





























se også
se igen
© Shutterstock
0 / 30 Fotos
Starten på konflikten mellem Indien og Pakistan
- Konflikten stammer tilbage fra
dengang, man delte det Britisk Indien i 1947, hvor Pakistan blev dannet med
muslimsk flertal og Indien med hinduistisk flertal. Regionerne Jammu og Kashmir
fik lov til selv at vælge, hvilket land de ville tilhøre – og det blev
startskuddet til de vedvarende uenigheder.
© Getty Images
1 / 30 Fotos
Kashmir
- Kashmirs leder, Maharaja Hari
Singh, ønskede oprindeligt uafhængighed, fordi regionen ofte var blevet forsømt
af tidligere ledere. Men da pakistanske stammefolk trængte ind, valgte han at
alliere sig med Indien i bytte for militær hjælp. Det udløste den første krig
mellem Indien og Pakistan i 1947-48.
© Getty Images
2 / 30 Fotos
Karachi-aftalen fra 1949
- Karachi-aftalen
satte midlertidigt en stopper for volden i Jammu og Kashmir ved at etablere en
våbenhvilelinje (CFL). Linjen blev overvåget af en FN-underkomité, der havde
til opgave at opretholde roen i det omstridte område.
© Getty Images
3 / 30 Fotos
Konflikten eskalerede: krigene i 1965 og 1971
- I 1965
udbrød der krig efter flere sammenstød ved grænserne. I 1971 røg landene i
konflikt igen – denne gang over Østpakistan, hvor Indien støttede
uafhængighedsbevægelsen, hvilket førte til dannelsen af det nuværende
Bangladesh.
© Getty Images
4 / 30 Fotos
Shimla-aftalen: en ny grænse i Kashmir
- I 1972
forsøgte Indien og Pakistan at forbedre deres forhold med Shimla-aftalen, som
indførte den såkaldte kontrolinje (LOC). Den midlertidige grænse delte Kashmir
op i to administrative områder.
© Getty Images
5 / 30 Fotos
Starten på et atomkapløb
- I 1974
testede Indien sit første atomvåben, hvilket førte til et kapløb om atomvåben.
Pakistan gennemførte sin første test omkring 20 år senere, hvilket øgede
spændingerne mellem de to lande markant.
© Getty Images
6 / 30 Fotos
Pakistans rolle i modstanden i Kashmir
- I 1989
begyndte Pakistan at støtte den voksende modstandsbevægelse i den
indisk-kontrollerede del af Kashmir. Det førte til øget uro og vold og blev
starten på flere årtiers konflikt.
© Getty Images
7 / 30 Fotos
Fra Kargil-krigen til daglige grænsesammenstød
- Selvom
begge lande genbekræftede kontrolinjen i 1999, brød Kargil-krigen ud, da
pakistanske tropper krydsede grænsen. En skrøbelig våbenhvile blev indgået i
2003, men det er stadig meget almindelig, at der opstår skyderi ved grænserne.
© Getty Images
8 / 30 Fotos
Angrebet i Mumbai i 2008
- I 2008
steg spændingerne markant, da militante angreb Mumbai og dræbte 166 mennesker,
herunder seks amerikanere. Indien og USA beskyldte Lashkar-e-Taiba, en gruppe
med forbindelse til Pakistans efterretningstjeneste ISI.
© Getty Images
9 / 30 Fotos
Et håb om bedre forhold
- I 2014
dukkede der nyt håb op, da Indiens nyvalgte premierminister Narendra Modi
inviterede Pakistans premierminister Nawaz Sharif til sin indsættelse.
© Getty Images
10 / 30 Fotos
Optimismen bristede hurtigt
- Men
håbet blev kortvarigt. Indien aflyste forhandlinger, efter at Pakistans
ambassadør i Indien havde mødtes med ledere fra Kashmirs separatistbevægelse –
og det satte gang i nye spændinger.
© Getty Images
11 / 30 Fotos
Uri-angrebet og fastfrosset diplomati
- I september 2016 blev en indisk
militærbase i Uri tæt på grænsen angrebet, og 18 soldater mistede livet – det var
det værste angreb i årevis. Indien beskyldte gruppen Jaish-e-Mohammad, der
menes at have forbindelse til ISI.
© Getty Images
12 / 30 Fotos
Flere sammenstød og civile ofre
- Fra
slutningen af 2016 og frem til 2018 blev der rapporteret om tusindvis af
grænseovertrædelser. Kampene førte til adskillige dødsfald og tvang tusinder på
flugt. Alene i 2017 blev der registreret mere end 3.000 grænsehændelser.
© Getty Images
13 / 30 Fotos
Våbenhviler midt i stigende spændinger
- I maj 2018 indførte Indien en
ramadan-våbenhvile, som var den første våbenhvile i næsten 20 år. Våbenhvilen
blev brudt i juni, men senere på måneden blev en ny våbenhvile indgået.
