© Getty Images

Tidlige spisevaner -

Det meste af menneskets historie har vi spist med hænderne. Knive og skeer blev brugt lidt ved siden af, men fingrene var de vigtigste “redskaber”. Da gaflen blev opfundet, var det noget helt nyt i forhold til måden, vi håndterede mad på.

© Getty Images

Kulturelle forandringer -

Gaflen ændrede ikke bare måden, vi spiste på – den markerede også et skift mod mere kontrol, finesse og personlige grænser ved middagsbordet. Den afspejlede større kulturelle forandringer, der var i gang i samfundet.

© Getty Images

Gaflens rejse -

Gaflens første kendte optræden ved formelle middage fandt sted i det byzantinske aristokrati, hvor dens elegante fremtoning stødte sammen med gamle traditioner og skabte stor debat. Men faktisk var det ikke første gang, gafler blev brugt i forbindelse med madlavning.

© Getty Images

Gamle civilisationer -

Fund fra Egypten, Grækenland og Rom viser, at gaflignende redskaber mest blev brugt i køkkenerne til at servere eller tilberede mad – ikke til at spise med ved selve bordet.

© Getty Images

Fællesskab ved bordet -

I middelalderens Europa var fælles måltider på delte fade normen, og det at spise med hænderne blev set som et udtryk for nærhed og lighed. Derfor var der heller ikke det store behov for personlige spiseredskaber som gafler.

© Getty Images

Gaffelskandalen i Venedig -

I begyndelsen af 1000-tallet brugte prinsesse Maria Argyropoulina (en byzantinsk adelskvinde) en gylden togrenet gaffel ved sit bryllupsfestmåltid. Det chokerede de religiøse ledere, som skyndte sig at fordømme hende og startede en debat om morale og Guds naturlige orden.

© Getty Images

Syndigt og stødende -

Religiøse ledere kaldte gaflen en afskyelig afvigelse fra Guds plan og mente, at hænderne var de eneste sande redskaber, skænket af Gud til næring og fællesskab. Mange præster pegede på Den Sidste Nadver og sagde, at hverken Jesus eller disciplene forurenede deres måltid med metalredskaber.

© Getty Images

Djævlens våben -

Det, at gaflen lignede Satans trefork, gjorde heller ikke sagen bedre – især i tider, hvor religiøse billeder og overtro havde stor magt over, hvordan folk så på ting i dagligdagen.

© Getty Images

Enkelhed og ydmyghed ved bordet -

Kirken så det at spise med hænderne som en spirituel handling. Gaflens opfattede forfængelighed blev set som et angreb på idealerne om ydmyghed og fromhed – for når man spiste med hænderne, var man forbundet både med maden og med hinanden.

© Getty Images

Gaflen truede nærvær -

Gaflens ankomst ødelagde noget af fællesskabet ved måltiderne. I stedet for håndkontakt var der nu koldt metal imellem folk. Mange mente, at gaflen var et symbol på voksende individualisme og social afstand.

© Getty Images

Elitens redskab -

Selv adelsfolk spiste tidligere med hænderne. Men efter gaflens indtog ændrede det sig. Adelen tog gaflen til sig som et symbol på raffinement, dannelse og kulturel overlegenhed – en måde at adskille sig fra de lavere klasser på.

© Shutterstock

Renæssancens italienske køkken -

Mellem 1300- og 1500-tallet blev det italienske køkken mere avanceret med retter som pasta. Her blev  gaflens præcision nærmest uundværlig – både i køkkenet og ved middagsbordet.

© Getty Images

Madens æstetik -

Gaflen var også med til at ændre, hvordan maden blev præsenteret, og gjorde det muligt at skabe finere teksturer og mere elegante borddækninger. Det afspejlede større forandringer i både madkultur og samfundets forventninger.

© Getty Images

Gaflens genfødsel i Frankrig -

Da Catherine de’ Medici i 1533 blev gift ind i det franske kongehus, tog hun gafler og italiensk bordetikette med sig. Det ændrede spisevanerne og hjalp gaflen med at få fodfæste blandt den franske overklasse.

