





























se også
se igen
© Getty Images
0 / 30 Fotos
Urolige tider i Rom
- Konklavet
i 1378 fandt sted i en tid med politisk uro. Pavens nylige tilbagevenden fra
Avignon til Rom udløste krav om, at den næste pave skulle være italiener.
© Getty Images
1 / 30 Fotos
Avignon-pavedømmets afslutning
- Før
1378 havde paverne boet i Avignon i næsten 70 år. I 1377 flyttede paven Gregor 11.
pavesædet tilbage til Rom og afsluttede dermed Avignon-perioden.
© Getty Images
2 / 30 Fotos
Pave Gregor 11. dør
- I
marts 1378 døde Gregor 11. i Rom. Hans død udløste et pavevalg under enormt
pres fra både romerne og magtfulde europæiske aktører.
© Getty Images
3 / 30 Fotos
Rom krævede en italiensk pave
- Romernes frygt for, at pavedømmet
igen skulle flyttes til Avignon, fik dem til at belejre konklavet og kræve en
italiensk pave. De voldsomme protester skabte en skræmmende og kaotisk
stemning.
© Getty Images
4 / 30 Fotos
Franske kardinaler havde flertallet
- Trods
pres udefra var de fleste af de 16 stemmeberettigede kardinaler franske. De
ønskede at beskytte deres indflydelse og frygtede romersk indblanding.
© Getty Images
5 / 30 Fotos
Et usikkert valg
- Konklavet
fandt sted den 7.-9. april under stor frygt for vold og uroligheder. Midt i
uroen valgte kardinalerne Bartolomeo Prignano, som var ærkebiskop af Bari.
Selvom han var italiener, var han ikke kardinal, hvilket var et usædvanligt
valg.
© Getty Images
6 / 30 Fotos
Urban 6.
- Prignano
tog navnet Urban 6. Kardinalerne accepterede ham i starten, og han virkede som
et kompromis, der kunne tilfredsstille både Rom og kirkens ønske om stabilitet.
© Public Domain
7 / 30 Fotos
En hård stil
- Kort
efter sin indsættelse viste Urban 6. en hård og autoritær stil. Han kritiserede
åbent kardinalernes livsstil og forsøgte at reformere kirkens administration
uden at gå på kompromis.
© Getty Images
8 / 30 Fotos
Kardinalerne blev bekymrede
- Urban 6.’s
aggressive opførsel gjorde især de franske kardinaler utrygge. De følte sig
snydt og truet og begyndte at tvivle på, om hans valg overhovedet var gyldigt.
© Getty Images
9 / 30 Fotos
Beskyldninger om ugyldigt valg
- Hen
over sommeren erklærede de franske kardinaler valget af Urban 6.for ugyldigt.
De påstod, at presset fra folkemængden havde gjort valget ulovligt ifølge
kirkens regler.
© Getty Images
10 / 30 Fotos
Et nyt konklave afholdes
- I
september 1378 samledes 13 kardinaler i byen Fondi syd for Rom. De afsatte
Urban 6. og valgte Robert af Genève som ny pave.
© Shutterstock
11 / 30 Fotos
Clemens 7. bliver valgt
- Robert
af Genève tog navnet Clemens 7. Han var en erfaren diplomat og kardinal og blev
bakket op af Frankrig og dens allierede. Det blev starten på Den Vestlige
Skisma.
© Getty Images
12 / 30 Fotos
To paver, én kirke
- Kirken
stod nu i en dyb krise. Nu var der to paver – Urban 6. i Rom og Clemens 7. i
Avignon – som begge gjorde krav på at være den sande pave.
© Getty Images
13 / 30 Fotos
Europa vælger side
- Europæiske
lande delte sig. Frankrig, Skotland og Spanien støttede Clemens 7., mens
England, det Tysk-Romerske Rige og det meste af Italien stod bag Urban 6.
© Getty Images
14 / 30 Fotos
Splittelse
- Den
Vestlige Skisma varede i næsten 40 år. Den splittede kirken, skabte stor
forvirring og udløste gentagne konflikter.
