© Getty Images

Sådan former bylivet overlevelse -

Bylivet er ved at skrive evolutionsreglerne om! I New York ser det ud til, at rotter udvikler mindre tænder, og små fisk i det østlige USA trives nu i stærkt forurenet vand. Over hele verden får bymiljøer planter og dyr til at udvikle sig anderledes end deres slægtninge, der bor udenfor byerne.

© Getty Images

Tilpasningens kunst -

Sammenlignet med hvidkløver på landet producerer hvidkløver i det centrale Toronto sjældnere cyanid, som er et naturligt forsvar mod planteædere. En ny undersøgelse viser, at det samme sker i mange andre byer, og det er et bevis på, hvordan bymiljøer påvirker selv planters kemi.

© Getty Images

Naturens svar på bymiljøer -

Genetiske ændringer på tværs af arter viser, hvordan levende organismer tilpasser sig livet i travle bymiljøer. Ifølge Marc Johnson, som er evolutionsøkolog ved University of Toronto Mississauga, skaber byer ikke bare nye landskaber – de skaber helt nye økosystemer og driver fantastiske evolutionære forandringer.

© Shutterstock

Udviklingen af ”byarter” -

Byer er planetens hurtigst voksende økosystemer, og de huser over halvdelen af verdens befolkning. Det er ikke så mærkeligt, at ”byarternes” udvikling – noget man næsten ikke talte om i starten af 00'erne – nu er blevet et varmt emne i biologiske forskningsmiljøer verden over.

© Getty Images

Egenskaber der fremmer overlevelse i byer -

Hvorfor trives visse arter i byer, mens andre kæmper for overlevelse? Én teori peger på egenskaber som læringsevne, bevægelighed og fleksibilitet. Disse egenskaber kan give dyr og planter et forspring i deres kamp for at tilpasse sig byens udfordringer.

© Shutterstock

Mus i Central Park -

Jason Munshi-South fra Fordham University opdagede, at to gener hos mus i Central Park har udviklet sig anderledes end hos andre bymus. De to gener gør dem mere modstandsdygtige overfor aflatoksin, som er et giftstof fra visse svampe, der kan angribe blandt andet peanuts – en trussel for både mus og mennesker.

© Getty Images

Mus i Central Park -

Central Park har 25 millioner besøgende hvert år, og parken er et paradis for mere end bare mennesker. Her stortrives musene med de mange madrester, som kan være alt lige fra nødder til müslibarer, der udgør nu en stor del af deres kost.

© Getty Images

Mus i Central Park -

Selvom madresterne er federe end deres naturlige føde, kan nogle af dem også indeholde aflatoksiner. Det presser musene til at udvikle spændende genetiske tilpasninger for at overleve i parken.

© Getty Images

Puertoricanske anole-firben -

Anole-firben er kendte for deres imponerende evne til at udvikle sig til mange forskellige arter i Caribien. Men én art i Puerto Rico skiller sig ud. Disse firben trives nemlig både i skove og i travle byområder.

© Getty Images

Puertoricanske anole-firben -

I deres naturlige skovmiljø springer de rundt på grene, men i byerne har de ændret adfærd: Her klatrer de på menneskeskabte overflader som mure og vinduer, som er langt glattere end træernes bark.

© Shutterstock

Puertoricanske anole-firben -

Bylivet har ændret anatomien hos anole-firbenene i storbyerne: Deres ben er blevet længere, og de har fået flere lameller, som er de små strukturer under tæerne, der giver bedre greb på glatte overflader.

© Shutterstock

Losser i Californien -

I Los Angeles bevæger losser sig længere ind i menneskedominerede områder, hvor de krydser haver og gader uden problemer. Men kæmpe motorveje er stadig en barriere, de ikke kan overvinde.

© Shutterstock

Losser i Californien -

To store motorveje i Los Angeles har delt lossebestanden op i fire isolerede grupper. Motorvejene fungerer som genetiske barrierer, der begrænser dyrenes bevægelse.

© Shutterstock

Losser i Californien -

Vildtbiolog Laurel Serieys har vist, at denne opdeling også kan ses i lossernes DNA. Selvom de stadig blander sig inden for deres egen gruppe, forhindrer motorvejene dem i at blande sig på tværs af områderne, og det er et tydeligt eksempel på, hvordan byinfrastruktur former dyrelivets genetik.

