© Getty Images

Teori -

Forskerne har længe troet, at de første mennesker slog sig ned i Europa for ca. 45.000 år siden, og at deres hud hurtigt tilpassede sig den lavere mængde sollys.

© Getty Images

Teori -

Man har længe ment, at lys hud opstod, fordi den bedre kunne optage UV-lys og dermed øge kroppens produktion af D-vitamin. Men havde de første europæere virkelig lys hud? En ny undersøgelse af ældgammelt DNA tyder på, at det tog meget længere tid, end man tidligere troede.

© Getty Images

Ny forskning -

En undersøgelse ledet af Guido Barbujani fra Ferrara Universitet i Italien har analyseret generne fra 348 mennesker, der levede for mellem 1.700 og 45.000 år siden.

© Getty Images

Fund -

Undersøgelsen viser, at de fleste af disse tidlige europæere havde mørk hud, og det havde de faktisk også for 3.000 år siden.

© Getty Images

Fund -

Ifølge undersøgelsen havde 63 % af de tidlige europæere mørk hud. Kun 8 % havde lys hud, mens resten lå et sted midt imellem.

© Shutterstock

Metode -

Resultaterne bygger på DNA fra tænder og knogler samt avancerede retsmedicinske metoder, der kan forudsige hud-, øjen- og hårfarve ud fra genetiske markører.

© Shutterstock

Metode -

Forskerne brugte en avanceret beregningsmetode til at analysere de gamle DNA-prøver, som ofte er meget nedbrudte og fragmenterede.

© Shutterstock

Metode -

Denne metode blev anvendt på to særligt velbevarede genomer: Ust'-Ishim, som er en person, der levede i Sibirien for 45.000 år siden, og SF12, som var en person, der levede i Sverige for 9.000 år. Det viste sig, at teknikken kunne fortælle, hvilken hudfarve et menneske har selv ud fra meget begrænsede genetiske oplysninger.

© Getty Images

En relativt ny udvikling -

Når man tænker på, hvor længe der har boget mennesker i Europa, er lys hud en ret ny udvikling.

© Shutterstock

Afrika -

Der findes flere teorier om, hvorfor mennesker udviklede forskellige hudfarver, men emnet er stadig til debat. En af de mest udbredte teorier er, at de første mennesker i Afrika havde mørk hud for at beskytte sig mod den stærke Uv-stråling.

© Shutterstock

Migration -

Da menneskene begyndte at migrere til Asien og Europa, blev en lysere hudfarve en fordel, fordi den hjalp kroppen med at optage mere D-vitamin. Det er dog stadig et omdiskuteret emne inden for evolutionsteorien.

© Shutterstock

Mørk hud -

Overgangen fra mørk til lys hud foregik meget langsomt. Faktisk viser undersøgelsen, at halvdelen af de analyserede individer fra kobber- og jernalderen, som levede for 5.000-3.000 år siden, stadig havde mørk hud.

© Shutterstock

D-vitamin -

Selvom sollys er den primære kilde til D-vitamin, kan man også få det gennem kosten.

© Shutterstock

D-vitamin -

Paleobiologen Nina Jablonski, der er antropolog ved Pennsylvania State University, forklarer, at "de fleste jægere og samlere tilsyneladende fik nok D-vitamin gennem deres kost tidligere."

© Shutterstock

Lysere hud -

De første tegn på lysere hud stammer fra jægerstenalderen (mesolitikum), for omkring 14.000-4.000 år siden.

© Shutterstock

Lysere hud -

Denne lysere pigmentering blev fundet hos individer i Sverige og Frankrig. De havde også blå øjne.

© Shutterstock

Færre mørkhudede individer -

Antallet af mørkhudede mennesker i Europa begyndte først for alvor at falde i bronzealderen, for cirka 7.000-3.000 år siden.

© Shutterstock

Lys hud dominerede først i jernalderen -

Lys hud blev først den dominerende hudfarve i Europa i jernalderen, altså for cirka 3.000-1.700 år siden.

© Getty Images

En afgørende begivenhed -

Neolitiske bønder fra Anatolien (det område, der i dag er Tyrkiet) migrerede til Europa for omkring 10.000 år siden. Man mener, at de bragte gener for lysere hud med sig til Europa.

© Getty Images

Nye bønder -

Disse mennesker var bedre tilpasset de europæiske områder, hvor der er færre timers sollys. Med tiden spredte deres gener sig gradvist.

© Shutterstock

Udviklingen tog lang tid -

Lokale migrationer og genetiske blandinger spillede en stor rolle i udviklingen af hudfarve i Europa. I visse områder forblev mørk hud almindelig i flere tusinde år længere end i andre regioner.

© Shutterstock

Lyse øjne kom før lys hud -

Lyse øjne blev faktisk udbredt, før lys hud gjorde, og det toppede i jægerstenalderen.

© Shutterstock

Hårfarve -

Mørkt hår var dominerende gennem det meste af forhistorien. Det var først i bondestenalderen (neolitikum) og bronzealderen, at blondt og rødt hår begyndte at dukke op.

© Shutterstock

Neandertalere -

Neandertalere og moderne mennesker levede side om side i mange år. Interessant nok havde mange neandertalere lysere hud end menneskene.

© Getty Images

Neandertalere -

Selvom moderne mennesker og neandertalere blandede sig genetisk, viser undersøgelser, at generne for lys hud ikke stammer fra neandertalerne.

© Getty Images

Ötzi -

Den berømte ismand Ötzi, der blev fundet i Alperne, og som levede for 5.300 år siden, havde mørk hud.

© Getty Images

Ötzis hudfarve -

Til sammenligning var Ötzis hud mørkere end nutidens sydeuropæeres, men lysere end subsahariske afrikaneres.

© Getty Images

Ötzis hudfarve -

"Det er den mørkeste hudtone, der er registreret hos en person, der stammer fra Europa", fortalte antropologen Albert Zink, der stod i spidsen for en undersøgelse af Ötzi i 2023.

© Getty Images

Cheddar-manden -

Før Ötzi var der Cheddar-manden, som var mand, der levede for  10.000 år siden. Hans skelet blev fundet i Storbritannien, og i 2018 analyserede forskere hans DNA.

© Getty Images

Cheddar-manden -

Cheddar-manden er Storbritanniens ældste komplette skelet. DNA-analyserne viste, at han havde mørkebrun hud – men i modsætning til Ötzi havde han blå øjne.

Kilder: (ZME Science) (The Jerusalem Post)

© Getty Images