© Getty Images
15 / 30 Fotos
Teologisk kaos
- Skismaet skabte store teologiske
dilemmaer. Hvilken pave havde den guddommelige autoritet? Hvilke sakramenter
var gyldige? Var frelse kun mulig under den rette pave?
© Getty Images
16 / 30 Fotos
Politisk spil
- Skismaet
blev også et politisk redskab. Konger brugte pavevalg til at styrke alliancer
og svække modstandere. Pavestolen blev nu en del af magtspillet.
© Getty Images
17 / 30 Fotos
Urban 6.’s problematiske styre
- Urban 6.
blev mere og mere isoleret. Hans ustabile adfærd og brutale behandling af
modstandere, også kardinaler, svækkede hans autoritet.
© Getty Images
18 / 30 Fotos
Clemens 7. i Avignon
- Clemens
7. oprettede sit hof i Avignon, hvor de gamle pavers residens lå. Han styrede
effektivt, men mange så ham bare som en forlænget arm af den franske konge.
© Getty Images
19 / 30 Fotos
To kirkestyrer
- Hver
pave havde sit eget embedsværk og sine egne kardinaler. Konkurrerende skatter
og bandlysninger øgede splittelsen og belastede både præster og menigheder.
© Public Domain
20 / 30 Fotos
Forvirring blandt de troende
- Almindelige
kristne var i vildrede. Præster, pilgrimme og menigheder anede ikke, hvilken
pave de skulle følge. Det gik hårdt ud over kirkens troværdighed.
© Getty Images
21 / 30 Fotos
Forsøg på en forsoning
- Teologer
og konger ønskede fred. Man forsøgte at mægle, men ingen af de to paver ville
trække sig. Man foreslog kirkemøder som en løsning.
© Getty Images
22 / 30 Fotos
Kirkemøderne
- Krisen
førte til idéen om konciliarisme, hvor forsamlingen af bisper og højt betroede
gejstlige i et kirkemøde var over paven. Det udfordrede pavens suveræne magt.
© Getty Images
23 / 30 Fotos
Kirkemødet i Pisa
- I 1409
forsøgte kirkemødet i Pisa at løse konflikten ved at afsætte begge paver og
vælge en ny – Alexander 5. I stedet opstod der en tredje pave. Alexander døde i
1410, og man mener, at han muligvis blev forgiftet. Han blev efterfulgt af
Johannes 23.
© Getty Images
24 / 30 Fotos
Kirkemødet i Konstanz
- Til
sidst løste kirkemødet i Konstanz krisen. Alle tre paver blev enten afsat eller
tvunget til at træde tilbage. I 1417 blev Martin 5. valgt som ny pave.
© Getty Images
25 / 30 Fotos
Enheden blev genskabt
- Valget
af Martin 5. markerede afslutningen på Den Vestlige Skisma. Enheden i kirken
blev genoprettet, men sårene fra splittelsen var længe om at hele.
© Getty Images
26 / 30 Fotos
Konsekvenserne
- Skismaet
svækkede pavens autoritet og afslørede dybe problemer i kirkens ledelse. Det
førte til ønsker om reform og større åbenhed i kirken.
© Getty Images
27 / 30 Fotos
Optakten til reformationen
- Nogle
historikere ser konklavet i 1378 og skismaet som en forløber for Reformationen.
Det viste, hvor sårbar kirken var over for politisk magt og intern korruption.
© Getty Images
28 / 30 Fotos
En lærestreg i ledelse
- Konklavet
i 1378 er et klart eksempel på, hvordan beslutninger truffet i frygt kan
underminere hele institutioner. Det blev et vendepunkt med konsekvenser, der
kunne mærkes i flere hundrede år. Kilder: (Time) (Britannica) (USA Today)
© Getty Images
29 / 30 Fotos
© Getty Images
0 / 30 Fotos
Urolige tider i Rom
- Konklavet
i 1378 fandt sted i en tid med politisk uro. Pavens nylige tilbagevenden fra
Avignon til Rom udløste krav om, at den næste pave skulle være italiener.
