© Reuters

Et vidunder af civilingeniørarbejde -

Her kan du se et topografisk kort fra 1913 over Panamakanalen, der også inkluderer statistisk information om konstruktionen.

© Getty Images

Ferdinand de Lesseps (1805-1894) -

Den franske diplomat Ferdinand de Lesseps var inspirationen bag ideen om at bygge Panamakanalen. Han stod også for byggeriet af Suez-kanalen, der blev færdiggjort i 1869.

© Public Domain

Finansiering -

Her er et aktiebevis fra Compagnie Universelle du Canal Interocéanique de Panama, som blev udstedt den 29. november 1880 og underskrevet af Ferdinand de Lesseps. Han formåede at skaffe store summer penge i Frankrig takket være det enorme overskud fra hans succesfulde byggeri af Suez-kanalen i Egypten.

© Public Domain

Det første franske forsøg -

Arbejdet begyndte i 1881, men arbejdet blev hurtigt hæmmet af starten på regnsæsonen. Sygdomme som malaria og den gule feber kostede tusindvis af arbejdere livet. I 1884 lå dødsraten på mere end 200 mennesker hver måned. På billedet ses en gravemaskine på arbejde i Bas Obispo i 1886.

© Public Domain

Det andet franske bygningsforsøg -

Til sidst slap pengene op. Arbejdet blev suspenderet i 1889, og de Lesseps' drøm var gået i vasken. I 1894 overtog et andet fransk selskab projektet for at skabe et kanalsystem med sluser og søer. Her ses udgravningen af den kunstige slugt kendt som Culebra Cut eller Gaillard Cut.

© Public Domain

Amerika overtager kontrollen -

Amerika havde store planer om at få kontrol over området (især konstruktion og kontrollen af Panamakanalen), og det medførte, at Panama blev separeret fra Colombia i 1903. USA overtog formelt ejendomsretten til kanalen i maj 1904.

© Public Domain

John Frank Stevens (1853-1943) -

John Frank Stevens overtog posten som projektets chefingeniør efter John Findley Wallace, der trådte tilbage på grund af de forfærdelige forhold og manglende arbejdsudstyr.

© Public Domain

Den amerikanske konstruktion af Panamakanalen, 1904-1914 -

Her ses en kæmpestor kravemaskine i arbejde under konstruktionen.

© Getty Images

Stor arbejdsstyrke -

På dette billede ses spanske folk, som arbejdere på Panamakanalen i begyndelsen af 1900-tallet. Der var i alt mere end 75.000 mænd og kvinder, som arbejdede på kanalen. Desværre døde 28.000 mennesker undervejs.

© Getty Images

William Crawford Gorgas (1854-1920) -

William Crawford Gorgas var læge i den amerikanske hær, og han blev udnævnt som projektets chefssanitetsofficer i 1904. Takket være hans arbejde blev dødsraten blandt arbejderne forårsaget af sygdomme overført af myg reduceret betydeligt.

© Public Domain

Præsidentbesøg -

Præsident Theodore Roosevelt besøgte stedet i 1906. På billedet sidder han på en dampdrevet gravemaskine ved Culebra Cut.

© Public Domain

Culebra Cut -

Konstruktionen skrider frem i Culebra Cut, som set på dette billede fra 1907. For at skabe den kunstige slugt måtte ingeniørerne skabe en kunstig dal gennem Continental Divide i Panama.

© Public Domain

Jordskred -

Risikoen for jordskred var en konstant fare. Arbejderne skulle hele tiden udvide hovedskæringen gennem bjerget ved Culebra og reducere hældningsvinklerne for at minimere jordskredene i kanalen.

© Getty Images

George Washington Goethals (1858-1928) -

I 1907 trådte John Frank Stevens tilbage som chefingeniør. Han blev erstattet af George Washington Goethals, som var civilingeniør og major i den amerikanske hær. Goethals ledede arbejdet i Panama frem til kanalen blev fuldendt i 1914. Det var hele to år tidligere end måldatoen, som var sat til den 10. juni 1916.

© Public Domain

Ernest “Red” Hallen (1875-1947) -

Ernest Hallen brugte 30 år på at dokumentere konstruktionen og fremskridtet af Panamakanalen. Han fotograferede også amerikanerne, der boede og arbejdede omkring Panamakanal-området. Hallen blev tildelt Roosevelt-medaljen for sit arbejde.

© Public Domain

Gatun Upper Locks -

Et af Ernest Hallens billeder fra 1912 ved Gatun Upper Locks.

© Public Domain

Dokumentation af kanalens konstruktion og fremskridt -

Dette fotografi fra 1913 blev taget af Hallen, og viser de tunge gravemaskiner i arbejde ved Culebra Cut.

© Public Domain

Udgravning og dynamit -

Dette billede fra 1913 viser arbejdere, der borer huller i klippen til dynamit. I baggrunden ses de dampdrevne gravemaskiner i færd med at læsse råmaterialerne på jernbanevogne.

© Shutterstock

Konstruktionen af slusesystemet -

For at konstruere kanalen var det nødvendigt at udvikle et slusesystem, så man kunne hæve og sænke skibene fra et stort vandbassin 26 meter over havets overflade. Her ses en af sluserne under konstruktion i 1913.

© Public Domain

Rekordarbejde -

På daværende tidspunkt var det verdens største dæmning (Gatun Dam) og verdens største kunstige sø (Gatun Lake).

