Den russisk-ortodokse kirkes skjulte bånd til efterretningstjenesten

se også

Minde kendte lande, der kæmpede side om side med de Allierede i 2. Verdenskrig

Den russisk-ortodokse kirkes skjulte bånd til efterretningstjenesten

Wall Streets turbulente historie

Historien om menneskenes forsøg på at bygge flyvende tallerkener

Tilskuereffekten: psykologien bag et socialt fænomen

Her er de bedste steder at starte din virksomhed i 2025

se igen

0 / 30 Fotos

En arv af tro og magtspil -

Siden 1940’erne har den Russisk Ortodokse Kirke været brugt til at bakke op om autoritære regimer og sprede statens værdier. Selv efter Sovjets fald har kirken spillet en central rolle i Ruslands udenrigspolitik og globale ambitioner.

1 / 30 Fotos

Patriark Kirills dobbeltliv -

Sovjetiske arkiver afslører, at patriark Kirill, født Vladimir Gundjaev, ikke altid kun var præst. Før han blev kirkens overhoved, skulle han efter sigende have arbejdet som aktiv KGB-agent.

2 / 30 Fotos

Patriarken og præsidenten -

Kirill og Vladimir Putin deler mere end bare tro. Begge har rødder i Ruslands efterretningstjenester: Kirill som tidligere KGB-agent og Putin som både eks-KGB og tidligere FSB-chef.

3 / 30 Fotos

Et schweizisk spionkapitel -

Ifølge frigivne dokumenter arbejdede Kirill for KGB, mens han i 70’erne repræsenterede Moskva i Genève. Her forsøgte han at påvirke det schweiziske forbundsråd via religiøs diplomati.

4 / 30 Fotos

Monsignor Kirill -

Dokumenter fra Schweiz omtaler ham som "Monsignor Kirill" med kodenavnet "Mikhailov". Samme papirer antyder, at sovjetiske agenter allerede havde adgang til centrale politiske kredse.

5 / 30 Fotos

Familien benægter alt -

Selvom arkiverne peger på Kirills bånd til KGB, afviste hans nevø Mikhail Gundjaev anklagerne i et interview i 2023. Han mener, det er usandsynligt, at onklen var agent.

6 / 30 Fotos

Tro, filer og tavshed -

Nevøen tilføjede, at Kirill bare var "under KGB's strenge opsyn". Kirken har ikke udtalt sig, og Kirkernes Verdensråd hævder, de ikke kender til sagen.

7 / 30 Fotos

KGB's greb om kirken -

I 1960'erne fik KGB stor magt i den Russisk Ortodokse Kirke. Den blev et effektivt redskab for politisk kontrol – både til overvågning hjemme og som dække for spionage i udlandet.

8 / 30 Fotos

Metropolit Filarets hemmelige rolle -

Afslørede KGB-arkiver viser, at metropolit Filaret fra Kyiv – en fremtrædende skikkelse i kirken i 70’erne og 80’erne – blev rekrutteret som agent under navnet "Antonov" før 1957.

9 / 30 Fotos

Metropolit Filarets hemmelige rolle -

Filaret rejste ofte uden for Sovjet – og ikke kun i religiøs tjeneste. Ifølge ukrainske arkiver fra 1957-58 indsamlede han oplysninger om udenlandske delegationer og deres færden.

10 / 30 Fotos

Patriark Alexij II -

Et dokument fundet i Estland antyder, at patriark Alexij II – tidligere leder af den Russisk Ortodokse Kirke – ikke kun var en åndelig figur, men også aktiv KGB-agent. Endnu et kapitel i historien om kirkens tætte bånd til sovjetisk efterretning.

11 / 30 Fotos

Patriark Alexij II -

Siden 1991 har rygterne svirret om hans tilknytning til KGB, men et nyt fundet dokument nævner hans dæknavn "Drozdov" og peger på, at han var mere end bare en passiv samarbejdspartner – måske aktiv agent helt tilbage fra 1958.

12 / 30 Fotos

Patriark Alexij II -

Dokumentet antyder, at Alexij brugte forbindelserne til KGB for at avancere i kirken. Den officielle kirke kaldte det forfalskninger, men Alexij selv nægtede at kommentere.

13 / 30 Fotos

Præsterne, der sagde nej -

Ikke alle gik med på KGB's spil. Mange præster nægtede at samarbejde og betalte en høj pris. Ét eksempel er Alexander Men, teolog og præst, der blev forfulgt af KGB og myrdet under mystiske omstændigheder i 1990.

14 / 30 Fotos

Fader Dmitrij Dudko -

En anden stemme i modstandens navn var fader Dmitrij Dudko. I 1970'erne brugte han prædikestolen i Moskva til at udfordre regimets ateistiske linje. KGB reagerede med hård overvågning og chikane.