© Getty Images
1 / 30 Fotos
Avignon-pavedømmets afslutning
- Før
1378 havde paverne boet i Avignon i næsten 70 år. I 1377 flyttede paven Gregor 11.
pavesædet tilbage til Rom og afsluttede dermed Avignon-perioden.
© Getty Images
2 / 30 Fotos
Pave Gregor 11. dør
- I
marts 1378 døde Gregor 11. i Rom. Hans død udløste et pavevalg under enormt
pres fra både romerne og magtfulde europæiske aktører.
© Getty Images
3 / 30 Fotos
Rom krævede en italiensk pave
- Romernes frygt for, at pavedømmet
igen skulle flyttes til Avignon, fik dem til at belejre konklavet og kræve en
italiensk pave. De voldsomme protester skabte en skræmmende og kaotisk
stemning.
© Getty Images
4 / 30 Fotos
Franske kardinaler havde flertallet
- Trods
pres udefra var de fleste af de 16 stemmeberettigede kardinaler franske. De
ønskede at beskytte deres indflydelse og frygtede romersk indblanding.
© Getty Images
5 / 30 Fotos
Et usikkert valg
- Konklavet
fandt sted den 7.-9. april under stor frygt for vold og uroligheder. Midt i
uroen valgte kardinalerne Bartolomeo Prignano, som var ærkebiskop af Bari.
Selvom han var italiener, var han ikke kardinal, hvilket var et usædvanligt
valg.
© Getty Images
6 / 30 Fotos
Urban 6.
- Prignano
tog navnet Urban 6. Kardinalerne accepterede ham i starten, og han virkede som
et kompromis, der kunne tilfredsstille både Rom og kirkens ønske om stabilitet.
© Public Domain
7 / 30 Fotos
En hård stil
- Kort
efter sin indsættelse viste Urban 6. en hård og autoritær stil. Han kritiserede
åbent kardinalernes livsstil og forsøgte at reformere kirkens administration
uden at gå på kompromis.
© Getty Images
8 / 30 Fotos
Kardinalerne blev bekymrede
- Urban 6.’s
aggressive opførsel gjorde især de franske kardinaler utrygge. De følte sig
snydt og truet og begyndte at tvivle på, om hans valg overhovedet var gyldigt.
© Getty Images
9 / 30 Fotos
Beskyldninger om ugyldigt valg
- Hen
over sommeren erklærede de franske kardinaler valget af Urban 6.for ugyldigt.
De påstod, at presset fra folkemængden havde gjort valget ulovligt ifølge
kirkens regler.
© Getty Images
10 / 30 Fotos
Et nyt konklave afholdes
- I
september 1378 samledes 13 kardinaler i byen Fondi syd for Rom. De afsatte
Urban 6. og valgte Robert af Genève som ny pave.
© Shutterstock
11 / 30 Fotos
Clemens 7. bliver valgt
- Robert
af Genève tog navnet Clemens 7. Han var en erfaren diplomat og kardinal og blev
bakket op af Frankrig og dens allierede. Det blev starten på Den Vestlige
Skisma.
© Getty Images
12 / 30 Fotos
To paver, én kirke
- Kirken
stod nu i en dyb krise. Nu var der to paver – Urban 6. i Rom og Clemens 7. i
Avignon – som begge gjorde krav på at være den sande pave.
© Getty Images
13 / 30 Fotos
Europa vælger side
- Europæiske
lande delte sig. Frankrig, Skotland og Spanien støttede Clemens 7., mens
England, det Tysk-Romerske Rige og det meste af Italien stod bag Urban 6.
© Getty Images
14 / 30 Fotos
Splittelse
- Den
Vestlige Skisma varede i næsten 40 år. Den splittede kirken, skabte stor
forvirring og udløste gentagne konflikter.
© Getty Images
15 / 30 Fotos
Teologisk kaos
- Skismaet skabte store teologiske
dilemmaer. Hvilken pave havde den guddommelige autoritet? Hvilke sakramenter
var gyldige? Var frelse kun mulig under den rette pave?
