Var det et lynnedslag? Sådan kan livet være opstået på Jorden

se også

Ting, du aldrig bør sige til en gravid

De lykkeligste lande i verden i 2025

Hvordan vil religiøse befolkninger udvikle sig i de næste 25 år?

Hvad er Venus-projektet, og kan det ændre vores verden?

Er Storbritannien stille og diskret ved at forberede sig på et russisk angreb?

Hvorfor sætter folk livet på spil hvert år for at jagte en ost?

se igen

0 / 30 Fotos

Livets oprindelse -

Hvor kommer livet fra? Det er et af menneskehedens største mysterier. Nu har forskere en opsigtsvækkende teori.

1 / 30 Fotos

Forklaringen -

Et forskerhold fra Harvard har offentliggjort en artikel i det videnskabelige tidsskrift PNAS (Proceedings of the National Academy of Sciences). Her hævder de, at lynnedslag kan have været gnisten, der skabte livet på Jorden.

2 / 30 Fotos

Inerte gasser -

Før livet opstod, bestod Jordens atmosfære hovedsageligt af inerte gasser. Det betyder, at gasserne ikke deltog i de kemiske reaktioner, der er nødvendige for at danne livets byggesten.

3 / 30 Fotos

Organiske molekyler -

Forskere har forsøgt at forstå, hvilke kemiske reaktioner der førte til opbygningen af komplekse organiske molekyler, og dem, der ikke bare dannede, men også opretholdt livet på Jorden.

4 / 30 Fotos

Gnisten, der gav liv -

Forskning peger på, at den "livgivende gnist" kan have været lynnedslag, der forvandlede den tidlige Jord til et kemisk reaktionsfelt fuld af muligheder.

5 / 30 Fotos

Elektrokemi -

Ifølge forskerne var det "plasma-elektrokemi skabt af lyn", der samlede reaktive kulstof- og kvælstofforbindelser – en kombination, som muliggjorde liv.

6 / 30 Fotos

Spontan opståen -

Hvordan nukleinsyrer, proteiner og metabolitter opstod næsten spontant, er stadig et mysterium. Det kan være nøglen til at forstå livets begyndelse, hvis vi opklarer lige netop det.

7 / 30 Fotos

RNA-verden-hypotesen -

Hypotesen om RNA-verdenen foreslår, at vand, opløste salte og almindelige gasser dannede de første biomolekyler, som senere blev grundlag for alt liv.

8 / 30 Fotos

Nitrogen og kulstof -

Forskere har fundet ud af, at biomolekyler blev mulige, fordi lyn skabte tilgængelige former for nitrogen og kulstof, som ellers ikke ville være reaktive nok.

9 / 30 Fotos

Jorden på sit tidlige stadie -

Forskerne designede et eksperiment med plasma-elektrokemi for at genskabe forholdene på den tidlige Jord, hvor liv måske opstod.

10 / 30 Fotos

Simulering -

Med denne simulation kunne de undersøge, hvordan lynnedslag kunne have påvirket de kemiske forhold på den unge Jord.

11 / 30 Fotos

Energifyldte gnister -

Gennem forsøget skabte forskerne "højenergignister mellem gas og væske", som muligvis svarer til, hvad der skete for milliarder af år siden.

12 / 30 Fotos

Kemiske forbindelser -

Eksperimentet viste, at stabile gasser som CO2 og kvælstof kunne blive omdannet til yderst reaktive forbindelser med potentiale til at skabe liv.

13 / 30 Fotos

Forvandling -

Det betyder, at kuldioxid kunne blive til kulmonoxid og myresyre, mens kvælstof kunne omdannes til nitrat, nitrit og ammoniumioner.

14 / 30 Fotos

Forskellige faser -

Forskerne opdagede, at reaktionerne fandt sted mest effektivt dér, hvor gas, væske og fast stof kunne koncentreres sammen.

15 / 30 Fotos

Effektiv reaktion -

Disse koncentrationer opstår naturligt, præcis dér hvor lyn slår ned, hvilket gør de kemiske interaktioner mere intense og effektive.

16 / 30 Fotos

Råmaterialer -

Lynnedslag kan derfor have leveret de råmaterialer, der skulle til for at livet ikke bare kunne opstå, men også udvikle sig og overleve.

17 / 30 Fotos

Molekylære variationer -

Netop gennem disse lynnedslag opstod "forskellige sæt af molekyler" i "varierende koncentrationer", ogdet giver en mulig forklaring på, hvordan livet blev til.

18 / 30 Fotos

En sandsynlig mulighed -

Ifølge forskerne er lyn blot én mulig forklaring på livets begyndelse. Tidligere studier peger også på andre energikilder som mulige faktorer.