15 / 30 Fotos

Dudko under pres -

Dudko blev kendt for at tale åbent om Sovjets moralske forfald og åndelige tomrum. I 1980 blev han arresteret for at videregive "bagvaskende materiale" til Vesten og tvunget til en ydmygende offentlig tilståelse.

16 / 30 Fotos

Dudkos fald fra helgen -

Under Gorbatjovs reformer ændrede Dudko kurs og begyndte at støtte nationalistiske og autoritære idéer. Mange af hans tidligere tilhængere følte sig svigtet og tog afstand fra deres tidligere helt.

17 / 30 Fotos

Fra kold krig til blød magt -

KGB gjorde kirken til et redskab for kulturel kontrol under den kolde krig. I dag, selv uden Sovjet, spiller kirken stadig en strategisk rolle i statens tjeneste, og det bør ikke ignoreres.

18 / 30 Fotos

Sverige griber ind -

I marts 2024 stoppede Sverige støtten til kirker med bånd til Moskva-patriarkatet. Efterretninger pegede på, at de blev brugt i spionage og påvirkningskampagner, og det er en potentiel trussel mod NATO, især i strategisk vigtige områder.

19 / 30 Fotos

Sverige griber ind -

Undersøgelser fra avisen Norran afslørede forbindelser mellem den Russisk Ortodokse Kirke og russisk efterretning. Sveriges sikkerhedstjeneste (Säpo) kaldte kirken en trussel mod landets sikkerhed.

20 / 30 Fotos

Sverige griber ind -

Undersøgelserne viste bånd mellem kirker i Sverige, Ukraine og Rusland, og at præster i Västerås havde modtaget medaljer signeret af SVR. En russisk diplomat med spionmistanke deltog også i en kirkeåbning.

21 / 30 Fotos

Kirken som skjold for spionage -

Bekymringer om kirkens rolle i russisk efterretning fik både Bulgarien og Nordmakedonien til at udvise præster. FBI advarede ligeledes om kirkens mulige rolle i Kremls hemmelige operationer.

22 / 30 Fotos

Tjekkiet undersøger ROC -

Sidst i 2024 indledte Tjekkiets efterretningstjeneste en undersøgelse af den Russisk Ortodokse Kirke for mulig propaganda og støtte til Ruslands krig i Ukraine. Patriark Kirill blev samtidig ramt af sanktioner.

23 / 30 Fotos

Udvisninger i Bulgarien -

I september 2023 udviste Bulgarien Archimandrit Vasian og to ansatte fra den Russisk Ortodokse Kirke i Sofia. Regeringen fremhævede voksende bekymringer om udenlandsk indflydelse via kirken.

24 / 30 Fotos

Kremls vrede reaktion -

Den russiske ambassade i Sofia kaldte udvisningen "uacceptabel". Episoden viser, hvordan frygten for kirkeligt styret indflydelse fra Moskva vokser i Østeuropa.

25 / 30 Fotos

Kirken på den globale scene -

Den Russisk Ortodokse Kirke bruger diplomatiske midler til at fremme fortællinger i tråd med Kremls synspunkter om Ukraine og Vesten. Især i Balkan og Mellemøsten spiller kirken en stigende geopolitisk rolle.

26 / 30 Fotos

Et våben i hybridkrigens tjeneste -

Kirkens rolle ventes at vokse, efterhånden som Kreml udnytter den til uformel diplomati og efterretning. Det passer ind i Ruslands strategi om hybridkrig, hvor tro bliver endnu et redskab i værktøjskassen.

27 / 30 Fotos

Spionage i præstekjole -

Rygterne om kirkens bånd til moderne russisk efterretning fortsætter. Patriark Kirill er ofte i søgelyset, og spørgsmålene om kirkens rolle i statsanliggender nægter at dø ud.

28 / 30 Fotos

Kirkens nye rolle -

Efterhånden som NATO og EU øger fokus på modspionage, forventes flere præsteudvisninger og undersøgelser. Samtidig ventes Moskva at omstille sig – og bruge nye kanaler som kultur, penge og netværk til at sprede sin indflydelse.

Kilder: (Belsat) (Politico) (Grey Dynamics) (Novaya Gazeta)

29 / 30 Fotos

0 / 30 Fotos

En arv af tro og magtspil -

Getty Images

1 / 30 Fotos

Patriark Kirills dobbeltliv -

Sovjetiske arkiver afslører, at patriark Kirill, født Vladimir Gundjaev, ikke altid kun var præst. Før han blev kirkens overhoved, skulle han efter sigende have arbejdet som aktiv KGB-agent.

Getty Images

2 / 30 Fotos

Patriarken og præsidenten -

Kirill og Vladimir Putin deler mere end bare tro. Begge har rødder i Ruslands efterretningstjenester: Kirill som tidligere KGB-agent og Putin som både eks-KGB og tidligere FSB-chef.

Getty Images

3 / 30 Fotos

Et schweizisk spionkapitel -

Ifølge frigivne dokumenter arbejdede Kirill for KGB, mens han i 70’erne repræsenterede Moskva i Genève. Her forsøgte han at påvirke det schweiziske forbundsråd via religiøs diplomati.