© Getty Images
14 / 30 Fotos
Kashmirs selvstyre fjernes
- I
august 2019 sendte Indien store styrker til Kashmir og fjernede Artikel 370,
som gav regionen en særlig status. Ændringen betød, at indiske love og
ejendomsregler nu også gælder her.
© Getty Images
15 / 30 Fotos
Modi-regeringens strategi
- Fjernelsen
af Artikel 370 blev set som en del af Modi-regeringens strategi for at
integrere Kashmir tættere med resten af Indien – et udtryk for et bredere
nationalistisk projekt.
© Getty Images
16 / 30 Fotos
Nedlukninger og censur
- Efter
ændringerne blev Kashmir ramt af nedlukning, som varede i over et år. Internet-
og telefonforbindelser var nede, og tusindvis blev tilbageholdt. I 2022-2023
strammede regeringen yderligere op, blandt andet med ny valgopdeling til fordel
for hinduer.
© Getty Images
17 / 30 Fotos
Vold og militære modsvar forværres
- Flere målrettede drab på hinduer
førte til protester og flugt. Regeringen svarede igen med en mere militariseret
tilgang, mens kampe langs grænsen fortsatte i 2023.
© Getty Images
18 / 30 Fotos
Stigende vold i takt med kontrol
- I 2024
eskalerede volden i takt med, at den indiske regering forsøgte at styrke sit
greb om Kashmir. Indiske turister og arbejdere blev oftere mål for angreb.
© Getty Images
19 / 30 Fotos
Et dødeligt angreb i Kashmir
- Den
22. april 2025 blev indiske turister angrebet af militante i Kashmir. 25 indere
og én nepaleser blev dræbt. Det var det værste angreb siden Mumbai 2008.
© Getty Images
20 / 30 Fotos
Skyld og benægtelse
- Indien anklagede Pakistan for at
huse gerningsmændene og arresterede to pakistanere. Pakistan afviste
beskyldningerne og kaldte hændelsen en “falsk flag-operation.”
© Getty Images
21 / 30 Fotos
Hvem var ansvarlig?
- Selvom
ingen officielt har påtaget sig skylden, har gruppen Kashmir Resistance, som
har forbindelser til Lashkar-e-Taiba, hævdet, at det var de,, der stod bag
angrebet. Indiske myndigheder har efterfølgende jævnet en militants hus i
landsbyen Guree med jorden.
© Getty Images
22 / 30 Fotos
Indien svarer igen
- Indien suspenderede
Indus-vandtraktaten som reaktion på angrebet. Pakistan beskyldte efterfølgende
Indien for at have frigivet vand til Jhelum-floden uden varsel.
© Getty Images
23 / 30 Fotos
Pakistans reaktion på traktatens ophævelse
- Pakistan kaldte Indiens handling
uacceptabel og advarede om, at ændringer i Indus-flodens vandmængde ville blive
set som en “krigshandling.”
© Getty Images
24 / 30 Fotos
Flere modforanstaltninger
- Indien
ophævede visumfri rejse og lukkede grænseovergangen ved Attari. Pakistan
svarede igen ved at lukke sit luftrum for indiske fly, stoppe et særligt
visumprogram og suspendere handel.
© Getty Images
25 / 30 Fotos
Daglige kampe og internationale opfordringer om fred
- Siden
angrebet har grænsetropper fra begge sider stået bag flere skudepisoder. USA og
Kina har opfordret til nedtrapning, og Kina har foreslået en uafhængig
undersøgelse.
© Getty Images
26 / 30 Fotos
Militære trusler og missiltests
- Efter
angrebet i april udvekslede Indien og Pakistan militære trusler. Indien
gennemførte missiltests til havs som en markant optrapning.
© Getty Images
27 / 30 Fotos
Frygt for en krig
- Den
28. april 2025 erklærede Pakistans forsvarsministerium, at de forventede et
snarligt indisk angreb. I samme ombæring gik hæren i beredskab.
© Getty Images
28 / 30 Fotos
Oprydning i Kashmir
- Indien
har skruet op for sikkerheden i Kashmir. Efter angrebet i Pahalgam er mere end
1.500 personer blevet anholdt, og myndighederne har revet huse ned, som
tilhørte personer, der var mistænkte for at have militante forbindelser. Kilder: (Council on Foreign Relations) (Associated Press) (Asia Society) (Al Jazeera)
© Getty Images
29 / 30 Fotos
© Shutterstock
0 / 30 Fotos
Starten på konflikten mellem Indien og Pakistan
- Konflikten stammer tilbage fra
dengang, man delte det Britisk Indien i 1947, hvor Pakistan blev dannet med
muslimsk flertal og Indien med hinduistisk flertal. Regionerne Jammu og Kashmir
fik lov til selv at vælge, hvilket land de ville tilhøre – og det blev
startskuddet til de vedvarende uenigheder.
