© Shutterstock

Et modigt budskab -

Arecibo-beskeden blev sendt ud i universet den 16. november 1974 fra Arecibo Observatoriet i Puerto Rico. Det var en kort strøm af binære data – en slags "hej", der blev sendt ud i det store univers til ukendte kosmiske naboer.

© Getty Images

Observatoriet -

Da beskeden blev sendt, var Arecibo Observatoriet det mest avancerede værktøj til at udforske universet. Det tog tre år at bygge observatoriet, og det blev indviet i 1963.

© Getty Images

En imponerende konstruktion -

Den enorme, skålformede radioteleskopskål var bygget i et naturligt krater, og den stålplatform, der hang over skålen, vejede hele 816 tons.

© Shutterstock

Et teknologisk gennembrud -

Arecibo-beskeden markerede indvielsen af teleskopets nye, kraftfulde transmissionsfunktioner, der kunne sende endnu stærkere signaler længere ud end nogensinde før. Faktisk var signalets styrke 20 gange større end den samlede udgangseffekt fra alle verdens kraftværker på det tidspunkt.

© Shutterstock

En vision om kontakt -

Astronomen Frank Drake, der også er kendt for Drake-ligningen (en beregning af antallet af intelligente civilisationer i Mælkevejen), designede selve beskeden. Hans idé var at bruge det mest simple sprog: binær kode.

© Getty Images

Nuller og ettaller -

Beskeden brugte binær kode, bestående af ettaller og nuller, fordi det er et universelt system, som enhver intelligent livsform med matematisk forståelse burde kunne afkode.

© Shutterstock

Et samarbejde -

Studerende fra Cornell University hjalp Frank Drake med at finpudse beskedens indhold og bidrog med vigtige elementer, inden beskeden blev sendt.

© Shutterstock

Formatet -

Den endelige besked bestod af 1.679 binære bits arrangeret i et gitter på 73 rækker og 23 kolonner. Den var delt op i syv sektioner, som indeholdt forskellige informationer om menneskeheden.

© Public Domain

1. Tal -

Den første del af beskeden viste tallene fra 1 til 10 i binært format. Det skulle fungere som en grundlæggende introduktion til tal og det binære system, som burde være forståeligt for avancerede livsformer

© Public Domain

2.DNA-elementer -

Her brugte man tallene 1, 6, 7, 8 og 15, som er de atomnumre, der repræsenterer hydrogen, kulstof, kvælstof, ilt og fosfor – de grundstoffer, der er fundamentale for liv på Jorden, og som danner DNA.

© Public Domain

3. Nukleotider -

Den tredje del beskrev de kemiske formler for 12 organiske molekyler, der tilsammen udgør DNA. Hele livets genetik på Jorden er bygget op omkring disse molekyler, som blev vist via atomernes numre.

© Public Domain

4. Dobbelthelix -

Denne del illustrerede DNA's ikoniske dobbeltspiral (dobbelthelix), med linjer der forbinder de forskellige dele. Man viste også antallet 4.294.967.296 i binær form for at angive det omtrentlige antal basepar i menneskets DNA.

© Public Domain

5. Mennesket -

En menneskefigur blev vist i midten af beskeden. Til venstre for figuren var der en linje, der angav gennemsnitshøjden på et menneske (175 cm, målt ud fra transmissionsbølgens længde), og til højre stod Jordens befolkningstal i 1974 (ca. 4,3 milliarder) i binært format.

© Public Domain

6. Planeterne -

Den sjette sektion viste en grafisk repræsentation af solsystemet. Solen og de ni planeter (inklusive Pluto, der dengang blev betragtet som en planet) var vist, hvor Jorden er forskudt opad for at vise, hvor beskeden kom fra.

© Public Domain

7. Teleskopet -

Den sidste del af beskeden viste Arecibo-teleskopet, der havde sendt signalet. Formen og diameteren på 306 meter blev angivet i binær kode. Der blev også tilføjet bogstavet "M" for at vise, at den buede linje repræsenterede et konkavt spejl.