© Getty Images

Havene mødes -

Den 10. oktober 1913 blev Gamboa Dike sprængt, så Culebra Cut blev oversvømmet. Det blev din historiske dag hvor Atlanterhavet og Stillehavet mødtes i Panamakanalen. På billedet ses slæbebåden Gatun under en prøvetur gennem Gatun Lock.

© Getty Images

Officiel indvielse -

Kanalen åbnede officielt den 15. august 1914 med passagen af fragtskibet SS Ancon (på billedet).

© Public Domain

I brug -

I 1915 blev kanalen brugt af adskillige både. Her bevæger skibe sig gennem Culebra Cut, der krydser Kontinentalskellet.

© Shutterstock

Sejlads over Kontinentalskellet -

Her passerer USS Ohio gennem Panamakanalen den 16. juli 1915. Skibet passerer Cucaracha Slide i den 12,8 kilometer lange Culebra Cut.

© Shutterstock

Madden Dam -

I 1935 blev Madden Dam færdiggjort og dermed blev Madden Lake skabt (senere Alajeula Lake), som den dag i dag stadig fungerer som ekstra vandopbevaring til kanalen. Her ses et luftfoto af Panama City og Panamakanalen samme år.

© Getty Images

En vandvej for alle -

I 1930'erne blev kanalen brugt af skibe i alle størrelser – også lystfartøjer.

© Getty Images

Smal passage -

USS Missouri sejler gennem kanalen i 1945. Krigsskibene i Iowa-klassen var designet, så de var smalle nok til at passere gennem sluserne.

© Public Domain

Turismen boomer -

Her ses den første P&O Orient-liner SS Oriana, da den vendte tilbage til Southampton i England efter sin jomfrurejse til Panamakanalen. Dette var det største skib, der passerede gennem kanalen siden det tyske linerskib Bremen i 1938.

© Getty Images

Interessekonflikt -

Efter 2. verdenskrig blev forholdet mellem USA og Panama endnu mere anspændt. Mange panamanere mente, at Canal Zone retmæssigt tilhørte Panama, og flere og flere krævede, at USA skulle overdrage kanalen.

© Public Domain

Voldsomme protester mod USA -

Den 9. januar 1964 fik de antiamerikanske demonstrationer fatale følger, da 28 demonstranter blev skudt og dræbt. Denne sørgelige hændelse betragtes som en afgørende faktor i forbindelse med den efterfølgende overdragelse af kanalen til Panama 35 år senere.

© Public Domain

USA overdrager kanalen til Panama -

Torrijos-Carter-traktaterne blev underskrevet i 1977 af USA's præsident Jimmy Carter og general Omar Torrijos fra Panama. Traktaten garanterede Panama administrationsrettighederne over Panamakanalen efter 1999. Her er et billede fra overdragelsen den 31. december 1999, hvor USA gav afkald på kontrollen over kanalen, som de havde haft siden 1903.

© Reuters

Stillehavssiden af kanalen -

Her ses skibe, der krydser Miraflores Locks på stillehavssiden af Panamakanalen. I baggrunden ses Panama City.

© Getty Images

Atlanterhavssiden af kanalen -

Et luftfoto af Gatun locks på Atlanterhavssiden.

© Reuters

Langvarige fremskridt -

Kanalens samlede længde er 80 kilometer, og den består af kunstige søer, adskillige forbedrede og kunstige kanaler samt tre sluser.

© Getty Images

Told -

Skibe, der bruger kanalen, skal betale told. Afgiften fastsættes af Panama Canal Authority og afhænger af skibstype, størrelse og fragttype. Gennemsnitstolden ligger på ca. 54.000 amerikanske dollars.

© Reuters

Udvidelse af kanalen -

I 2006 forventede man, at 37% af verdens containerskibe ville være for store til den nuværende kanal inden 2011. Man udvidede efterfølgende kanalen fra 2007-2016.

© Public Domain

Større og bedre -

Her ses den første prøvetur med et af de større fragtskibe i det nye slusesystem på Atlanterhavssiden af Panamakanalen i 2016.

© Reuters

En længere rejse -

En superyacht nærmer sig Miraflores Locks. Det tager i gennemsnit 11,38 timer at sejle gennem kanalen.

© Reuters

Militære skibe - Her ses det russiske krigsskib Admiral Chabanenko på vej gennem kanalen. Skibet var det første russiske militærfartøj, der krydsede kanalen siden 2. verdenskrig

© Reuters

Sightseeing -

Her ses et krydstogtskib, der sejler under broen Bridge of the Americas ved indgangen til kanalen fra Stillehavet. Det er et stort sightseeing-højdepunkt at opleve den berømte vandvej.

© Reuters

Fra historiens dyb -

Her ses et fransk damplokomotiv, som blev bjærget fra Panamakanalen, og som venter på restaurering i Colón City. Lokomotivet stammer fra det mislykkede franske forsøg på at bygge en kanal tværs gennem Panama i 1880'erne. Det blev trukket op af kanalen ved hjælp af en kraftfuld Goliath-kran.

© Reuters

Navigering -

I 1914 lå den årlige trafik gennem kanalen på ca. 1.000 skibe. I 2018 registrerede Panamakanalen 13.795 skibe og både, der havde passeret gennem kanalen. Her ses forskellige fragtskibe, som ligger for anker og venter på at sejle gennem kanalen.

© Reuters