Fortiden lurer stadig
I juli 2024 kom der en opsigtsvækkende kendelse fra Den Internationale Domstol (ICJ). De erklærede, at Israels besættelse af Vestbredden, Gaza og Østjerusalem er ulovlig. Det er en afgørelse, der har sendt chokbølger gennem det internationale samfund. Men Israel er ikke enig. De fastholder, at Vestbredden er en del af det jødiske historiske hjemland og derfor ikke kan betragtes som en besættelse. Det har naturligvis sat gang i en ophedet debat, som kun er blevet intensiveret efter dommen.
Så hvor står vi egentlig? Er bosættelserne ulovlige – eller ligger sandheden et sted midt imellem?
I 2019 erklærede USA's daværende udenrigsminister Mike Pompeo, at israelske bosættelser ikke overtræder international lov. Dette var et markant skifte fra et memorandum fra 1978, som anerkendte Israel som en besættelsesmag.
Denne ændring i USA’s politik afspejlede en uforbeholden støtte til Israel, som selv fastholder, at Vestbredden – også kendt som Judea og Samaria – udelukkende hører til den israelske stat.
Med Joe Biden i Det Hvide Hus blev USA's holdning ændret igen, og bosættelserne blev igen betragtet som ulovlige. Alligevel er den økonomiske støtte til Israel højere end nogensinde, samtidig med at bosættelserne breder sig som aldrig før.
Vestbredden er et område på 5.655 km2, omtrent samme størrelse som delstaten Delaware i USA, og strækker sig vest for Jordanfloden.
Cirka 3,3 millioner palæstinensere bor på Vestbredden, fordelt over 11 guvernorater. Det største er Hebron, der ligger i den sydlige del af området.
Siden 1967 har Israel holdt Vestbredden under militær kontrol. Det betyder, at hele området er underlagt israelsk militærstyring og administreres af de israelske forsvarsstyrker.
I 1993 blev Oslo-aftalerne underskrevet mellem PLO og Israel. Aftalen opdelte de besatte områder i tre hovedzoner: Område A, B og C, som hver især har forskellige kontrolforhold.
Område A, der udgør knap 20 % af Vestbredden, blev overdraget til den palæstinensiske myndighed, som fik ansvar for civile anliggender. Her ses byen Nablus, et af de største byområder i Område A.
Område B, som udgør 22 % af Vestbredden, er under delt kontrol. Her varetager den palæstinensiske myndighed civile opgaver, mens Israel tager sig af sikkerheden. Her ses kvarteret Silwan i Østjerusalem.
Område C, der udgør hele 60 % af Vestbredden, er under fuld israelsk kontrol. Ifølge Oslo-aftalerne skulle det overføres til palæstinensisk kontrol, men det er endnu ikke sket. Her ses bosættelsen Ma'ale Adumim nær Jerusalem.
I dag findes der mindst 250 israelske bosættelser og udposter på Vestbredden, hvor cirka 700.000 israelske bosættere nu bor.
Bosættelserne er officielle samfund kun for jødiske israelere og fungerer som en udvidelse af den israelske stat. Mange af dem er blevet til små byer med arbejdspladser, skoler og indkøbscentre.
Bosættelserne på Vestbredden betragtes som "nationale prioriteringsområder," hvilket sikrer dem nem adgang til byggetilladelser og store investeringer fra staten.
Israel tilbyder en lang række fordele for at gøre bosættelserne attraktive, herunder billige lån, skattefordele og lavere uddannelsesomkostninger.
Selvom mange bosættere fremstilles som meget religiøse, vælger mange israelere bosættelserne simpelthen for en bedre levestandard end i Israel, hvor leveomkostningerne er høje.
Bosættelserne er en vigtig del af Israels strategi for at forhindre dannelsen af en selvstændig palæstinensisk stat.
Udposter er uofficielle israelske bosættelser oprettet uden regeringens godkendelse. De etableres ofte på palæstinensisk jord og bruges til at skubbe lokalsamfund ud af området.
Mange udposter starter som små samfund med midlertidige boliger, men udvikler sig ofte til officielt anerkendte bosættelser med tiden.
Fra begyndelsen får udposter støtte i form af militærbeskyttelse og adgang til offentlige ydelser, hvilket gør det nemt for dem at vokse.
Bosættere er den hurtigst voksende del af Israels befolkning. I dag bor 10 % af alle jødiske israelere i bosættelser eller udposter på Vestbredden.
Siden 2002 har Israel bygget en mur, som hævdes at være for sikkerhedens skyld. Kritikere mener dog, at muren primært bruges til at annektere mere palæstinensisk jord.
Israels bosættelser har komplekse infrastrukturer, som inkluderer mange strategier for at sikre mest mulig kontrol over jorden.
I juli 2024 fastslog ICJ, at Israel er skyldig i apartheid og andre lovbrud. Dommen erklærede alle bosættelser i de besatte områder som ulovlige.
Domstolen understregede, at Israels bosættelsesprojekter og annektering af jord og ressourcer er ulovlige og skal standses med det samme.
ICJ's afgørelse bygger på artikel 49 i Genevekonventionen, der forbyder en besættelsesmagt at flytte sin egen befolkning ind på besatte områder.
FN har i årtier opfordret Israel til at standse sine bosættelser og har understøttet dette med flere resolutioner fra Sikkerhedsrådet.
Israel har afvist ICJ's afgørelse som "absurd" og "illegitim." Ifølge Netanyahu tilhører hele Vestbredden det jødiske folk.
Netanyahu fastholder, at ingen bosættelser kan betragtes som ulovlige, da hele Vestbredden historisk set tilhører Israel.
Ifølge Israel kan bosættelserne ikke kaldes besættelse, da palæstinenserne aldrig har haft suverænitet over deres jord.
Israel hævder, at bosættelserne genopretter jødiske samfund, som historisk har boet i området.
Israel argumenterer for, at international lov ikke tager højde for dets unikke historiske baggrund og ser dermed bosættelserne som legitime.
Israels regering overvejer at genetablere bosættelser i Gaza, hvilket har gjort debatten om lovligheden endnu mere aktuel.
Kilder: (The Wall Street Journal) (DW) (Human Rights Watch) (Amnesty International) (ICJ) (B’Tselem) (The New York Times) (Al Jazeera) (PBS) (BBC)
Er bosættelserne på Vestbredden ulovlige ifølge international lov?
Hvad siger international lov, og hvorfor er debatten så intens?
livsstil Israelsk-palæstinensisk konflikt
I juli 2024 kom der en opsigtsvækkende kendelse fra Den Internationale Domstol (ICJ). De erklærede, at Israels besættelse af Vestbredden, Gaza og Østjerusalem er ulovlig. Det er en afgørelse, der har sendt chokbølger gennem det internationale samfund. Men Israel er ikke enig. De fastholder, at Vestbredden er en del af det jødiske historiske hjemland og derfor ikke kan betragtes som en besættelse. Det har naturligvis sat gang i en ophedet debat, som kun er blevet intensiveret efter dommen.
Så hvor står vi egentlig? Er bosættelserne ulovlige – eller ligger sandheden et sted midt imellem?