© Public Domain

Kosmisk ydmyghed -

Beskeden, som blev udsendt i tre minutter på en frekvens på 2380 megahertz, handlede ikke om at forvente et svar. Det var mere en måde for menneskeheden at sige "Vi er her" og samtidig demonstrere vores potentiale for interstellarkommunikation.

© Shutterstock

Den lange afstand -

Beskeden blev sendt mod Messier 13, som er en tæt stjernehob i Herkules-stjernebilledet, der ligger ca. 25.000 lysår væk.

© Shutterstock

Ingen svar endnu -

Da Messier 13 ligger så langt væk fra Jorden, vil det tage ca. 50.000 år at få svar. Eksperimentet handlede ikke så meget om at starte en samtale, men mere om at demonstrere vores evne til at sende et signal ud i universet.

© Shutterstock

Den mørke side -

Kritikere har advaret om, at det kan være farligt at sende signaler ud i rummet og dermed afsløre Jordens placering. Denne kritik bygger ofte på spekulative teorier, som ”Den mørke skov”-hypotesen, hvor civilisationer holder sig skjulte for at undgå at blive opdaget af fjendtlige kræfter.

© Shutterstock

Advarsler -

Nu om dage advarer eksperter, som dem fra SETI-instituttet, os om at tænke os godt om, før vi sender beskeder ud i rummet. Det er vigtigt at inddrage alle perspektiver og handle etisk ansvarligt.

© Getty Images

Andre signaler fra Jorden -

Selvom Arecibo-beskeden var bevidst, lækker Jorden konstant signaler ud i rummet gennem tv-udsendelser og radiobølger. Disse udsendelser gør vores eksistens detekterbar for eventuelle avancerede rumvæsener.

© Shutterstock

Nye opdagelser -

Siden beskeden blev sendt, har vi opdaget mere end 5.000 nye exoplaneter uden for vores solsystem. Vores forståelse af, hvor der kan være liv i universet, er blevet revolutioneret.

© Shutterstock

Estimering af første kontakt -

Forskere vurderer, at fire stjerner vil modtage Arecibo-beskeden inden for de første 500 år af dens rejse. Den første stjerne, der forventes at modtage beskeden, er kendt som Gaia DR3 1328057940089589376, og den ligger ca. 395 lysår væk.

© Getty Images

En ny besked -

I 2018 afholdt Arecibo-forskerne en konkurrence om at skabe en opdateret transmission. Studerende fra University of Mayaguez i Puerto Rico udarbejdede en mere detaljeret transmission, der inkluderede et galaktisk kort, fysiske konstanter og opdaterede diagrammer.

© Getty Images

En ny besked -

Det nye design afspejlede 1974-versionen ved at holde sig til binærkode og simpel skematisk fremstilling, samtidig med at detaljer som udeladelse af Pluto og tilføjelse af vigtige kosmiske landemærker som Saturns ringe blev moderniseret. Interessant nok blev biologiske data om livet på Jorden udeladt.

© Public Domain

Et mål tættere på -

Teegardens stjerne, som kun ligger 12,5 lysår væk, blev valgt som destination for den opdaterede besked. Hvis der findes intelligent liv på denne planet, kan vi potentielt få et svar for 25 år.

© Shutterstock

Kollapset -

I 2020 kollapsede Arecibo-observatoriet på grund af strukturelle skader forårsaget af orkanen Maria. Det markerede afslutningen på en æra for radioastronomi og interstellarkommunikation.

© Getty Images

Bevarelse -

For folk i Puerto Rico var Arecibo-observatoriet som et vindue ud i universet. Da det kollapsede, var det et stort tab for hele samfundet, især for de unge, der drømte om at blive astronomer. Men der er håb! Der er nemlig planer om at omdanne stedet til et uddannelsescenter, så nye generationer kan lære om stjernerne og rummet.

© Getty Images

An enduring hope -

Arecibo er et tydeligt bevis på, hvor meget vi mennesker higer efter at finde andre civilisationer i universet. Og hvem ved? Måske ender det med at vi på et tidspunkt får svar fra vores naboer ude i universet.

Kilder: (National Geographic) (Scientific American) (History.com)

© Shutterstock