© Shutterstock

Hanukkah -

Hannukah er en jødisk fejring, der mindes genopbygningen af det andet tempel i Jerusalem. For at ære de otte dage i Makkabæeroprøret tændes der dagligt et lys på menorahen. Det er foretrukne traditioner under Hannukah at lege med en dreidel og spise stegte fødevarer.

© Getty Images

Chalica -

Folk, der følger Unitarian Universalism, fejrer Chalica – en begivenhed på en uge fra den 5. til den 11. december. Denne tradition drejer sig om en kalk, der tændes hver aften for at ære en af ​​religionens syv principper. Skabt i 2005 har Chalica ikke opnået stor popularitet. Fejringen anerkendes af de såkaldte unitariske universalister, men den har ikke fået en stor følgeskare.

© Reuters

Krampusnacht -

Krampusnacht, der fejres den 5. december, er en begivenhed, der går forud for jul i forskellige lande som fx Østrig, Bayern, Kroatien, Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet og Slovenien. Under denne lejlighed dukker en uhyggelig skikkelse kendt som Krampus op, der er afbildet som halvt ged og halvt dæmon, for at skræmme og disciplinere børn.

© Getty Images

Bodhi-dag -

Bodhi-dagen er en buddhistisk helligdag, som fejres den 8. december. Det er en fest for Buddhas oplysning, som siges at have fundet sted under Bodhi-træet. Buddhismen grundlag er bygget på det, som man siger, at Buddha opdagede på netop denne dag.

© Reuters

Jomfru Marias ubesmittede undfangelse -

Den 8. december fejrer den romersk-katolske religion den vigtige helligdag for Jomfru Marias ubesmittede undfangelse. Mange troende deltager i pilgrimsudflugter, nogle gange med tændte lys, og kravler ydmygt på hænder og knæ.

© Getty Images

Luciadag -

Dagen den 13. december markerer den kristne festdag til minde om helgenen Lucia, en martyr fra det 3. århundrede. Ifølge legenden forsynede hun tappert kristne i skjul med mad og stolede kun på stearinlys for at lede sin vej. Det er derfor, fakler stadig bruges i dagens fejringer.

© Reuters

Las Posadas -

Las Posadas er en traditionel latinamerikansk fest, der holdes fra den 16. til den 24. december. Den indebærer at genskabe julekrybbespillet med skuespillere og kostumer.

© Reuters

Vintersolhverv -

Vintersolhverv, der finder sted den 21. december, bliver observeret af forskellige grupper som bl.a. hedninge, druider og spiritualister. Det markerer det længste nat af året og begyndelsen på længere dage.

© Getty Images

Yaldā Night -

Den iranske vintersolhvervsfester også den 21. december og involverer oplæsning af poesi samt store fester og gode drikke. Denne fejring bliver ligeledes observeret i Aserbajdsjan, Afghanistan, Kurdistan, Tadsjikistan og Tyrkiet.

© Reuters

Dongzhi-festival -

Det er en højtidsfest, der fejres i Kina, Japan og Korea, og som markerer en sekulær vintersolhvervsfest, der anerkender energierne yin og yang. Familier samles for at fejre ved at dele lækre risboller.

© Shutterstock

Sankt Stefans dag – 2. juledag -

Den 26. december er en kristen festdag til ære for helgenen Stefan. Han var den første kristne martyr. Den fejres i Centraleuropa og Østeuropa samt i Irland, Catalonien og Finland. Helligdagen har stor betydning for den ortodokse kirke.

© Reuters

Newtonmas -

Som et ateistisk alternativ til julen den 25. december er Newtonmas' motto "Reason's Greetings" (dansk: fornuftens hilsner).

© Getty Images

Kwanzaa -

Kwanzaa er en ikkereligiøs mindehøjtid, der ærer den afrikanske diaspora i Amerika. Den blev etableret i 1966, og fejringen er fra d. 26. december til 1. januar. Under Kwanzaa tændes syv lys for at repræsentere principperne om enhed, selvbestemmelse, fælles arbejde og ansvar, samarbejdøkonomi, formål, kreativitet og tro.

