





























se også
se igen
© Getty Images
0 / 30 Fotos
Tidlige spisevaner
- Det
meste af menneskets historie har vi spist med hænderne. Knive og skeer blev
brugt lidt ved siden af, men fingrene var de vigtigste “redskaber”. Da gaflen
blev opfundet, var det noget helt nyt i forhold til måden, vi håndterede mad
på.
© Getty Images
1 / 30 Fotos
Kulturelle forandringer
- Gaflen
ændrede ikke bare måden, vi spiste på – den markerede også et skift mod mere
kontrol, finesse og personlige grænser ved middagsbordet. Den afspejlede større
kulturelle forandringer, der var i gang i samfundet.
© Getty Images
2 / 30 Fotos
Gaflens rejse
- Gaflens
første kendte optræden ved formelle middage fandt sted i det byzantinske
aristokrati, hvor dens elegante fremtoning stødte sammen med gamle traditioner
og skabte stor debat. Men faktisk var det ikke første gang, gafler blev brugt i
forbindelse med madlavning.
© Getty Images
3 / 30 Fotos
Gamle civilisationer
- Fund
fra Egypten, Grækenland og Rom viser, at gaflignende redskaber mest blev brugt
i køkkenerne til at servere eller tilberede mad – ikke til at spise med ved selve
bordet.
© Getty Images
4 / 30 Fotos
Fællesskab ved bordet
- I
middelalderens Europa var fælles måltider på delte fade normen, og det at spise
med hænderne blev set som et udtryk for nærhed og lighed. Derfor var der heller
ikke det store behov for personlige spiseredskaber som gafler.
© Getty Images
5 / 30 Fotos
Gaffelskandalen i Venedig
- I
begyndelsen af 1000-tallet brugte prinsesse Maria Argyropoulina (en byzantinsk
adelskvinde) en gylden togrenet gaffel ved sit bryllupsfestmåltid. Det
chokerede de religiøse ledere, som skyndte sig at fordømme hende og startede en
debat om morale og Guds naturlige orden.
© Getty Images
6 / 30 Fotos
Syndigt og stødende
- Religiøse
ledere kaldte gaflen en afskyelig afvigelse fra Guds plan og mente, at hænderne
var de eneste sande redskaber, skænket af Gud til næring og fællesskab. Mange
præster pegede på Den Sidste Nadver og sagde, at hverken Jesus eller disciplene
forurenede deres måltid med metalredskaber.
© Getty Images
7 / 30 Fotos
Djævlens våben
- Det, at
gaflen lignede Satans trefork, gjorde heller ikke sagen bedre – især i tider,
hvor religiøse billeder og overtro havde stor magt over, hvordan folk så på ting
i dagligdagen.
© Getty Images
8 / 30 Fotos
Enkelhed og ydmyghed ved bordet
- Kirken
så det at spise med hænderne som en spirituel handling. Gaflens opfattede
forfængelighed blev set som et angreb på idealerne om ydmyghed og fromhed – for
når man spiste med hænderne, var man forbundet både med maden og med hinanden.
© Getty Images
9 / 30 Fotos
Gaflen truede nærvær
- Gaflens
ankomst ødelagde noget af fællesskabet ved måltiderne. I stedet for håndkontakt
var der nu koldt metal imellem folk. Mange mente, at gaflen var et symbol på
voksende individualisme og social afstand.
© Getty Images
10 / 30 Fotos
Elitens redskab
- Selv
adelsfolk spiste tidligere med hænderne. Men efter gaflens indtog ændrede det
sig. Adelen tog gaflen til sig som et symbol på raffinement, dannelse og
kulturel overlegenhed – en måde at adskille sig fra de lavere klasser på.
© Shutterstock
11 / 30 Fotos
Renæssancens italienske køkken
- Mellem
1300- og 1500-tallet blev det italienske køkken mere avanceret med retter som
pasta. Her blev gaflens præcision nærmest
uundværlig – både i køkkenet og ved middagsbordet.