© Getty Images
1 / 30 Fotos
Kashmir
- Kashmirs leder, Maharaja Hari
Singh, ønskede oprindeligt uafhængighed, fordi regionen ofte var blevet forsømt
af tidligere ledere. Men da pakistanske stammefolk trængte ind, valgte han at
alliere sig med Indien i bytte for militær hjælp. Det udløste den første krig
mellem Indien og Pakistan i 1947-48.
© Getty Images
2 / 30 Fotos
Karachi-aftalen fra 1949
- Karachi-aftalen
satte midlertidigt en stopper for volden i Jammu og Kashmir ved at etablere en
våbenhvilelinje (CFL). Linjen blev overvåget af en FN-underkomité, der havde
til opgave at opretholde roen i det omstridte område.
© Getty Images
3 / 30 Fotos
Konflikten eskalerede: krigene i 1965 og 1971
- I 1965
udbrød der krig efter flere sammenstød ved grænserne. I 1971 røg landene i
konflikt igen – denne gang over Østpakistan, hvor Indien støttede
uafhængighedsbevægelsen, hvilket førte til dannelsen af det nuværende
Bangladesh.
© Getty Images
4 / 30 Fotos
Shimla-aftalen: en ny grænse i Kashmir
- I 1972
forsøgte Indien og Pakistan at forbedre deres forhold med Shimla-aftalen, som
indførte den såkaldte kontrolinje (LOC). Den midlertidige grænse delte Kashmir
op i to administrative områder.
© Getty Images
5 / 30 Fotos
Starten på et atomkapløb
- I 1974
testede Indien sit første atomvåben, hvilket førte til et kapløb om atomvåben.
Pakistan gennemførte sin første test omkring 20 år senere, hvilket øgede
spændingerne mellem de to lande markant.
© Getty Images
6 / 30 Fotos
Pakistans rolle i modstanden i Kashmir
- I 1989
begyndte Pakistan at støtte den voksende modstandsbevægelse i den
indisk-kontrollerede del af Kashmir. Det førte til øget uro og vold og blev
starten på flere årtiers konflikt.
© Getty Images
7 / 30 Fotos
Fra Kargil-krigen til daglige grænsesammenstød
- Selvom
begge lande genbekræftede kontrolinjen i 1999, brød Kargil-krigen ud, da
pakistanske tropper krydsede grænsen. En skrøbelig våbenhvile blev indgået i
2003, men det er stadig meget almindelig, at der opstår skyderi ved grænserne.
© Getty Images
8 / 30 Fotos
Angrebet i Mumbai i 2008
- I 2008
steg spændingerne markant, da militante angreb Mumbai og dræbte 166 mennesker,
herunder seks amerikanere. Indien og USA beskyldte Lashkar-e-Taiba, en gruppe
med forbindelse til Pakistans efterretningstjeneste ISI.
© Getty Images
9 / 30 Fotos
Et håb om bedre forhold
- I 2014
dukkede der nyt håb op, da Indiens nyvalgte premierminister Narendra Modi
inviterede Pakistans premierminister Nawaz Sharif til sin indsættelse.
© Getty Images
10 / 30 Fotos
Optimismen bristede hurtigt
- Men
håbet blev kortvarigt. Indien aflyste forhandlinger, efter at Pakistans
ambassadør i Indien havde mødtes med ledere fra Kashmirs separatistbevægelse –
og det satte gang i nye spændinger.
© Getty Images
11 / 30 Fotos
Uri-angrebet og fastfrosset diplomati
- I september 2016 blev en indisk
militærbase i Uri tæt på grænsen angrebet, og 18 soldater mistede livet – det var
det værste angreb i årevis. Indien beskyldte gruppen Jaish-e-Mohammad, der
menes at have forbindelse til ISI.
© Getty Images
12 / 30 Fotos
Flere sammenstød og civile ofre
- Fra
slutningen af 2016 og frem til 2018 blev der rapporteret om tusindvis af
grænseovertrædelser. Kampene førte til adskillige dødsfald og tvang tusinder på
flugt. Alene i 2017 blev der registreret mere end 3.000 grænsehændelser.
© Getty Images
13 / 30 Fotos
Våbenhviler midt i stigende spændinger
- I maj 2018 indførte Indien en
ramadan-våbenhvile, som var den første våbenhvile i næsten 20 år. Våbenhvilen
blev brudt i juni, men senere på måneden blev en ny våbenhvile indgået.
© Getty Images
14 / 30 Fotos
Kashmirs selvstyre fjernes
- I
august 2019 sendte Indien store styrker til Kashmir og fjernede Artikel 370,
som gav regionen en særlig status. Ændringen betød, at indiske love og
ejendomsregler nu også gælder her.