© Shutterstock

Sådan ændrer bylivet parringsvanerne -

I 1980’erne valgte nogle mørkøjede juncos, der normalt yngler i bjergskove, at slå sig permanent ned i San Diego. Denne ændring i adfærd viser, hvordan bylivet kan påvirke selv de mest intime aspekter af dyrelivet.

© Shutterstock

Sådan ændrer bylivet parringsvanerne -

Hun-juncos i byer foretrækker nu hanner med færre hvide halefjer, mens deres slægtninge i skoven stadig vælger hanner med masser af hvidt i halen.

© Getty Images

Sådan ændrer bylivet parringsvanerne -

Bylivet ændrer ikke kun udseendet på de mørkøjede juncos, men også hunnernes præferencer: Hannerne får mindre fremtrædende hvide haler og mindre markante hovedfarver. Disse egenskaber var vigtige i skovene, men i byerne mister de betydningen.

© Shutterstock

Arter, der holder byens økosystemer kørende -

Byens økosystemer hviler ofte på arter, som mennesker har indført, og som ikke er naturligt hjemmehørende i områderne. Alligevel spiller disse arter ofte en vigtig rolle i at opretholde balancen i byen.

© Shutterstock

Arter, der holder byens økosystemer kørende -

Når man vil gøre byer grønnere, bør man vælge arter, der allerede har tilpasset sig bylivets forhold – ikke kun dem, der ser flotte ud. Planter fra forladte byggegrunde klarer sig bedre i betonjunglen.

© Getty Images

Byen vs. naturen -

Selvom nogle arter formår at tilpasse sig bylivet, må vi stadig beskytte jordens uberørte naturområder. Schilthuizen fremhæver de fascinerende evolutionære forandringer i byerne, men advarer også om, at vi mister arter, der er afhængige af urørt natur.

© Shutterstock

Chancerne for overlevelse -

Det er kun ganske få arter, der har været heldige nok til at tilpasse sig de kunstige forhold i byerne. Deres succes skyldes ofte tilfældigheder, og at de lige havde de rigtige gener.

© Shutterstock

Chancerne for overlevelse -

Vi hylder dem, der klarer sig, men der er desværre mange andre arter, der stille og roligt forsvinder, fordi de ikke kan tilpasse sig de voldsomme ændringer, vi har skabt. Det er en påmindelse om, at der også er grænser for naturens tilpasningsevne.

© Getty Images

Beskyttelse af naturen samtidig med at vi hylder bynaturen -

Hvis vi vil sikre biodiversiteten på vores planet, er det stadig vigtigt, at vi beskytter de uberørte naturområder. Samtidig kan vi lade os fascinere af, hvordan naturen finder nye måder at overleve og trives på i byernes kunstige økosystemer.

© Shutterstock

Urban Evo Scope -

Schilthuizen foreslår et projekt kaldet "Urban Evo Scope" som en mulig løsning, hvor almindelige mennesker kan dokumentere bynaturens udvikling – især gennem billeder.

© Shutterstock

Borgerforskning i aktion -

I Holland baner et nyt projekt vejen for at kortlægge by-evolution via borgerforskning. Deltagere fotograferer en særlig landsnegl, som findes i mange farver.

© Shutterstock

Landsnegle tilpasser sig for at overleve -

Der er tegn på, at landsnegle i byerne får lysere skaller end dem på landet. Denne tilpasning hjælper dem med at reflektere varme og overleve i byens varmere miljø.

© Shutterstock

Kunstig intelligens og borgerforskning -

Borgerforskere har allerede uploadet næsten 10.000 billeder af landsnegle til en dedikeret hjemmeside. Foreløbig gennemgår mennesker billederne, men med AI på vej kan billedgenkendelse snart ske automatisk.

© Shutterstock

Borgerdrevne målinger af evolution -

Schilthuizen forestiller sig et banebrydende overvågningssystem for by-evolution, drevet af borgernes deltagelse. Det kan hjælpe os med at følge naturens forandringer på tæt hold – eller måske opdage helt nye tilpasninger.

© Shutterstock

Evolution i baghaven -

Dette initiativ gør evolution håndgribelig for alle. Ved at observere bynaturens udvikling kan folk opleve evolution i praksis – lige uden for deres egen hoveddør!

Kilder: (CNN) (Knowable Magazine) (E360) (Phys.org)

© Shutterstock