© Getty Images
12 / 30 Fotos
Madens æstetik
- Gaflen
var også med til at ændre, hvordan maden blev præsenteret, og gjorde det muligt
at skabe finere teksturer og mere elegante borddækninger. Det afspejlede større
forandringer i både madkultur og samfundets forventninger.
© Getty Images
13 / 30 Fotos
Gaflens genfødsel i Frankrig
- Da
Catherine de’ Medici i 1533 blev gift ind i det franske kongehus, tog hun
gafler og italiensk bordetikette med sig. Det ændrede spisevanerne og hjalp
gaflen med at få fodfæste blandt den franske overklasse.
© Getty Images
14 / 30 Fotos
Fransk aristokratisk elegance
- Med Catherines indflydelse blev gaflen et symbol på royale
banketter, fine manerer og luksuriøs livsstil. Dermed blev gaflen et urokkeligt
statussymbol i Frankrig.
© Getty Images
15 / 30 Fotos
Maskulin stolthed
- I både
England og det tidlige USA anså mange mænd gaflen for at være feminin og
overflødig. At spise med hænderne blev set som et tegn på rå styrke. Selv kong
Henrik 3. af Frankrig blev hånet for at bruge en gaffel – man sagde:
"Selvfølgelig bruger du en gaffel, du klæder dig jo som en dame."
© Getty Images
16 / 30 Fotos
Personlige spiseredskaber
- Med
tiden begyndte adelen dog at kræve mere personligt udstyr ved bordet. Det blev
et udtryk for privatliv, afstand og bedre hygiejne.
© Getty Images
17 / 30 Fotos
Ændring af social adfærd
- Ved at
skabe fysiske grænser og mindske berøringen mellem mennesker ændrede gaflen
selve måden, man spiste på. Pludselig handlede det mere om pæne manerer end om
nærvær og spontanitet.
© Getty Images
18 / 30 Fotos
Et statussymbol
- Overklassen brugte ikke bare gaflen til at spise med – men
også til at fremhæve deres egen forfinethed. På den måde dannede gaflen endnu
et skel mellem de "dannede" og de "primitive". Samtidig
opstod en hel etikette omkring, hvordan man skulle holde om og bruge gaflen
korrekt.
© Getty Images
19 / 30 Fotos
Madkultur og national identitet
- De forskellige
lande tog gaflen til sig i forskelligt tempo, afhængigt af deres madtraditioner
og kulturelle påvirkninger. Italien var hurtigt ude på grund af deres
pastaretter, mens England længe holdt fast i idéen om, at gafler var lidt for
feminine – og i kolonitidens Amerika blev gaflen mest set som en unødvendig
europæisk finurlighed.
© Getty Images
20 / 30 Fotos
Gaflens udbredelse
- Det
var først fra slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet at gaflen
for alvor begyndte at brede sig ud over adelen. Øget handel og globalisering
var med til at skubbe udviklingen frem.
© Getty Images
21 / 30 Fotos
Industrialisering
- I
løbet af 1800-tallet gjorde masseproduktion gafler billigere og mere
tilgængelige for almindelige mennesker, hvilket fjernede deres image som noget
eksklusivt og gjorde dem til en fast del af hverdagen.
© Getty Images
22 / 30 Fotos
Victoriansk etikette
- Victoriatidens samfund lagde stor vægt på korrekte
bordmanerer. Hvordan man brugte sin gaffel og kniv, blev nærmest et symbol på,
hvor dannet man var.
© Getty Images
23 / 30 Fotos
Bordskik ændrede sig
- Nu om
dage har mange af de stive regler
omkring bordskik heldigvis ændret sig. Gaflen har ikke længere en symbolsk
betydning, og det har givet plads til mere afslappede og alsidige måder at
spise på.
© Shutterstock
24 / 30 Fotos
Madscenen i dag
- Streetfood,
globale køkkener og fællesspisninger er i dag med til at genoplive glæden ved
at spise med hænderne. Faktisk spiser over en tredjedel af verdens befolkning
stadig med hænderne.