© Getty Images
15 / 30 Fotos
Modi-regeringens strategi
- Fjernelsen
af Artikel 370 blev set som en del af Modi-regeringens strategi for at
integrere Kashmir tættere med resten af Indien – et udtryk for et bredere
nationalistisk projekt.
© Getty Images
16 / 30 Fotos
Nedlukninger og censur
- Efter
ændringerne blev Kashmir ramt af nedlukning, som varede i over et år. Internet-
og telefonforbindelser var nede, og tusindvis blev tilbageholdt. I 2022-2023
strammede regeringen yderligere op, blandt andet med ny valgopdeling til fordel
for hinduer.
© Getty Images
17 / 30 Fotos
Vold og militære modsvar forværres
- Flere målrettede drab på hinduer
førte til protester og flugt. Regeringen svarede igen med en mere militariseret
tilgang, mens kampe langs grænsen fortsatte i 2023.
© Getty Images
18 / 30 Fotos
Stigende vold i takt med kontrol
- I 2024
eskalerede volden i takt med, at den indiske regering forsøgte at styrke sit
greb om Kashmir. Indiske turister og arbejdere blev oftere mål for angreb.
© Getty Images
19 / 30 Fotos
Et dødeligt angreb i Kashmir
- Den
22. april 2025 blev indiske turister angrebet af militante i Kashmir. 25 indere
og én nepaleser blev dræbt. Det var det værste angreb siden Mumbai 2008.
© Getty Images
20 / 30 Fotos
Skyld og benægtelse
- Indien anklagede Pakistan for at
huse gerningsmændene og arresterede to pakistanere. Pakistan afviste
beskyldningerne og kaldte hændelsen en “falsk flag-operation.”
© Getty Images
21 / 30 Fotos
Hvem var ansvarlig?
- Selvom
ingen officielt har påtaget sig skylden, har gruppen Kashmir Resistance, som
har forbindelser til Lashkar-e-Taiba, hævdet, at det var de,, der stod bag
angrebet. Indiske myndigheder har efterfølgende jævnet en militants hus i
landsbyen Guree med jorden.
© Getty Images
22 / 30 Fotos
Indien svarer igen
- Indien suspenderede
Indus-vandtraktaten som reaktion på angrebet. Pakistan beskyldte efterfølgende
Indien for at have frigivet vand til Jhelum-floden uden varsel.
© Getty Images
23 / 30 Fotos
Pakistans reaktion på traktatens ophævelse
- Pakistan kaldte Indiens handling
uacceptabel og advarede om, at ændringer i Indus-flodens vandmængde ville blive
set som en “krigshandling.”
© Getty Images
24 / 30 Fotos
Flere modforanstaltninger
- Indien
ophævede visumfri rejse og lukkede grænseovergangen ved Attari. Pakistan
svarede igen ved at lukke sit luftrum for indiske fly, stoppe et særligt
visumprogram og suspendere handel.
© Getty Images
25 / 30 Fotos
Daglige kampe og internationale opfordringer om fred
- Siden
angrebet har grænsetropper fra begge sider stået bag flere skudepisoder. USA og
Kina har opfordret til nedtrapning, og Kina har foreslået en uafhængig
undersøgelse.
© Getty Images
26 / 30 Fotos
Militære trusler og missiltests
- Efter
angrebet i april udvekslede Indien og Pakistan militære trusler. Indien
gennemførte missiltests til havs som en markant optrapning.
© Getty Images
27 / 30 Fotos
Frygt for en krig
- Den
28. april 2025 erklærede Pakistans forsvarsministerium, at de forventede et
snarligt indisk angreb. I samme ombæring gik hæren i beredskab.
© Getty Images
28 / 30 Fotos
Oprydning i Kashmir
- Indien
har skruet op for sikkerheden i Kashmir. Efter angrebet i Pahalgam er mere end
1.500 personer blevet anholdt, og myndighederne har revet huse ned, som
tilhørte personer, der var mistænkte for at have militante forbindelser. Kilder: (Council on Foreign Relations) (Associated Press) (Asia Society) (Al Jazeera)
© Getty Images
29 / 30 Fotos
Indien og Pakistan: To nationer med en indviklet fælles fortid
Spændinger skabt af religiøse forskelle, territoriale krav og atomvåben
© <p>Shutterstock</p>
Siden selvstændigheden i 1947, har der i flere år været
Er du nysgerrig efter at forstå, hvad der har formetforholdet mellem disse to nabonationer – og hvorfor de stadig er splittet? Klik videre i galleriet og lær hele historien.
vi anbefaler dig




































mest læste
- i sidste nyt
- sidste time
- sidste uge
© 2025 Stars Insider. alle rettigheder forbeholdes.