© Getty Images

Fransk aristokratisk elegance -

Med Catherines indflydelse blev gaflen et symbol på royale banketter, fine manerer og luksuriøs livsstil. Dermed blev gaflen et urokkeligt statussymbol i Frankrig.

© Getty Images

Maskulin stolthed -

I både England og det tidlige USA anså mange mænd gaflen for at være feminin og overflødig. At spise med hænderne blev set som et tegn på rå styrke. Selv kong Henrik 3. af Frankrig blev hånet for at bruge en gaffel – man sagde: "Selvfølgelig bruger du en gaffel, du klæder dig jo som en dame."

© Getty Images

Personlige spiseredskaber -

Med tiden begyndte adelen dog at kræve mere personligt udstyr ved bordet. Det blev et udtryk for privatliv, afstand og bedre hygiejne.

© Getty Images

Ændring af social adfærd -

Ved at skabe fysiske grænser og mindske berøringen mellem mennesker ændrede gaflen selve måden, man spiste på. Pludselig handlede det mere om pæne manerer end om nærvær og spontanitet.

© Getty Images

Et statussymbol -

Overklassen brugte ikke bare gaflen til at spise med – men også til at fremhæve deres egen forfinethed. På den måde dannede gaflen endnu et skel mellem de "dannede" og de "primitive". Samtidig opstod en hel etikette omkring, hvordan man skulle holde om og bruge gaflen korrekt.

© Getty Images

Madkultur og national identitet -

De forskellige lande tog gaflen til sig i forskelligt tempo, afhængigt af deres madtraditioner og kulturelle påvirkninger. Italien var hurtigt ude på grund af deres pastaretter, mens England længe holdt fast i idéen om, at gafler var lidt for feminine – og i kolonitidens Amerika blev gaflen mest set som en unødvendig europæisk finurlighed.

© Getty Images

Gaflens udbredelse -

Det var først fra slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet at gaflen for alvor begyndte at brede sig ud over adelen. Øget handel og globalisering var med til at skubbe udviklingen frem.

© Getty Images

Industrialisering -

I løbet af 1800-tallet gjorde masseproduktion gafler billigere og mere tilgængelige for almindelige mennesker, hvilket fjernede deres image som noget eksklusivt og gjorde dem til en fast del af hverdagen.

© Getty Images

Victoriansk etikette -

Victoriatidens samfund lagde stor vægt på korrekte bordmanerer. Hvordan man brugte sin gaffel og kniv, blev nærmest et symbol på, hvor dannet man var.

© Getty Images

Bordskik ændrede sig -

Nu om dage har  mange af de stive regler omkring bordskik heldigvis ændret sig. Gaflen har ikke længere en symbolsk betydning, og det har givet plads til mere afslappede og alsidige måder at spise på.

© Shutterstock

Madscenen i dag -

Streetfood, globale køkkener og fællesspisninger er i dag med til at genoplive glæden ved at spise med hænderne. Faktisk spiser over en tredjedel af verdens befolkning stadig med hænderne.

© Shutterstock

En hellig tradition -

I mange kulturer i Asien, Afrika og Mellemøsten bliver håndspisning fortsat dyrket som en vigtig tradition, hvor man har mere fokus på sanserne og den kulturelle identitet fremfor på vestlige spisevaner med bestik.

© Shutterstock

En måde at tæmme de dyriske instinkter -

Med sine spidse tænder og civiliserede fremtoning virker gaflen i dag som en ganske uskyldigt redskab. Men før i tiden blev den set som en måde at tæmme de mere rå spisevaner på og gøre måltidet til en elegant og kontrolleret oplevelse.

© Getty Images

Menneskelig kontakt -

På trods af gaflens dominans har den aldrig helt kunne erstatte den følelsesmæssige og kulturelle værdi, der ligger i at spise med hænderne. Vores instinkter er måske dæmpet, men mad handler stadig om fællesskab – ikke kun om at blive mæt.

© Getty Images

En påmindelse -

Gaflens historie minder os om, at forandringer – selv dem, der virker små – ofte møder modstand i starten. Nye idéer kan føles forkerte eller farlige i begyndelsen, men med tiden bliver de ofte en helt naturlig del af vores hverdag.

Kilder: (National Geographic) (Britannica) (Victoria and Albert Museum)

© Getty Images