© Shutterstock
25 / 30 Fotos
En hellig tradition
- I
mange kulturer i Asien, Afrika og Mellemøsten bliver håndspisning fortsat
dyrket som en vigtig tradition, hvor man har mere fokus på sanserne og den
kulturelle identitet fremfor på vestlige spisevaner med bestik.
© Shutterstock
26 / 30 Fotos
En måde at tæmme de dyriske instinkter
- Med
sine spidse tænder og civiliserede fremtoning virker gaflen i dag som en ganske
uskyldigt redskab. Men før i tiden blev den set som en måde at tæmme de mere rå
spisevaner på og gøre måltidet til en elegant og kontrolleret oplevelse.
© Getty Images
27 / 30 Fotos
Menneskelig kontakt
- På trods af gaflens dominans har den aldrig helt kunne
erstatte den følelsesmæssige og kulturelle værdi, der ligger i at spise med
hænderne. Vores instinkter er måske dæmpet, men mad handler stadig om
fællesskab – ikke kun om at blive mæt.
© Getty Images
28 / 30 Fotos
En påmindelse
- Gaflens
historie minder os om, at forandringer – selv dem, der virker små – ofte møder
modstand i starten. Nye idéer kan føles forkerte eller farlige i begyndelsen,
men med tiden bliver de ofte en helt naturlig del af vores hverdag. Kilder: (National Geographic) (Britannica) (Victoria and Albert Museum)
© Getty Images
29 / 30 Fotos
© Getty Images
0 / 30 Fotos
Tidlige spisevaner
- Det
meste af menneskets historie har vi spist med hænderne. Knive og skeer blev
brugt lidt ved siden af, men fingrene var de vigtigste “redskaber”. Da gaflen
blev opfundet, var det noget helt nyt i forhold til måden, vi håndterede mad
på.
© Getty Images
1 / 30 Fotos
Kulturelle forandringer
- Gaflen
ændrede ikke bare måden, vi spiste på – den markerede også et skift mod mere
kontrol, finesse og personlige grænser ved middagsbordet. Den afspejlede større
kulturelle forandringer, der var i gang i samfundet.
© Getty Images
2 / 30 Fotos
Gaflens rejse
- Gaflens
første kendte optræden ved formelle middage fandt sted i det byzantinske
aristokrati, hvor dens elegante fremtoning stødte sammen med gamle traditioner
og skabte stor debat. Men faktisk var det ikke første gang, gafler blev brugt i
forbindelse med madlavning.
© Getty Images
3 / 30 Fotos
Gamle civilisationer
- Fund
fra Egypten, Grækenland og Rom viser, at gaflignende redskaber mest blev brugt
i køkkenerne til at servere eller tilberede mad – ikke til at spise med ved selve
bordet.
© Getty Images
4 / 30 Fotos
Fællesskab ved bordet
- I
middelalderens Europa var fælles måltider på delte fade normen, og det at spise
med hænderne blev set som et udtryk for nærhed og lighed. Derfor var der heller
ikke det store behov for personlige spiseredskaber som gafler.
© Getty Images
5 / 30 Fotos
Gaffelskandalen i Venedig
- I
begyndelsen af 1000-tallet brugte prinsesse Maria Argyropoulina (en byzantinsk
adelskvinde) en gylden togrenet gaffel ved sit bryllupsfestmåltid. Det
chokerede de religiøse ledere, som skyndte sig at fordømme hende og startede en
debat om morale og Guds naturlige orden.
© Getty Images
6 / 30 Fotos
Syndigt og stødende
- Religiøse
ledere kaldte gaflen en afskyelig afvigelse fra Guds plan og mente, at hænderne
var de eneste sande redskaber, skænket af Gud til næring og fællesskab. Mange
præster pegede på Den Sidste Nadver og sagde, at hverken Jesus eller disciplene
forurenede deres måltid med metalredskaber.
