© Getty Images

En forsker i moderne slaveri -

I over 20 år har Harvard-forsker Siddharth Kara undersøgt moderne slaveri, menneskehandel og børnearbejde. Hans forskning ved T.H. Chan School of Public Health og Kennedy School kaster lys over udnyttelse på tværs af globale industrier.

© Getty Images

Den beskidte sandhed -

Selvom DRC har flere koboltreserver end resten af verden tilsammen, findes der ikke en virkelig "ren" forsyningskæde. Ifølge Kara er minedriften i regionen tæt forbundet med udnyttelse og uetiske forhold.

© Getty Images

Den menneskelige pris for håndgravet kobolt -

I sin bog "Cobalt Red" afslører Kara, at meget af Congos kobolt udvindes af såkaldte "håndværksminearbejdere", der arbejder under ekstreme forhold for kun få dollars om dagen.

© Getty Images

Den menneskelige pris for håndgravet kobolt -

"Folk arbejder under umenneskelige og nedværdigende forhold. De bruger hakker, skovle og jernstænger til at grave i jordens sprækker og tunneler for at finde kobolt og sende det ind i den officielle forsyningskæde," siger Kara.

© Getty Images

Miljøødelæggelse -

Minedriften har sat dybe spor i landskabet i DRC. Millioner af træer er fældet, støv og forurening fylder luften, og floder er forgiftet af giftigt spildevand fra forarbejdningen af mineralerne.

© Getty Images

En sundhedskrise -

Koboltens giftige støv udgør en alvorlig sundhedsrisiko for arbejderne i DRC. Mange håndterer og indånder det dagligt, blandt dem unge mødre med spædbørn på ryggen.

© Getty Images

Kobolts komplekse forsyningskæde -

Kobolt driver næsten alle genopladelige lithium-ion-batterier i verden. Selvom man skelner mellem industriel og håndgravet kobolt, hævder Kara, at de to er tæt forbundne.

© Shutterstock

Industriel vs. håndværksmæssig udvinding -

Kobolt fra både store gravemaskiner og håndkraft, ofte fra kvinder og børn, blandes i sidste ende. De fleste industrielle miner i DRC har håndgravere tæt på, som leverer til samme kæde.

© Getty Images

Den skjulte økonomi bag håndgravning -

Selvom det teknisk set er ulovligt, foregår der stadig håndgravning i mange industriminer. Virksomheder ser det som en billig måde at øge produktionen på, og det kobolt, der graves op, finder vej til den globale forsyning.

© Getty Images

Den skjulte økonomi bag håndgravning -

I områder præget af ekstrem fattigdom overlever mange på bare en eller to dollars om dagen. Tusindvis arbejder i trange og farlige grotter for minimale lønninger, mens industrien får kobolt til spotpris.

© Getty Images

Den menneskelige pris for kobolt -

Udvidelsen af koboltminedriften i Den Demokratiske Republik Congo har ført til massefordrivelser, hvor hele landsbyer er blevet jævnet med jorden. Mange har mistet deres hjem, arbejde og livsgrundlag uden noget alternativ.

© Getty Images

Moderne slaveri -

Selvom det ikke er slaveri som i historiebøgerne, ligner forholdene i Congos koboltminer en brutal moderne udgave. Ekstrem udnyttelse, farlige forhold og manglen på rettigheder sætter dybe spor.

© Getty Images

Tragedier i minerne -

Koboltminedrift i DRC er livsfarligt. Når vægge i miner kollapser, begraves arbejdere under sten og jord. Mænd, kvinder og børn mister liv og lemmer i tragiske ulykker, der rammer hele familier.

© Getty Images

Udnyttelse af børn -

Væbnede grupper bortfører og handler med børn fra hele Congo og tvinger dem ud i hårdt arbejde. Mange transporteres hundreder af kilometer og ender i kobolt- og kobberminer, fanget i et liv med tvangsarbejde.

© Getty Images

En arv af kamp og korruption -

Congo er formet af århundreders udnyttelse og kæmper stadig med fattigdom og korruption. Udenlandske investeringer gør ofte ondt værre og understreger, hvordan historien stadig spiller med i nutidens magtkampe.

