© Shutterstock

Helix pomatia, også kaldet vinbjergsneglen -

Du kender sikkert Helix pomatia bedre under navnet vinbjergsnegl, og den har været serveret på middagsbordet i mange hundrede år. Den kaldes også nogle gange for romersneglen, og det er der faktisk en god grund til. Den var nemlig en udbredt delikatesse i det romerske imperium.

© Shutterstock

"Mad for eliten" -

Den romerske forfatter og naturforsker Plinius den Ældre beskrev snegle som “elitens mad” i sit værk Naturalis Historia, der udkom i år 77.

© Getty Images

Et festmåltid for øjet -

Romerne satte så meget pris på Helix pomatia, at de lod sneglene optræde i mosaikker sammen med andre eksotiske madvarer som for eksempel perlehøns.

© Getty Images

Burgundiske snegle -

Denne eftertragtede spise kaldes også nogle gange den burgundiske snegl – opkaldt efter den franske region, den især forbindes med. På fransk kaldes den ganske enkelt escargot.

© NL Beeld

Et symbol på Frankrig -

Escargot er næsten lige så fransk som frølår, baguette eller croissant. Dog er det lidt uklart, hvornår sneglene første gang kom til Frankrig.

© Shutterstock

Var det Caesar, der bragte sneglene til Frankrig? -

Some gastronomes suggest they may have been  Nogle madentusiaster mener, at Julius Caesar muligvis indførte sneglene i Frankrig under sit felttog i Gallien omkring år 52 f.Kr.    brought to the country by Julius Caesar as he was busily conquering Gaul, around 52 BCE.

© Getty Images

Forhistorisk teori -

Man har dog fundet sneglefossiler i Provence, og det tyder på, at man allerede i forhistorisk tid spiste snegle – altså længe før Caesar begyndte at plyndre sig gennem regionen.

© Getty Images

En forbudt spise -

I middelalderen faldt snegle i unåde i Frankrig. Den katolske kirke anså dem for at være urene. Men nogle klostre drev alligevel sneglefarme, som blev kaldt escargotières, fordi snegle officielt blev regnet som fisk og dermed måtte spises om fredagen.

© Getty Images

En kongelig ret -

Den første kendte servering af escargot fandt sted i Frankrig i 1600-tallet under Ludvig 14. Sneglene var almindelige på landet og blev en vigtig del af kosten.

© Getty Images

Snegle på kongebordet -

Kongen, der elskede store middage, serverede escargot til de overdådige aftenmåltider, som blev kaldt le grand couvert. Her bugnede bordene med forskellige madretter.

© Getty Images

Charles Maurice de Talleyrand Perigord (1754-1838) -

Sneglene blev endnu mere populære i begyndelsen af 1800-tallet, da den russiske zar Alexander lagde vejen forbi Napoleons chef-diplomat, prins Talleyrand.

© Getty Images

Alexander I (1777-1825) -

Ifølge historien kom zarens følge spontant forbi en restaurant i Bourgogne i 1814. Kokken måtte improvisere med det, han havde til rådighed.

© Getty Images

Marie-Antoine Carême (1784-1833) -

Carême smuttede ud i haven og samlede en håndfuld snegle. Han tilberedte dem med hvidløg, smør og persille. Zaren var imponeret, og den burgundiske snegl blev for alvor populær.

© Getty Images

Meget almindeligt på landet -

Sneglene blev en fast del af kosten på landet. De blev opdrættet og solgt i store mængder på markederne og blev et symbol på det franske køkken.

© NL Beeld

Spist af både børn og voksne -

Escargot var også populær i reklamer. I slutningen af 1800-tallet blev snegle for eksempel vist som en del af børns sunde kost.

© NL Beeld

Escargot med medicinske fordele -

Medicinalbranchen fik også øjnene op for sneglene. Et reklamekort fra 1860 promoverer sneglepâté som et middel mod brystsygdomme.

© NL Beeld

L’Escargot Montorgueil i Paris -

I Paris blev escargot så eftertragtet, at der opstod restauranter med snegle som speciale. Den mest kendte er L’Escargot Montorgueil, som åbnede i 1832.

© Public Domain

Sneglekendere på besøg -

L’Escargot Montorgueil på rue Montorgueil 38 serverer stadig snegle til sine mange stamgæster. Den er også kendt for sine frølår.

© Getty Images

L'Escargot Restaurant i London -

Sneglene spredte sig snart til andre lande. L'Escargot åbnede i London i 1933 og er stadig byens ældste franske restaurant. Den ligger på Greek Street i Soho.

© Getty Images

Krigen satte en stopper for produktionen -

Før 2. Verdenskrig blev der spist mere end 60 tons snegle om ugen – og det var bare i Paris. Men krigen satte en midlertidig stopper for snegleproduktionen.

© Getty Images

Nydes året rundt -

Mange franske delikatesser er sæsonbestemte, men snegle kan nydes året rundt – og de er stadig populære.

© Getty Images

Svære at opdrætte -

Selvom snegle er en meget populær delikatesse, er de svære at opdrætte, og de bliver sjældent avlet kommercielt. Derfor skal de indsamles nænsomt.

© Getty Images

Indsamling af snegle -

Den mest simple metode er at tage dem fra bladene, hvor de spiser. Det har man gjort i flere generationer. Men snegle er følsomme og kan nemt tage skade, hvis man ikke håndterer dem forsigtigt.

© Getty Images

En arbejdskrævende proces -

I dag er snegleopdrætning mere avanceret, men det er stadig meget arbejdskrævende. Efter indsamlingen bliver sneglene renset og tilberedt, så de er klar til at blive spist.

© Shutterstock

En kulinarisk oplevelse -

I hænderne på en dygtig kok kan snegle forvandles til en kulinarisk oplevelse. Som her, hvor vilde burgundiske snegle serveres med hasselnødspätzle, svampe og hvidløgsskum med persille.

© Getty Images

Sundhedsmæssige fordele -

Snegle er en fremragende kilde til proteiner og mineraler som magnesium, jern, zink og calcium.

© Shutterstock

Fyldt med vitaminer og antioxidanter -

De indeholder også en god mængde B12-vitamin, antioxidanter og omega-3-fedtsyrer.

© Shutterstock

Næsten uden fedt -

Escargot er en mager proteinkilde, der stort set ikke indeholder fedt, kulhydrater og sukker.

© Shutterstock

Snegle på verdensplan -

Og det er ikke kun franskmændene, der elsker snegle. De er også populære i Spanien, Italien og Marokko. Snegleretter står tilsammen for næsten 69 % af verdens samlede snegleforbrug.

Kilder: (Marky's) (National Day Calendar) (Days of the Year) (Offbeat France) (WebMD)

© Shutterstock