© Shutterstock

Sproglig relativitet -

I årtier har forskere undersøgt, om vores sprog og ordvalg faktisk kan forme den måde, vi tænker på.

© Shutterstock

Sapir-Whorf-hypotesen -

Sapir-Whorf-hypotesen hævder, at sprog ikke bare påvirker, men også strukturerer vores syn på samfundet og verden omkring os.

© Shutterstock

Køn -

Et af de mest omdiskuterede emner i sprogforskning er køn. Mange undersøgelser har forsøgt at afdække, om kønnede sprog påvirker vores verdensbillede.

© Shutterstock

Kønnede sprog -

De fleste sprog i verden bruger køn, og hvis du taler et af dem, har du sikkert tænkt over det før. Men måden, køn anvendes på, varierer meget.

© Shutterstock

Tildeling af køn -

I romanske sprog, arabisk, russisk og mange andre sprog tildeles navneord køn. Hvordan ordene bøjes, afgøres af det køn, de har fået tildelt.

© Getty Images

Engelsk og dansk -

Engelsk, dansk og mange andre sprog i det nordlige Europa skiller sig ud ved at have meget få kønnede ord. Ud over "han", "hun", "ham2 og "hende" er det sjældent, at køn spiller en rolle i sproget.

© Getty Images

Maskulint eller feminint? -

Sapir-Whorf-hypotesen peger på, at kønnede ord ikke kun påvirker kulturen, men også kan bidrage til at definere, hvad der anses som maskulint og feminint.

© Shutterstock

Genstande -

En undersøgelse fra 2011 sammenlignede, hvordan folk, der taler kønnede sprog, grupperer genstande, med dem der taler sprog uden køn.

© Shutterstock

Romanske sprog -

Talere af romanske sprog reagerede hurtigere, når de skulle gruppere genstande med samme køn. På spansk er bil og bog for eksempel begge maskuline ord.

© Getty Images

Ordgruppering -

Deltagerne fandt det lettere at koble to maskuline ord sammen end ord som bil og hjul, hvor bil er maskulin og hjul feminin.

© Shutterstock

Engelsktalende -

Engelsktalende deltagere i undersøgelsen viste ingen lignende resultater. Deres reaktionstid var uændret. Undersøgelsen påviste derfor en sammenhæng mellem sprog uden kønnede navneord og ensartede reaktionstider.

© Shutterstock

Kønnede genstande -

Selvom undersøgelsen ikke giver endelige svar, viser den, at kønnede navneord ubevidst kan påvirke, hvordan vi opfatter ting.

© Shutterstock

Sprog påvirker idéer -

En anden undersøgelse afslørede, at kønnet på navneord kan farve vores opfattelse af livløse genstande og præge vores idéer om dem.

© Shutterstock

Lignende undersøgelse -

En undersøgelse fra 2019 så nærmere på, om talere af romanske sprog tillægger bestemte ting maskuline eller feminine egenskaber.

© Shutterstock

Eksempel -

I italiensk er ordet seng maskulint, mens det er feminint på spansk. Forskere undersøgte, om dette påvirker, hvordan folk ser på senge.

© Shutterstock

Afhængig af kontekst -

Undersøgelsen viste, at kønnet på et ord påvirker opfattelsen, men at konteksten ofte har større betydning.

© Shutterstock

Reference -

Resultaterne tyder på, at opfattelsen af et ords køn formes af både dets grammatiske køn og den sammenhæng, det bruges i.

© Shutterstock

Kønsneutralt sprog opstår -

Som svar på sammenhængen mellem sprog og opfattelse vinder kønsneutrale ord frem i sprog, hvor køn ellers dominerer.

© Shutterstock

Hen -

Et godt eksempel er det svenske pronomen "hen", der bruges som et kønsneutralt alternativ til han eller hun.

© Getty Images

Brugt for nylig -

Ordet blev inspireret af det finske "hän" og blev introduceret i 1960’erne, men først for nylig er det blevet almindeligt brugt.

© Shutterstock

Officielt anerkendt -

I 2014 blev "hen" en officiel del af den svenske ordbog og bruges nu både om ikke-binære personer og i neutrale sammenhænge.

© Shutterstock

Kønnede sprog og ulighed -

Indførelsen af ord som "hen" viser, hvordan sprog tilpasser sig øget bevidsthed. En undersøgelse fra 2012 fandt, at kønnede sprog kan forstærke ulighed.

© Shutterstock

Kønsneutrale sprog og ligestilling -

Lande som Finland og Island har kønsneutrale sprog og er blandt de mest ligestillede i verden. Som vi også set det herhjemme. Mindst ligestilling finder vi lande som Yemen, Tchad og Pakistan, der alle har kønnede sprog.

© Getty Images

Andre faktorer -

Nogle mener dog, at sprog ikke er den eneste faktor – der er mange andre elementer, der spiller ind på ligestilling.

© Shutterstock

Rige lande -

Finland og Island er blandt de 30 rigeste lande ifølge Global Finance.

© Getty Images

Fattigere lande -

Yemen, Tchad og Pakistan ligger blandt de fattigste, især når det gælder formue pr. indbygger.

© Getty Images

Sprogets rolle -

Selvom der er tydelige sammenhænge mellem sprog og opfattelser, er der grænser for, hvad vi kan konkludere.

© Shutterstock

Konteksten tæller -

Det er tydeligt, at livløse genstande kan opfattes som mere maskuline eller feminine afhængigt af deres grammatiske køn. Men den kontekst, de omtales i, kan også spille en stor rolle for, hvordan vi ser på dem i forhold til køn.

© Shutterstock

Flere faktorer spiller ind -

På samme måde har nogle undersøgelser påpeget, at kønsneutrale sprog skaber mere ligestillede samfund. Men der er sandsynligvis andre faktorer, der bør overvejes, før man drager en endelig konklusion.

Kilder: (Psychology of Language) (Psychonomic Bulletin & Review) (Global Finance)

© Shutterstock