© Getty Images
7 / 30 Fotos
Djævlens våben
- Det, at
gaflen lignede Satans trefork, gjorde heller ikke sagen bedre – især i tider,
hvor religiøse billeder og overtro havde stor magt over, hvordan folk så på ting
i dagligdagen.
© Getty Images
8 / 30 Fotos
Enkelhed og ydmyghed ved bordet
- Kirken
så det at spise med hænderne som en spirituel handling. Gaflens opfattede
forfængelighed blev set som et angreb på idealerne om ydmyghed og fromhed – for
når man spiste med hænderne, var man forbundet både med maden og med hinanden.
© Getty Images
9 / 30 Fotos
Gaflen truede nærvær
- Gaflens
ankomst ødelagde noget af fællesskabet ved måltiderne. I stedet for håndkontakt
var der nu koldt metal imellem folk. Mange mente, at gaflen var et symbol på
voksende individualisme og social afstand.
© Getty Images
10 / 30 Fotos
Elitens redskab
- Selv
adelsfolk spiste tidligere med hænderne. Men efter gaflens indtog ændrede det
sig. Adelen tog gaflen til sig som et symbol på raffinement, dannelse og
kulturel overlegenhed – en måde at adskille sig fra de lavere klasser på.
© Shutterstock
11 / 30 Fotos
Renæssancens italienske køkken
- Mellem
1300- og 1500-tallet blev det italienske køkken mere avanceret med retter som
pasta. Her blev gaflens præcision nærmest
uundværlig – både i køkkenet og ved middagsbordet.
© Getty Images
12 / 30 Fotos
Madens æstetik
- Gaflen
var også med til at ændre, hvordan maden blev præsenteret, og gjorde det muligt
at skabe finere teksturer og mere elegante borddækninger. Det afspejlede større
forandringer i både madkultur og samfundets forventninger.
© Getty Images
13 / 30 Fotos
Gaflens genfødsel i Frankrig
- Da
Catherine de’ Medici i 1533 blev gift ind i det franske kongehus, tog hun
gafler og italiensk bordetikette med sig. Det ændrede spisevanerne og hjalp
gaflen med at få fodfæste blandt den franske overklasse.
© Getty Images
14 / 30 Fotos
Fransk aristokratisk elegance
- Med Catherines indflydelse blev gaflen et symbol på royale
banketter, fine manerer og luksuriøs livsstil. Dermed blev gaflen et urokkeligt
statussymbol i Frankrig.
© Getty Images
15 / 30 Fotos
Maskulin stolthed
- I både
England og det tidlige USA anså mange mænd gaflen for at være feminin og
overflødig. At spise med hænderne blev set som et tegn på rå styrke. Selv kong
Henrik 3. af Frankrig blev hånet for at bruge en gaffel – man sagde:
"Selvfølgelig bruger du en gaffel, du klæder dig jo som en dame."
© Getty Images
16 / 30 Fotos
Personlige spiseredskaber
- Med
tiden begyndte adelen dog at kræve mere personligt udstyr ved bordet. Det blev
et udtryk for privatliv, afstand og bedre hygiejne.
© Getty Images
17 / 30 Fotos
Ændring af social adfærd
- Ved at
skabe fysiske grænser og mindske berøringen mellem mennesker ændrede gaflen
selve måden, man spiste på. Pludselig handlede det mere om pæne manerer end om
nærvær og spontanitet.
© Getty Images
18 / 30 Fotos
Et statussymbol
- Overklassen brugte ikke bare gaflen til at spise med – men
også til at fremhæve deres egen forfinethed. På den måde dannede gaflen endnu
et skel mellem de "dannede" og de "primitive". Samtidig
opstod en hel etikette omkring, hvordan man skulle holde om og bruge gaflen
korrekt.
© Getty Images
19 / 30 Fotos
Madkultur og national identitet
- De forskellige
lande tog gaflen til sig i forskelligt tempo, afhængigt af deres madtraditioner
og kulturelle påvirkninger. Italien var hurtigt ude på grund af deres
pastaretter, mens England længe holdt fast i idéen om, at gafler var lidt for
feminine – og i kolonitidens Amerika blev gaflen mest set som en unødvendig
europæisk finurlighed.