19 / 30 Fotos

Andre ting, der har bidraget -

Nogle teorier fremhæver ultraviolet stråling, undersøiske varme kilder, vulkanudbrud og asteroidenedslag som medvirkende til at skabe livets byggesten.

20 / 30 Fotos

Atmosfære, oceaner og land -

Noget særligt ved lyn er, at de kan bevæge sig på tværs af grænserne mellem atmosfæren, oceanerne og landjorden og dermed forbinde hele planeten kemisk.

21 / 30 Fotos

Kemisk vej -

Derfor mener forskerne, at lyn muligvis har banet vejen for de kemiske reaktioner, der skabte de rette betingelser for liv på Jorden.

22 / 30 Fotos

Geologisk relevante produkter -

Studiet kaster ikke kun lys over livets oprindelse, men viser også, hvordan elektro-kemiske reaktioner påvirker nitrogenisotoper i geologisk betydningsfulde stoffer.

23 / 30 Fotos

Miljøvenlige alternativer -

Teorierne bliver nu brugt til at undersøge både energieffektivitet og bæredygtige alternativer til traditionel kemisk produktion.

24 / 30 Fotos

Grøn kemi -

Udforskningen af elektro-kemiske processer baner vej for "grøn kemi". Det kan f.eks. betyde mere miljøvenlig gødning, der kan produceres uden skadelige biprodukter.

25 / 30 Fotos

Produktion -

Forskningen kan også bidrage til, hvordan vi leder efter liv på andre planeter – eller måske endda hvordan det kan produceres.

26 / 30 Fotos

Liv på andre planeter -

Lyn er blevet observeret på planeter som Jupiter og Saturn. Hvis vi kan genskabe lignende forhold, kan vi måske finde ud af, om lyn også skaber liv andre steder i universet.

27 / 30 Fotos

Hvordan livet opstod -

Studiet giver et nyt perspektiv på, hvordan livet opstod på Jorden, og hvordan elektro-kemiske processer kan bruges til at forbedre vores liv i dag.

28 / 30 Fotos

Solsystemet -

Forskerne fra Harvard håber, at deres opdagelser også kan kaste lys over, hvad der er muligt uden for vores eget solsystem.

Kilder: (The Harvard Gazette)

29 / 30 Fotos

Getty Images

0 / 30 Fotos

Livets oprindelse -

Hvor kommer livet fra? Det er et af menneskehedens største mysterier. Nu har forskere en opsigtsvækkende teori.

Getty Images

1 / 30 Fotos

Forklaringen -

Getty Images

2 / 30 Fotos

Inerte gasser -

Før livet opstod, bestod Jordens atmosfære hovedsageligt af inerte gasser. Det betyder, at gasserne ikke deltog i de kemiske reaktioner, der er nødvendige for at danne livets byggesten.

Shutterstock

3 / 30 Fotos

Organiske molekyler -

Forskere har forsøgt at forstå, hvilke kemiske reaktioner der førte til opbygningen af komplekse organiske molekyler, og dem, der ikke bare dannede, men også opretholdt livet på Jorden.

Shutterstock

4 / 30 Fotos

Gnisten, der gav liv -

Forskning peger på, at den "livgivende gnist" kan have været lynnedslag, der forvandlede den tidlige Jord til et kemisk reaktionsfelt fuld af muligheder.

Shutterstock

5 / 30 Fotos

Elektrokemi -

Ifølge forskerne var det "plasma-elektrokemi skabt af lyn", der samlede reaktive kulstof- og kvælstofforbindelser – en kombination, som muliggjorde liv.

Shutterstock

6 / 30 Fotos

Spontan opståen -

Hvordan nukleinsyrer, proteiner og metabolitter opstod næsten spontant, er stadig et mysterium. Det kan være nøglen til at forstå livets begyndelse, hvis vi opklarer lige netop det.

Shutterstock

7 / 30 Fotos

RNA-verden-hypotesen -

Hypotesen om RNA-verdenen foreslår, at vand, opløste salte og almindelige gasser dannede de første biomolekyler, som senere blev grundlag for alt liv.

Shutterstock

8 / 30 Fotos

Nitrogen og kulstof -

Forskere har fundet ud af, at biomolekyler blev mulige, fordi lyn skabte tilgængelige former for nitrogen og kulstof, som ellers ikke ville være reaktive nok.

Shutterstock

9 / 30 Fotos

Jorden på sit tidlige stadie -

Forskerne designede et eksperiment med plasma-elektrokemi for at genskabe forholdene på den tidlige Jord, hvor liv måske opstod.

Shutterstock

10 / 30 Fotos

Simulering -

Med denne simulation kunne de undersøge, hvordan lynnedslag kunne have påvirket de kemiske forhold på den unge Jord.

Shutterstock

11 / 30 Fotos

Energifyldte gnister -

Gennem forsøget skabte forskerne "højenergignister mellem gas og væske", som muligvis svarer til, hvad der skete for milliarder af år siden.

