© Getty Images

Filmens oprindelse -

Man kan ikke pege på én enkelt person som opfinderen af filmen. Frankrig anses dog ofte som filmens fødested, hvor Lumière-brødrene, Auguste og Louis, revolutionerede fotografering og satte skub i billeder i bevægelse i slutningen af det 19. århundrede.

© Getty Images

Lumière-brødrene -

Lumière-brødrene var opfindere med mange talenter, og de er mest kendte for at have skabt Cinématographe, som var et kamera, en projektor og en printer i ét. Denne opfindelse gjorde det muligt at optage, fremkalde og vise film for et publikum.

© Public Domain

Første offentlige fremvisning -

Den allerførste filmfremvisning fandt sted i Salon Indien du Grand Café i Paris den 28. december 1895 og omfattede i alt 10 kortfilm, herunder den berømte 'La Sortie de l'usine Lumière à Lyon' ('Arbejderne forlader Lumière-fabrikken'). Filmen var 46 sekunder lang.

© Public Domain

De første film -

De første kortfilm var simple og viste som regel dagligdagsaktiviteter, men de fascinerede publikum, fordi de var realistiske og havde nyhedsværdi. Selvom filmene kun var ca. 40 sekunder lange, bestod hver film af en filmrulle på ca. 17 meter, der blev ført gennem projektoren ved hjælp af håndkraft.

© Getty Images

Thomas Edison -

På den anden side af Atlanten i USA udviklede Thomas Edison og hans assistent William K. L. Dickson Kinetoskopet, som blev lanceret i 1891, før Lumière-brødrene præsenterede deres Cinématographe. Men Kinetoskopet var ikke en enhed, der kunne vise et projiceret billede for flere mennesker på samme tid. Det havde i stedet et kighul, hvor filmen kunne ses af én person ad gangen.

© Getty Images

Georges Méliès -

Georges Méliès var en anden fransk pioner inden for film, som videreudviklede filmens potentiale. Han introducerede specialeffekter og narrativ historiefortælling i filmproduktionen. Det kan ses i en af hans mest berømte film: ’Rejsen til månen' (1902).

© Getty Images

Udbredelsen i Europa -

Efter filmens fremkomst i Frankrig spredte den sig hurtigt over hele Europa. Italien, Tyskland og Storbritannien kom tidligt med på bølgen og bidrog til filmproduktionen og innovationen. Der blev etableret filmindustrier i forskellige lande, og hvert land lavede film på hver sin måde. Her ses en filmoptagelse ved bredden af Themsen i London.

© Getty Images

Filmstudier -

Georges Méliès’ Star Film Company var et af de første etablerede filmstudier. Det allerførste af salgsen var Babelsberg Studio, som blev grundlagt i Berlin i 1912, og det eksisterer faktisk stadig den dag i dag.

© Getty Images

Hollywood -

I starten af det 20. århundrede blev Hollywood i Californien centrum for den amerikanske filmindustri. Grunden til at dette sted blev valgt skyldtes primært det gode vejr og de mange forskellige landskaber, der var ideelle til filmoptagelser. Amerikansk filmkultur voksede langt ud over det fundament, Lumière-brødrene havde skabt i Frankrig.

© Getty Images

Nickelodeons -

I USA blev de tidlige biografer, kendt som nickelodeons, populære mellem 1905-1915, og de gjorde film tilgængelige for den almene befolkning. En billet kostede dengang 5 cent, hvilket svarer til knap ca. 2 amerikanske dollars i dag.

© Getty Images

Stumfilmæraen -

De første film var uden lyd. Denne periode kaldes stumfilmæraen, og den tid gav os de ikoniske stjerner som Charlie Chaplin og instruktører som D. W. Griffith.

© Getty Images

Film med lyd -

Under stumfilmæraen blev mange film akkompagneret af klavermusik og nogle gange et helt orkester. Film med synkroniseret lyd blev introduceret i slutningen af 1920'erne, og det ændrede hele filmindustrien. Den første film med lyd var filmen 'Jazzsangeren' fra 1927. Denne revolutionerende opfindelse betød at stumfilmens æra var slut.

© Getty Images

Global indflydelse -

I 1930'erne var filmen blevet et globalt fænomen – langt ud over hvad Lumière-brødrene kunne have forestillet sig. Der begyndte også at dukke filmindustrier op i asiatiske lande som Indien, Japan og Rusland. Her ses en gade i Tokyo, der er fyldt med biografer, som reklamerer for filmproduktioner.

© Getty Images

Bollywood -

Indiens Bollywood havde centrum i Mumbai (tidligere kendt som Bombay). Denne genre, som var kendt for sine musikalske og dramatiske fortællinger, blev en af verdens største filmproducenter. Faktisk er Bollywood verdens største producent af film og også den næstældste filmindustri, og det hele startede, da Lumière-brødrene fremviste deres kortfilm i Indien et år efter deres premiere i Paris.