© Getty Images
20 / 30 Fotos
Gaflens udbredelse
- Det
var først fra slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet at gaflen
for alvor begyndte at brede sig ud over adelen. Øget handel og globalisering
var med til at skubbe udviklingen frem.
© Getty Images
21 / 30 Fotos
Industrialisering
- I
løbet af 1800-tallet gjorde masseproduktion gafler billigere og mere
tilgængelige for almindelige mennesker, hvilket fjernede deres image som noget
eksklusivt og gjorde dem til en fast del af hverdagen.
© Getty Images
22 / 30 Fotos
Victoriansk etikette
- Victoriatidens samfund lagde stor vægt på korrekte
bordmanerer. Hvordan man brugte sin gaffel og kniv, blev nærmest et symbol på,
hvor dannet man var.
© Getty Images
23 / 30 Fotos
Bordskik ændrede sig
- Nu om
dage har mange af de stive regler
omkring bordskik heldigvis ændret sig. Gaflen har ikke længere en symbolsk
betydning, og det har givet plads til mere afslappede og alsidige måder at
spise på.
© Shutterstock
24 / 30 Fotos
Madscenen i dag
- Streetfood,
globale køkkener og fællesspisninger er i dag med til at genoplive glæden ved
at spise med hænderne. Faktisk spiser over en tredjedel af verdens befolkning
stadig med hænderne.
© Shutterstock
25 / 30 Fotos
En hellig tradition
- I
mange kulturer i Asien, Afrika og Mellemøsten bliver håndspisning fortsat
dyrket som en vigtig tradition, hvor man har mere fokus på sanserne og den
kulturelle identitet fremfor på vestlige spisevaner med bestik.
© Shutterstock
26 / 30 Fotos
En måde at tæmme de dyriske instinkter
- Med
sine spidse tænder og civiliserede fremtoning virker gaflen i dag som en ganske
uskyldigt redskab. Men før i tiden blev den set som en måde at tæmme de mere rå
spisevaner på og gøre måltidet til en elegant og kontrolleret oplevelse.
© Getty Images
27 / 30 Fotos
Menneskelig kontakt
- På trods af gaflens dominans har den aldrig helt kunne
erstatte den følelsesmæssige og kulturelle værdi, der ligger i at spise med
hænderne. Vores instinkter er måske dæmpet, men mad handler stadig om
fællesskab – ikke kun om at blive mæt.
© Getty Images
28 / 30 Fotos
En påmindelse
- Gaflens
historie minder os om, at forandringer – selv dem, der virker små – ofte møder
modstand i starten. Nye idéer kan føles forkerte eller farlige i begyndelsen,
men med tiden bliver de ofte en helt naturlig del af vores hverdag. Kilder: (National Geographic) (Britannica) (Victoria and Albert Museum)
© Getty Images
29 / 30 Fotos
Historien om, hvordan gaflen var tæt på at ødelægge samfundet
En spiseredskabs rejse fra synd til sølvtøj
© Getty Images
Vi tænker sjældent over de ting, vi bruger hver eneste dag.
Længe før den blev en selvfølgelighed i bestikskuffen, vargaflen faktisk en opfindelse, der vakte store diskussioner, oprør og ubehag.Den havde ikke en nem eller hurtig rejse – tværtimod! Den skabte skandaler, ogmange mente, at dette simple redskab var et tegn på moralsk forfald.
Hvad sker der, når et redskab, der egentlig skulle hjælpe osmed at spise, pludselig bliver et hadet symbol på klasse og kontrol? Og hvordangik den fine gaffel fra at være forbandet af kirken til at blive elsket afadelen – og til sidst accepteret af alle?
Klik videre i galleriet og hør historien
vi anbefaler dig




































mest læste
- i sidste nyt
- sidste time
- sidste uge
© 2025 Stars Insider. alle rettigheder forbeholdes.