© Getty Images

Hellige Uskyldiges Dag -

Hellige uskyldiges dag, der fejres den 28. december, er en højtidelig erindring om massakren på de uskyldige, som der bliver fortalt i Matthæusevangeliet. Spanien og Latinamerika observerer denne dag med festlige sammenkomster og traditionelle danse.

© Getty Images

Hogmanay -

En skotsk begivenhed, der finder sted den 31. december, er kendt for at have vikinger, der går i procession med fakler på gaderne. Man mener, at denne tradition stammer fra enten franske eller nordiske skikke.

© Getty Images

Nytårsdag -

Mange mennesker holder nytårsaften og går ind i det nye år ved midnat til 1. januar – enten med en masse festligheder og fyrværkeri eller måske med at se med derhjemme på tv.

© Getty Images

Dagen for Sankt Basileios den Store -

Helgen Basil er en fremtrædende skikkelse i den østlige ortodokse kirke, lutherske, romersk-katolske og anglikanske traditioner, og han døde den 1. januar. Han æres for at have etableret regler for klosterlivet inden for kristendommen.

© Getty Images

Helligtrekongersaften -

Også kendt som Helligtrekongersaften, observeres denne dag den 5. januar og er særligt populær blandt medlemmer af den engelske kirke og den anglikanske kirke. En almindelig tradition på landet i England indebærer at placere frugt og julekage på juletræer rundt om i byen i løbet af natten.

© Getty Images

Koliada -

Traditionen med oprindelse i Østeuropa og slaviske kulturer er blevet inkorporeret i kristendommen. Den eksisterede i en anden form og fejres nu den 6. januar. Deltagerne bærer hjemmelavede skilte og synger traditionelle sange i noget, der ligner en parade.

© Shutterstock

Epifani (Helligtrekonger) -

Den 6. januar markerer en kristen festdag kendt som Epifani, hvor troen på Guds inkarnation i Kristus fejres. Denne dag observeres globalt på forskellige måder, hvor nogle betragter den lidt som jul, mens andre mindes den gennem en massedåb.

© Reuters

Lohri -

Denne Punjab-vintersolhvervsfest finder sted den 13. januar, hvor man bl.a. danser omkring et bål og viser ærbødighed for solguden Surya. Derudover er  trick-or-treating-aktiviteter ret almindelig under denne fejring, som varer i 1 dag.

© Reuters

Makar Sankranti -

Denne hinduistiske festival, også dedikeret til solguden Surya, finder sted enten den 14. eller 15. januar. Aktiviteter som at flyve med drager, lave klæbrig slik til børn og deltage i vandbønner er en del af denne fejring.

© Getty Images

Jødisk højtid -

Tu BiShvat, som er i januar eller februar hvert år, er en vigtig begivenhed i den jødiske kalender og markerer en af de fire nytårsdage. Det er værd at bemærke, at denne fejring ikke er begrænset til religiøse individer, da både ikke-praktiserende og hasidiske jøder deltager i overholdelsen. Det er en almindelig aktivitet at plante træer under denne højtid.

© Reuters

Imbolc -

Denne traditionelle gæliske festival, der holdes i Irland og Skotland, fejrer forårets ankomst den 1. februar. Oprindeligt som en hyldest til Brigid, guddommen forbundet med frugtbarhed, blev den senere omfavnet af kristne.

© Reuters

Jul -

Julen fejres den 24. eller 25. december, afhængigt af landet. Den kristne helligdag ærer Kristi fødsel og er internationalt anerkendt som den mest populære vinterhøjtid. Mens nogle ser det sæsonens hovedhøjtid, har vi dog vist her, at der findes talrige andre helligdage, der fejres på denne tid af året.

© Getty Images

Glædelige helligdage! -

Vi håber, at du fejrer dine traditoner, og at alle må have en festlig tid!

© Shutterstock