© Getty Images
16 / 30 Fotos
Politisk spil
- Skismaet
blev også et politisk redskab. Konger brugte pavevalg til at styrke alliancer
og svække modstandere. Pavestolen blev nu en del af magtspillet.
© Getty Images
17 / 30 Fotos
Urban 6.’s problematiske styre
- Urban 6.
blev mere og mere isoleret. Hans ustabile adfærd og brutale behandling af
modstandere, også kardinaler, svækkede hans autoritet.
© Getty Images
18 / 30 Fotos
Clemens 7. i Avignon
- Clemens
7. oprettede sit hof i Avignon, hvor de gamle pavers residens lå. Han styrede
effektivt, men mange så ham bare som en forlænget arm af den franske konge.
© Getty Images
19 / 30 Fotos
To kirkestyrer
- Hver
pave havde sit eget embedsværk og sine egne kardinaler. Konkurrerende skatter
og bandlysninger øgede splittelsen og belastede både præster og menigheder.
© Public Domain
20 / 30 Fotos
Forvirring blandt de troende
- Almindelige
kristne var i vildrede. Præster, pilgrimme og menigheder anede ikke, hvilken
pave de skulle følge. Det gik hårdt ud over kirkens troværdighed.
© Getty Images
21 / 30 Fotos
Forsøg på en forsoning
- Teologer
og konger ønskede fred. Man forsøgte at mægle, men ingen af de to paver ville
trække sig. Man foreslog kirkemøder som en løsning.
© Getty Images
22 / 30 Fotos
Kirkemøderne
- Krisen
førte til idéen om konciliarisme, hvor forsamlingen af bisper og højt betroede
gejstlige i et kirkemøde var over paven. Det udfordrede pavens suveræne magt.
© Getty Images
23 / 30 Fotos
Kirkemødet i Pisa
- I 1409
forsøgte kirkemødet i Pisa at løse konflikten ved at afsætte begge paver og
vælge en ny – Alexander 5. I stedet opstod der en tredje pave. Alexander døde i
1410, og man mener, at han muligvis blev forgiftet. Han blev efterfulgt af
Johannes 23.
© Getty Images
24 / 30 Fotos
Kirkemødet i Konstanz
- Til
sidst løste kirkemødet i Konstanz krisen. Alle tre paver blev enten afsat eller
tvunget til at træde tilbage. I 1417 blev Martin 5. valgt som ny pave.
© Getty Images
25 / 30 Fotos
Enheden blev genskabt
- Valget
af Martin 5. markerede afslutningen på Den Vestlige Skisma. Enheden i kirken
blev genoprettet, men sårene fra splittelsen var længe om at hele.
© Getty Images
26 / 30 Fotos
Konsekvenserne
- Skismaet
svækkede pavens autoritet og afslørede dybe problemer i kirkens ledelse. Det
førte til ønsker om reform og større åbenhed i kirken.
© Getty Images
27 / 30 Fotos
Optakten til reformationen
- Nogle
historikere ser konklavet i 1378 og skismaet som en forløber for Reformationen.
Det viste, hvor sårbar kirken var over for politisk magt og intern korruption.
© Getty Images
28 / 30 Fotos
En lærestreg i ledelse
- Konklavet
i 1378 er et klart eksempel på, hvordan beslutninger truffet i frygt kan
underminere hele institutioner. Det blev et vendepunkt med konsekvenser, der
kunne mærkes i flere hundrede år. Kilder: (Time) (Britannica) (USA Today)
© Getty Images
29 / 30 Fotos
Krisen i Vatikanet: Konklavet der var tæt på at splitte den katolske kirke i to
Et valg i 1378 resulterede i to paver
© Getty Images
I 1378 førte et pavevalg til et af
Er du nysgerrig efter at vide mere?Klik videre i galleriet for at lære mere om konklaven, der var tæt på at splitte den katolske kirke i to.
vi anbefaler dig




































mest læste
- i sidste nyt
- sidste time
- sidste uge
© 2025 Stars Insider. alle rettigheder forbeholdes.