© Getty Images

Patrice Lumumba: en vision, der blev kvalt -

I 1960 blev Patrice Lumumba landets første demokratisk valgte leder. Han ville bruge mineralrigdommen til folkets bedste. Seks måneder senere blev han afsat og myrdet, og en diktator tog over for at sikre udenlandsk kontrol.

© Getty Images

Patrice Lumumba: en vision, der blev kvalt -

Lumumbas skæbne blev en hård lærestreg i global magtpolitik. Hvis man trodser de forkerte kræfter, bliver man fjernet. Hans død illustrerer, hvordan ledere, der går imod udenlandske interesser, ofte betaler den højeste pris.

© Getty Images

Kinas koboltgreb -

I 2009 indgik daværende præsident Joseph Kabila en aftale med Kina om minedriftsrettigheder mod infrastruktur. Det åbnede døren for Kinas dominans på koboltmarkedet og har siden formet Congos økonomiske kurs.

© Getty Images

Kinas minekontrol -

Kinesiske virksomheder sikrede sig hurtigt 15 af Congos 19 største kobber-kobolt-miner. Den massive tilstedeværelse viser, hvordan Kina har opnået strategisk kontrol over centrale råstoffer.

© Getty Images

Kinas globale indflydelse -

Kinas greb om kobolt rækker langt ud over minerne. Landet står for 70–80 % af forædlingen og næsten halvdelen af verdens batteriproduktion. Fra råstof til teknologi: Det er Kina, der sætter kursen.

© Getty Images

Lag på lag af skjulte handler -

Congo Dongfang International, et datterselskab af kinesiske Huayou Cobalt, dominerer kobolthandlen i regionen. Når kobolten bevæger sig gennem de komplekse forsyningskæder, bliver dens oprindelse ofte sløret, og virksomheder distancerer sig fra, hvor og hvordan den er udvundet.

© Getty Images

Koboltens uklare vej -

Brugen af underleverandører gør det næsten umuligt at følge kobolten tilbage til oprindelsen. Håndgravet kobolt, ofte forbundet med børnearbejde, finder stadig vej ind i produktionen, selv hos virksomheder med nul-tolerance-politikker.

© Getty Images

Det uregulerede mineral bag global teknologi -

I modsætning til guld, tantal, tin og wolfram er kobolt ikke omfattet af de amerikanske regler for konfliktmineraler. Uden kontrolinstanser fortsætter minedriften i DRC uden ansvarlighed eller konsekvenser.

© Getty Images

Globalt pres for etisk forsyning -

NGO'er og regeringer øger presset for større gennemsigtighed i forsyningskæder. Kampen mod moderne slaveri og børnearbejde tager fart med nye initiativer, der skal sikre ansvarlig produktion og virksomheders medansvar.

© Getty Images

The UK Modern Slavery Act -

Den britiske lov fra 2015 kræver, at virksomheder med global omsætning over 36 millioner pund årligt offentliggør en erklæring om slaveri og menneskehandel. Det tvinger dem til at vurdere og rapportere risici i hele forsyningskæden.

© Getty Images

Sporing af koboltens oprindelse -

Virksomheder skal kunne dokumentere, at deres leverandører er fri for tvangsarbejde. Det kræver gennemsigtighed hele vejen fra minerne til den færdige teknologi, hvis produktionen skal være etisk.

© Getty Images

Mere end politik -

Man kan ikke afskaffe børnearbejde og livsfarlige forhold i koboltminerne med lovgivning alene. Det kræver, at industrien og investorer også tager ansvar og insisterer på reelle forbedringer.

© Getty Images

Ansvar og forandring -

Internationale mineselskaber har økonomiske muskler til at gøre en forskel. De kan beskytte menneskerettigheder, forbedre lokale vilkår og rette op på tidligere overgreb. Men vil de tage ansvaret – eller bare fortsætte med at tjene penge?

Kilder: (NPR) (Amnesty International) (Human Trafficking Search)

© Getty Images