© Getty Images

Kamehameha I (ca. 1761-1819) -

I 1810 lykkedes det Kamehameha I – også kendt som Kamehameha den Store – at samle de hawaiianske øer under én ledelse og danne Kongeriget Hawaii. Han sikrede uafhængighed for sit rige ved at indgå alliancer med stormagterne i Stillehavsområdet.

© Getty Images

Et samlet kongerige -

Som konge gjorde Kamehameha også en indsats for at sikre, at øerne ville være forenede efter hans død. Han indførte et samlet retssystem og fremmede samhandel med både Europa og USA.

© Public Domain

Kamehameha II (1797-1824) -

Efter Kamehamehas død i 1819 blev hans søn, Kamehameha II, konge. Han var kun 22 år gammel og havde begrænset magt – det var i høj grad Ka‘ahumanu, hans fars enke og dronning, der reelt set styrede landet.

© Public Domain

Dronning Kamāmalu (1802-1824) -

Kamehameha II var gift med Kamāmalu, og hun var en af hans fire hustruer. Hun var hans yndlingshustru og blev udnævnt til dronning, men Ka‘ahumanu havde stadig stor indflydelse og holdt et vågent øje med dem begge.

© Public Domain

Hawaiiansk kongebesøg i England -

I 1823 rejste Kamehameha II og Kamāmalu til Storbritannien – dengang kendt som Sandwichøerne – for at mødes med kongen George IV (på billedet). De blev de første hawaiianske regenter, der besøgte England, og blev modtaget med stor interesse. Det var især Kamāmalu, der vakte opsigt med sin skønhed og sin turbanlignende hovedbeklædning. Men så ramte tragedien.

© Getty Images

Tragiske omstændigheder -

Mens de var i London, blev Kamāmalu smittet med mæslinger og døde den 8. juli. Seks dage senere døde hendes sørgende mand af samme sygdom. Begge blev lagt i kister og sejlet hjem til Hawaii med krigsskibet HMS Blonde. Billedet fra 1850'erne viser den oprindelige kongelige grav ved Pohukaina, hvor de først blev begravet. Senere blev de flyttet til det kongelige mausoleum i Nuʻuanu-dalen på øen Oʻahu.

© Public Domain

Kamehameha III (1814-1854) -

Efter sin brors død blev Kauikeaouli i juni 1825 kronet som Kamehameha III. Han ses her sammen med dronning Kalama samt sin niece og nevøer.

© Public Domain

Fra enevælde til konstitutionelt monarki -

Under Kamehameha III blev Hawaii gradvist forvandlet fra et enevælde til et konstitutionelt monarki. Det skete blandt andet med grundlovene fra 1840 og 1852, hvor den første var skrevet på hawaiiansk.

© Getty Images

Rigets længst regerende monark -

Kamehameha III regerede i hele 29 år og 192 dage, og han var den monark, der sad længst på tronen i Hawaiis historie. Han havde et ønske om at modernisere landet ved at adoptere vestlige værdier, men uden at gå på kompromis med Hawaiis selvstændighed.

© Public Domain

Kamehameha IV (1834-1863) -

I 1854 overtog Kamehameha IV tronen. Før han blev regent, hed han Alexander Liholiho, og han var blevet adopteret af sin onkel. Han var bekymret for den stigende amerikanske indflydelse og befolkning på øerne, og det havde han god grund til at være. Under hans regeringstid begyndte man at tale om en mulig amerikansk overtagelse af Hawaii.

© Public Domain

Et forsøg på at indgå handelsaftaler udenom USA -

For at mindske Hawaiis afhængighed af USA, forsøgte Kamehameha IV at indgå handelsaftaler med Storbritannien og andre europæiske lande. Det lykkedes ham dog ikke at gøre det færdigt, men konflikten mellem Hawaii og USA var allerede begyndt at ulme.

© Getty Images

Kamehameha V (1830-1872) -

Rigets femte konge, Kamehameha V, stod bag 1864-forfatningen for Kongeriget Hawaii. Her blev bl.a. indført en paragraf, der betød, at man kun kunne stemme, hvis man var fastboende, kunne læse og skrive hawaiiansk og havde en vis indkomst eller ejendom.

© Public Domain

Genoplivning af traditionelle skikke -

Kamehameha V var den første konge, der aktivt opfordrede til, at man genoptog traditionelle hawaiianske skikke. Det gjorde han bl.a. som en måde at undgå den stigende udenlandske påvirkning. Mange amerikanere i Hawaii mente, at han var direkte imod USA.

© Getty Images

Kong Lunalilo (1835-1874) -

Da Kamehameha V døde uden at have udpeget en tronarving, skulle den næste konge vælges af landets lovgivende forsamling. I 1873 blev William Charles Lunalilo enstemmigt valgt som konge. Men hans tid på tronen blev varede ikke særlig længe. Han døde af tuberkulose allerede året efter.

© Getty Images

Dronningen, der aldrig blev dronning -

Ligesom sin forgænger udpegede Lunalilo ikke nogen ny arving. Han var tæt på at blive gift med enkedronning Emma, som havde været gift med Kamehameha IV, og han overvejede også at gøre hende til sin efterfølger.

