© Shutterstock

Vores livgiver og ødelægger -

Solen er en glødende gaskedel, der giver os lys og varme. Den skaber energi ved at omdanne hydrogen til helium, men den er allerede halvvejs gennem sit liv. Når brændstoffet slipper op om nogle milliarder år, vil solen svulme op og blive en enorm rød kæmpestjerne.

© Shutterstock

Jordens langsomme død -

Når solen går ind i sin røde kæmpefase om ca. fem milliarder år, kan den vokse sig så stor, at den opsluger Merkur, Venus og måske også Jorden. Selv hvis Jorden undgår at blive opslugt, vil alt blive brændt af, når verdenshavene fordamper, og overfladen bliver ristet af ekstreme mængder UV-stråling.

© Shutterstock

En tåget arv -

Når den røde kæmpe smider sine sidste lag ud i rummet, dannes der en planetarisk tåge, en smuk og glødende sky af gas. Den tætte og udbrændte kerne bliver tilbage som en hvid dværg, der lyser svagt i mørket.

© Shutterstock

Forvildede planeter -

Uden solens tyngdekraft til at holde dem på plads, driver de resterende planeter i solsystemet væk ud i det kosmiske mørke. De bliver til forvildede planeter, der rejser rundt alene gennem universet uden en stjerne.

© Shutterstock

Galaksens uundgåelige sammenstød -

Milliarder af år efter solsystemets død vil Mælkevejen kollidere med Andromeda-galaksen. Det bliver en mægtig, men kaotisk begivenhed, som forandrer vores galaktiske hjem for altid. Men hvad sker der i det helt store perspektiv?

© Shutterstock

En eksplosiv begyndelse -

Big Bang fandt sted for næsten 14 milliarder år siden og markerede starten på både tid og rum. Det begyndte som en ufatteligt varm og tæt singularitet, der eksploderede og blev til det enorme univers, vi kender i dag.

© Shutterstock

Kosmisk udvidelse -

Siden Big Bang har universet hele tiden været i udvidelse. Den udvikling er afgørende for alle hovedteorier om universets ende, for det er udvidelsen, der afgør, om det strækker sig for evigt, falder sammen eller flænser sig selv i stykker.

© Shutterstock

Mørk energi -

Ved at observere fjerne supernovaer opdagede forskere noget mærkeligt: en form for energi, der får universet til at udvide sig hurtigere og hurtigere. Denne mørke energi er stadig det største mysterium, når vi prøver at forstå, hvordan universet kan ende.

© Shutterstock

Den store nedfrysning -

Hvis universets udvidelse fortsætter uden stop, vil stjernerne brænde ud, galakserne drive væk fra hinanden, og temperaturen vil falde mod det absolutte nulpunkt. Det her stille og øde scenarie kaldes The Big Freeze eller universets varmedød.

© Shutterstock

Kosmisk stilhed -

Ifølge termodynamikkens anden lov vil entropien, altså uorden og tilfældighed, hele tiden vokse. Til sidst vil energien være så spredt, at intet længere kan ske, og universet bliver stille, koldt og dødt.

© Shutterstock

The Big Rip -

En anden teori siger, at mørk energi bliver stærkere med tiden og til sidst flår galakser, stjerner, planeter og endda atomer fra hinanden. I dette scenario, kaldet The Big Rip, bliver selve rumtiden revet i stykker.

© Shutterstock

Fantomenergi -

En variant af The Big Rip handler om noget endnu mere ekstremt: fantomenergi. Det er en type mørk energi med ultra-negativt tryk, som vokser så hurtigt, at den til sidst overvinder alle naturkræfter og river alting fra hinanden.

© Shutterstock

The Big Crunch -

I modsætning til teorien om en evig udvidelse forudser The Big Crunch, at universet til sidst vil stoppe med at udvide sig og i stedet begynde at trække sig sammen. Til sidst vil alt blive trukket sammen i én voldsom kollaps.

© Shutterstock

The Big Bounce -

Ifølge teorien om The Big Bounce kan universet kollapse i en Big Crunch, men så starte forfra med et nyt Big Bang. Det ville betyde, at universet konstant dør og bliver genfødt i en evig cyklus uden begyndelse eller slutning.