Shutterstock

12 / 30 Fotos

Kemiske forbindelser -

Eksperimentet viste, at stabile gasser som CO2 og kvælstof kunne blive omdannet til yderst reaktive forbindelser med potentiale til at skabe liv.

Shutterstock

13 / 30 Fotos

Forvandling -

Det betyder, at kuldioxid kunne blive til kulmonoxid og myresyre, mens kvælstof kunne omdannes til nitrat, nitrit og ammoniumioner.

Shutterstock

14 / 30 Fotos

Forskellige faser -

Forskerne opdagede, at reaktionerne fandt sted mest effektivt dér, hvor gas, væske og fast stof kunne koncentreres sammen.

Shutterstock

15 / 30 Fotos

Effektiv reaktion -

Disse koncentrationer opstår naturligt, præcis dér hvor lyn slår ned, hvilket gør de kemiske interaktioner mere intense og effektive.

Shutterstock

16 / 30 Fotos

Råmaterialer -

Lynnedslag kan derfor have leveret de råmaterialer, der skulle til for at livet ikke bare kunne opstå, men også udvikle sig og overleve.

Shutterstock

17 / 30 Fotos

Molekylære variationer -

Netop gennem disse lynnedslag opstod "forskellige sæt af molekyler" i "varierende koncentrationer", ogdet giver en mulig forklaring på, hvordan livet blev til.

Shutterstock

18 / 30 Fotos

En sandsynlig mulighed -

Ifølge forskerne er lyn blot én mulig forklaring på livets begyndelse. Tidligere studier peger også på andre energikilder som mulige faktorer.

Shutterstock

19 / 30 Fotos

Andre ting, der har bidraget -

Nogle teorier fremhæver ultraviolet stråling, undersøiske varme kilder, vulkanudbrud og asteroidenedslag som medvirkende til at skabe livets byggesten.

Shutterstock

20 / 30 Fotos

Atmosfære, oceaner og land -

Noget særligt ved lyn er, at de kan bevæge sig på tværs af grænserne mellem atmosfæren, oceanerne og landjorden og dermed forbinde hele planeten kemisk.

Shutterstock

21 / 30 Fotos

Kemisk vej -

Derfor mener forskerne, at lyn muligvis har banet vejen for de kemiske reaktioner, der skabte de rette betingelser for liv på Jorden.

Shutterstock

22 / 30 Fotos

Geologisk relevante produkter -

Studiet kaster ikke kun lys over livets oprindelse, men viser også, hvordan elektro-kemiske reaktioner påvirker nitrogenisotoper i geologisk betydningsfulde stoffer.

Shutterstock

23 / 30 Fotos

Miljøvenlige alternativer -

Teorierne bliver nu brugt til at undersøge både energieffektivitet og bæredygtige alternativer til traditionel kemisk produktion.

Shutterstock

24 / 30 Fotos

Grøn kemi -

Udforskningen af elektro-kemiske processer baner vej for "grøn kemi". Det kan f.eks. betyde mere miljøvenlig gødning, der kan produceres uden skadelige biprodukter.

Shutterstock

25 / 30 Fotos

Produktion -

Forskningen kan også bidrage til, hvordan vi leder efter liv på andre planeter – eller måske endda hvordan det kan produceres.

Shutterstock

26 / 30 Fotos

Liv på andre planeter -

Lyn er blevet observeret på planeter som Jupiter og Saturn. Hvis vi kan genskabe lignende forhold, kan vi måske finde ud af, om lyn også skaber liv andre steder i universet.

Shutterstock

27 / 30 Fotos

Hvordan livet opstod -

Studiet giver et nyt perspektiv på, hvordan livet opstod på Jorden, og hvordan elektro-kemiske processer kan bruges til at forbedre vores liv i dag.

Shutterstock

28 / 30 Fotos

Solsystemet -

Forskerne fra Harvard håber, at deres opdagelser også kan kaste lys over, hvad der er muligt uden for vores eget solsystem.

Kilder: (The Harvard Gazette)

Shutterstock

29 / 30 Fotos

Var det et lynnedslag? Sådan kan livet være opstået på Jorden

En elektrisk teori om livets begyndelse

for 14 timer siden | StarsInsider

livsstil Vejr

Forestil dig den tidlige Jord som en scene fra en science fiction-film: gold, voldsom og ubeboelig. Vulkanudbrud og asteroidenedslag gjorde overfladen til et mareridt for enhver form for liv. Men ifølge en ny teori kan et enkelt lynnedslag have sat gang i de kemiske processer, der førte til livets opståen.

Lyder det vildt? Klik videre og udforsk, hvordan lyn og kemi måske skabte grundlaget for alt liv på vores planet.