© Getty Images

Japanske film -

Japanske film med instruktører som bl.a. Akira Kurosawa opnåede international anerkendelse for sin kunstneriske og narrative dybde. De første japanske film var stærkt påvirket af traditionelle og kulturelt betydningsfulde teaterformer.

© Getty Images

Sovjetisk montage -

Sovjetunionen, der blev etableret i begyndelsen af 1920'erne, fik stor betydning inden for filmteori og -teknik. En af de mest fremtrædende teknikker var sovjetisk montage, som bød på omfattende redigering i filmproduktionsprocessen. Det blev etableret af pioneren Sergei Eisenstein (på billedet).

© Public Domain

Film i farver -

Udviklingen af Technicolor i 1930'erne bragte for første gang levende farver til biograflærredet. Det revolutionerede filmhistorien for altid, da publikum blev mere og mere opslugt af filmfortællinger.

© Getty Images

2. Verdenskrig -

I årene under 2. Verdenskrig (1939–1945) blev film brugt som et redskab til propaganda, især i Nazityskland og de allierede lande.

© Getty Images

Efterkrigstidens film -

Efterkrigstiden førte til en opblomstring af europæisk kunstfilm, med bevægelser som italiensk neorealisme og den franske nouvelle vague (den nye bølge).

© Getty Images

Italiensk neorealisme -

Italienske film som 'Ladri di biciclette' (Cykeltyven) fra 1948 bidrog i stor stil til neorealismens filmbevægelse. Film i denne stil var kendetegnet ved historier, der skildrede hverdagslivet for de fattige og arbejderklassen. Denne bevægelse havde stor indflydelse på filmskabere verden over.

© Getty Images

Den franske nye bølge -

Den franske nye bølge (nouvelle vague) opstod i slutningen af 1950'erne som en reaktion mod traditionelle filmkonventioner og til fordel for eksperimenterende filmteknikker. Instruktører fra denne filmbevægelse revolutionerede filmen med deres innovative teknikker og fortællestile. Det kan bl.a. opleves i Jean-Luc Godards film 'À bout de souffle' (Åndeløs) fra 1960.

© Getty Images

Det nye Hollywood -

Fra midten af 1960'erne til begyndelsen af 1980'erne trådte en ny generation af filmskabere frem i den amerikanske filmindustri. Det gælder bl.a. navne som Steven Spielberg og Martin Scorsese. Deres blockbuster-film påvirkede måden, de store filmstudier producerede film på, og det er noget, vi stadig ser den dag i dag.

© Getty Images

Den digitale revolution -

Overgangen til digital filmproduktion i det 21. århundrede gjorde det nemmere for flere at producere og distribuere film. Denne udvikling var første skridt mod moderne film, hvor man gik væk fra analoge filmruller til digitale medier.

© Getty Images

Filmfestivaler -

Filmverdenen i dag er meget forskellig fra dengang, Lumière-brødrene lagde grundstenen. Film er nu tilgængelige over hele kloden, og store filmfestivaler som Cannes, Venedig og Toronto spiller en vigtig rolle i at fremme international filmkunst.

© Shutterstock

Streamingtjenester -

Mere end 100 år efter at filmen blev født i Frankrig, har streamingtjenester som Netflix, Amazon Prime og Disney+ revolutioneret måden, vi ser film på i dag, ved at tilbyde et kæmpe udvalg af film on demand.

© Getty Images

Teknologiske fremskridt -

På det seneste har der været betydelige innovationer inden for CGI og virtual reality, som fortsat udvider mulighederne for filmfortælling. Den øgede brug af avanceret grafik til at skabe fiktive verdener og scenarier har gjort det muligt at fortælle historier, som de første filmskabere i Frankrig kun kunne drømme om.

© Getty Images

Sociale medier -

Platforme som YouTube og TikTok har givet nye filmskabere mulighed for at nå deres publikum direkte og udenom de traditionelle distributionskanaler. Selvom det har gjort film mere tilgængelige for alle, har det også gjort det vanskeligere for individuelle filmskabere at skabe en genkendelig profil.

© Getty Images

Kulturel indflydelse -

Film er blevet et kraftfuldt medium for kulturelt udtryk, og de er med til at afspejle og forme samfundets værdier, normer og historier. Filmstjerner bliver set som ikoner, og de film, de medvirker i, bliver ofte hyldet i stor stil, og nogle gange fungerer de endda som politiske statements på den globale scene.

© Shutterstock

Film er kommet for at blive -

I dag er film stadig en vigtig og dynamisk kunstart. Den fascinerer og inspirerer fortsat publikum over hele verden med sin evne til at fortælle stærke og medrivende historier.

Kilder: (National Science and Media Museum) (Galalite Screens) (Britannica)

© Shutterstock