© Getty Images

Kong Kalākaua (1836-1891) -

Til sidst blev det dog Kalākaua, der blev valgt til Hawaiis trone, og ikke Emma. Kalākaua elskede sang og spillede ukulele. Han var kendt som “Den Glade Monark” på grund af sin varme og humoristiske personlighed.

© Getty Images

Handelsaftalen fra 1875 -

Under Kalākauas regeringstid blev forholdet mellem Hawaii og USA faktisk bedre. I 1875 blev der indgået en frihandelsaftale, der blev kendt som "Reciprocity Treaty", og den gav Hawaii nemmere adgang til det amerikanske marked, især med sukker og andre varer.

© Public Domain

USA får adgang til Pearl Harbor -

Til gengæld forpligtede Hawaii sig til ikke at sælge eller leje jord ud til andre stormagter. Det vigtigste punkt i aftalen var dog, at USA fik eneret til at bruge Pearl Harbor.

© Getty Images

Kritikken af monarkiet vokser -

I midten af 1880’erne begyndte modstanden mod kongehuset at vokse. Flere ønskede at begrænse kongens magt og overføre den til en sammenslutning af amerikanere, europæere og oprindelige hawaiianere. Bevægelsen fik støtte fra medlemmer af Hawaiian League, som i al hemmelighed arbejdede på at opløse kongedømmet og få Hawaii indlemmet i USA. En af de personer, der gik ind for den plan, var juristen Sanford B. Dole.

© Getty Images

Forfatningen fra 1887 -

I 1887 udarbejdede modstanderne en ny forfatning, som fik tilnavnet “Bayonet Constitution” (bajonetforfatningen), fordi bevæbnede grupper tvang Kalākaua til at underskrive den. Hvis han nægtede, ville han blive afsat. Lorrin A. Thurston, som senere stod i spidsen for selve kupforsøget, fremlagde kravene.

© Public Domain

Frygt for et attentat -

I frygt for et statskup, og måske endda for at blive myrdet, søgte Kalākaua tilflugt i ʻIolani-paladset. Den nye forfatning gav ham ret til at udpege sine ministre, men deres beslutninger skulle godkendes af parlamentet.

© Public Domain

På et skib mod eksil -

Den 25. november 1890 sejlede Kalākaua mod Californien om bord på USS Charleston (ses her iført hvide bukser). Det blev i bund og grund begyndelsen på hans eksil. Han døde i San Francisco den 20. januar 1891.

© Public Domain

Dronning Liliʻuokalani (1838-1917) -

Efter sin brors død overtog dronning Liliʻuokalani tronen den 29. januar 1891. Hun forsøgte straks at få udarbejdet en ny forfatning, der skulle give monarkiet mere magt igen og sikre stemmeret for de økonomisk udsatte. Men tiden var ved at rinde ud for Kongeriget Hawaii.

© Public Domain

Statskuppet -

Hendes forsøg satte gang i det statskup, som Kalākaua havde frygtet. Den 16. januar 1893 gik amerikanske marinesoldater i land fra USS Boston. De påstod, at de ville holde sig neutrale, men indtog hurtigt vigtige positioner i Honolulu.

© Getty Images

Dronningen presses til at opgive magten -

Sammen med amerikanervenlige grupper omringede marinesoldaterne det kongelige palads og stillede dronningen et ultimatum: Træd tilbage eller risiker, at dine egne bliver angrebet af militsgrupper under ledelse af Committee of Safety og Lorrin Thurston.

© Public Domain

Dronningen afsættes -

Den 17. januar trådte formanden for Committee of Safety, Henry E. Cooper, frem foran paladset og oplæste en erklæring, der officielt afsatte dronning Liliʻuokalani.

© Public Domain

Republikken Hawaii -

Kongeriget Hawaii var nu officielt opløst, og man udråbte Hawaii til en republik. Sanford B. Dole blev den første præsident. Han ses her sammen med sin regering.

© Public Domain

Dronningen arresteres -

Et oprør i januar 1895, som havde til formål at bringe dronningen og monarkiet tilbage, mislykkedes. Liliʻuokalani blev sammen med mange andre arresteret (ses her på billede).

© Public Domain

Den sidste suveræne monarks død -

Kort efter blev hun sat i husarrest og opgav formelt tronen den 24. januar 1895 i bytte for benådning af dem, der havde støttet hende. Hawaiis sidste suveræne regent døde den 11. november 1917.

© Getty Images

Hawaii bliver officielt en del af USA -

Den 7. juli 1898 blev Hawaii-øerne officielt annekteret af USA. Beslutningen trådte i kraft den 12. august samme år.

© Getty Images

Det amerikanske flag hejses -

Ved den officielle ceremoni foran ʻIolani-paladset i Honolulu, hvor Hawaiis suverænitet blev overdraget til USA, blev det hawaiianske flag sænket, og det amerikanske flag blev hejst i stedet. Der var stort set ingen af de indfødte hawaiianere, der deltog i ceremonien. I 1959 blev Hawaii den 50. amerikanske delstat.

Kilder: (Royal House of Hawaii) (Nation of Hawai’i) (Go Hawaii)

© Public Domain