt andet end det frie liv, hun kendte. Sisi blev kvalt af den strikse etikette og konstante overvågning, hvilket førte til en følelse af fremmedgørelse.
Sisis svigermor, ærkehertuginde Sophie (på billedets første række, anden fra venstre), kontrollerede hendes børn og underminerede hendes autoritet, hvilket førte til gentagne sammenstød.
Sisi blev anerkendt som en af de mest betagende kvinder i sin tid og beundret for sin slanke figur og sit ikoniske lange hår.
Hendes skønhed krævede stor dedikation – hendes hårpleje alene tog op til tre timer om dagen, mens hun fulgte strenge diæter og træningsrutiner.
Hun elskede motion og dyrkede sporten som få andre kongelige. Ridning, vandring og fægtning var blandt hendes favoritter.
For at holde sin vægt under 50 kilo fulgte hun ekstreme fastekure, hvor hun undgik kød og primært levede af supper, mælk og æg.
Sisis første barn, Sophie, blev født i 1855, efterfulgt af Gisela i 1856. I 1858 fødte hun kronprins Rudolf, som blev den længe ventede mandlige arving til imperiet. Senere, i 1868, kom hendes yngste datter, Marie Valerie, til verden.
Sorg ramte Sisi hårdt, da hendes førstefødte datter, Sophie, døde af sygdom som blot toårig under en familieudflugt.
Sisi følte en dyb forbindelse til Ungarn og lærte endda sproget for at fordybe sig i landets kultur. Hun blev en vigtig fortaler for den østrig-ungarske udligningsaftale i 1867, der gav Ungarn større selvstændighed.
I 1867 blev Sisi og Franz Joseph kronet som Ungarns konge og dronning, og det yderligere styrkede hendes tætte forhold til landet.
Sisi brugte sin morgenrutine på at mestre sprog. Hun talte flydende tysk, fransk, ungarsk og engelsk og havde en passion for græsk.
Som en lidenskabelig forfatter skrev Sisi digte inspireret af romantikken, hvor hun ofte kommenterede på sit liv og kritiserede Habsburg-dynastiet.
På sin kejserlige damper rejste Sisi til eksotiske steder som Marokko og Egypten. Hun sagde engang, at stillestående liv var som et paradis forvandlet til helvede.
Efter sine 30’ere trak Sisi sig tilbage fra rampelyset og undgik konsekvent fotografer og malere, drevet af sin frygt for aldring.
I 1889 mistede Sisi sin søn, Rudolf, i en tragedie, der chokerede hele Europa og efterlod hende i dyb sorg. Hans 17-årige elskerinde Mary Vetsera døde også.
Den 30. januar 1889 blev deres lig fundet i en kejserlig jagthytte nær Wien, med beviser, der tydede på et mord-selvmord. Rudolf, som var 30 år gammel, var gift med prinsesse Stéphanie af Belgien.
Efter Rudolfs død gik Sisi udelukkende klædt i sort og isolerede sig fuldstændigt fra det offentlige liv.
Sisi kæmpede hele livet med depression og spiseforstyrrelser – forværret af hofpligter og personlige tab.
I 1898 rejste den 60-årige kejserinde inkognito til Genève, trods advarsler om attentatforsøg. Hendes identitet blev afsløret, da en ansat på Hôtel Beau-Rivage røbede, at hun opholdt sig der. Dette er det sidste fotografi taget af Sisi i Schweiz, kun en uge før hendes død.
Den 10. september 1898 gik Sisi og hendes hofdame, grevinde Irma Sztáray, en tur langs søen i Genève for at nå en damper, da den italienske anarkist Luigi Lucheni pludselig angreb og stak hende dødeligt med en nålefil. Hun havde været kejserinde af Østrig i 44 år.
Lucheni havde oprindeligt planlagt at dræbe Hertugen af Orléans, men da han opdagede, at hertugen ikke længere var i Genève, valgte han Sisi som sit mål efter at have læst om hendes ophold i en avis. Han blev dømt som morder, erklæret rask og idømt livsvarigt fængsel. Uden muligheden for at lave en politisk erklæring tog han sit eget liv i 1910.
Genève sørgede, mens Sisis krop blev lagt i en tredobbelt kiste med glaspaneler, så offentligheden kunne se hende. Hendes lig blev transporteret til Wien, hvor kisten blev mærket "Kejserinde af Østrig" og senere "Dronning af Ungarn." Den 17. september blev hun stedt til hvile i den kejserlige krypt under en stor procession.
Overalt i Wien kan man finde statuer, udstillinger og mindesmærker, der hylder Sisi som en af Østrigs mest elskede historiske skikkelser.
Sisis liv har inspireret utallige film, bøger, teaterstykker og tv-serier. Senest har Netflix produceret miniserien Kejserinden, hvor den tyrkisk-tyske skuespiller Devrim Lingnau portrætterer hende (billedet).
Sisis liv og arv lever videre som en fascinerende blanding af glamour og tragedie. Hun sagde engang: "Jeg vil altid være på farten," et citat, der perfekt indrammer hendes rastløse ånd og frihedstrang.
Kilder: (History Extra) (Tatler) (Britannica)
Den sande historie om kejserinde Elisabeth af Østrig
Dyk ned i historien om den fascinerende kongelige skønhed
livsstil Historie
Kejserinde Elisabeth af Østrig, bedre kendt som Sisi, er en af Europas mest mystiske og ikoniske skikkelser. Hendes liv var en blanding af overdådig skønhed, hjerteskærende tragedier og en evig kamp mod de stramme rammer i det royale liv. Sisi nægtede at lade sig styre af hoflivets forventninger og drømte om frihed – en historie, der stadig fascinerer den dag i dag.
Klik videre for at få hele historien om Sisi, og lær mere om hendes kampe, sejre og det varige aftryk, hun har sat på historien.