© Shutterstock

Vakuumforfald -

Kvantefysikken åbner for muligheden for et såkaldt vakuumforfald. Vores univers kunne befinde sig i en falsk vakuumtilstand, der virker stabil, men ikke er det. Hvis det pludselig skifter til et lavere energiniveau, ville det brede sig med lysets hastighed og udslette alt uden varsel.

© Shutterstock

Kosmisk baggrundsstråling -

Den kosmiske mikrobølgebaggrund, som er en slags ekko fra Big Bang, bliver langsomt koldere. Med tiden vil den forsvinde helt, og universet vil være uden nogen form for spor af sin dramatiske begyndelse.

© Getty Images

Atomernes forfald -

Ifølge nogle store teorier kan protoner med tiden gå i opløsning. Det betyder, at alt stof – selv stjerner og planeter – vil smuldre til subatomare partikler. Hvis det sker, vil hele universet langsomt forsvinde.

© Shutterstock

Usynligheden tager over -

Galakser fjerner sig hurtigere og hurtigere, og til sidst vil mange af dem bevæge sig væk hurtigere, end deres lys kan nå os. Det vil gøre dem usynlige og efterlade os med kun nogle få lokale galakser i syne.

© Shutterstock

Stjernernes forsvinden -

Én ting er dog helt sikkert: i løbet af trillioner af år vil alle stjerner løbe tør for brændstof. Når de ikke længere kan lyse, vil galakserne mørkne, og nye stjerner vil ikke længere blive dannet. Det bliver en stille nat uden ende.

© Getty Images

De sidste kosmiske beboere -

Når stjernerne er væk, vil der kun være mærkelige og eksotiske objekter tilbage. Sorte huller, neutronstjerner og sorte dværge vil være de eneste, der fylder det mørke univers – som små minder om, hvad der engang var.

© Shutterstock

Sorte hullers lange herredømme -

Fordi sorte huller er så massive og stabile, forventes de at overleve alt andet. De vil være de sidste strukturer i universet, længe efter al anden materie er forsvundet i mørket.

© Shutterstock

Kosmisk fordampning -

Stephen Hawking foreslog, at sorte huller udsender svag stråling og derfor langsomt mister masse. Over utallige trillioner af år vil selv disse gigantiske objekter fordampe helt og forsvinde fra universet.

© Shutterstock

Stilhedens begyndelse -

Når de sidste sorte huller er væk, er der intet organiseret stof tilbage. Universet er nu tomt, uden lys eller form, og energien er spredt så meget, at intet nyt kan opstå. Intet sker. Nogensinde. For al evighed.

© Public Domain

Kvantefluktuationer -

Selv i den tommeste tomhed kan små energisvingninger måske skabe noget nyt. Nogle forskere mener, at en ny Big Bang kan opstå spontant og skabe et helt nyt univers.

© Shutterstock

Opløsning af tid og rum -

Hvis de fundamentale kvantefelter ændrer sig eller går i opløsning, kan selve tid og rum forsvinde. Nogle teorier antyder, at virkeligheden ikke er evig, men kan smuldre og forlade os med absolut ingenting.

© Shutterstock

Multiverset -

Hvis multiverset findes, er vores univers bare én boble blandt mange. I nogle af dem kan livet fortsætte længe efter vores universs død. Universer kunne måske endda kollidere og udslette hinanden.

© Shutterstock

Et nyt kosmisk perspektiv -

Fremtidige opdagelser kan ændre vores syn på universet totalt. Det, vi tror på i dag, kan vise sig kun at være begyndelsen. Hvem ved, hvilke vilde nye sandheder vi står overfor i fremtiden?

© Shutterstock

Så meget tid, så meget at opleve -

Selvom universets ende lyder uhyggelig, ligger det så langt ude i fremtiden, at vi har oceaner af tid til at udforske, undre os og nyde vores lille plads i kosmos. Slutningen er ikke noget at frygte, men noget at spekulere over.

© Shutterstock

Universets endeligt -

Tidsrammerne er så enorme og vores indsigt så begrænset, at vi sandsynligvis aldrig vil opleve universets allersidste kapitel. Og måske vil afslutningen være så fremmed, at vi slet ikke ville genkende den, selv hvis vi så den.

Kilder: (Royal Museums Greenwich) (Natural History Magazine) (National Geographic)

© Shutterstock