Getty Images

4 / 30 Fotos

Monsignor Kirill -

Dokumenter fra Schweiz omtaler ham som "Monsignor Kirill" med kodenavnet "Mikhailov". Samme papirer antyder, at sovjetiske agenter allerede havde adgang til centrale politiske kredse.

Getty Images

5 / 30 Fotos

Familien benægter alt -

Selvom arkiverne peger på Kirills bånd til KGB, afviste hans nevø Mikhail Gundjaev anklagerne i et interview i 2023. Han mener, det er usandsynligt, at onklen var agent.

Getty Images

6 / 30 Fotos

Tro, filer og tavshed -

Nevøen tilføjede, at Kirill bare var "under KGB's strenge opsyn". Kirken har ikke udtalt sig, og Kirkernes Verdensråd hævder, de ikke kender til sagen.

Getty Images

7 / 30 Fotos

KGB's greb om kirken -

I 1960'erne fik KGB stor magt i den Russisk Ortodokse Kirke. Den blev et effektivt redskab for politisk kontrol – både til overvågning hjemme og som dække for spionage i udlandet.

Getty Images

8 / 30 Fotos

Metropolit Filarets hemmelige rolle -

Afslørede KGB-arkiver viser, at metropolit Filaret fra Kyiv – en fremtrædende skikkelse i kirken i 70’erne og 80’erne – blev rekrutteret som agent under navnet "Antonov" før 1957.

Getty Images

9 / 30 Fotos

Metropolit Filarets hemmelige rolle -

Filaret rejste ofte uden for Sovjet – og ikke kun i religiøs tjeneste. Ifølge ukrainske arkiver fra 1957-58 indsamlede han oplysninger om udenlandske delegationer og deres færden.

Getty Images

10 / 30 Fotos

Patriark Alexij II -

Getty Images

11 / 30 Fotos

Patriark Alexij II -

Getty Images

12 / 30 Fotos

Patriark Alexij II -

Dokumentet antyder, at Alexij brugte forbindelserne til KGB for at avancere i kirken. Den officielle kirke kaldte det forfalskninger, men Alexij selv nægtede at kommentere.

Getty Images

13 / 30 Fotos

Præsterne, der sagde nej -

Getty Images

14 / 30 Fotos

Fader Dmitrij Dudko -

En anden stemme i modstandens navn var fader Dmitrij Dudko. I 1970'erne brugte han prædikestolen i Moskva til at udfordre regimets ateistiske linje. KGB reagerede med hård overvågning og chikane.

Getty Images

15 / 30 Fotos

Dudko under pres -

Getty Images

16 / 30 Fotos

Dudkos fald fra helgen -

Getty Images

17 / 30 Fotos

Fra kold krig til blød magt -

KGB gjorde kirken til et redskab for kulturel kontrol under den kolde krig. I dag, selv uden Sovjet, spiller kirken stadig en strategisk rolle i statens tjeneste, og det bør ikke ignoreres.

Getty Images

18 / 30 Fotos

Sverige griber ind -

Getty Images

19 / 30 Fotos

Sverige griber ind -

Getty Images

20 / 30 Fotos

Sverige griber ind -

Getty Images

21 / 30 Fotos

Kirken som skjold for spionage -

Bekymringer om kirkens rolle i russisk efterretning fik både Bulgarien og Nordmakedonien til at udvise præster. FBI advarede ligeledes om kirkens mulige rolle i Kremls hemmelige operationer.

Getty Images

22 / 30 Fotos

Tjekkiet undersøger ROC -

Getty Images

23 / 30 Fotos

Udvisninger i Bulgarien -

I september 2023 udviste Bulgarien Archimandrit Vasian og to ansatte fra den Russisk Ortodokse Kirke i Sofia. Regeringen fremhævede voksende bekymringer om udenlandsk indflydelse via kirken.

Getty Images

24 / 30 Fotos

Kremls vrede reaktion -

Den russiske ambassade i Sofia kaldte udvisningen "uacceptabel". Episoden viser, hvordan frygten for kirkeligt styret indflydelse fra Moskva vokser i Østeuropa.

Getty Images

25 / 30 Fotos

Kirken på den globale scene -

Getty Images

26 / 30 Fotos

Et våben i hybridkrigens tjeneste -

Getty Images

27 / 30 Fotos

Spionage i præstekjole -

Rygterne om kirkens bånd til moderne russisk efterretning fortsætter. Patriark Kirill er ofte i søgelyset, og spørgsmålene om kirkens rolle i statsanliggender nægter at dø ud.

Getty Images

28 / 30 Fotos

Kirkens nye rolle -

Kilder: (Belsat) (Politico) (Grey Dynamics) (Novaya Gazeta)

Getty Images

29 / 30 Fotos

Den russisk-ortodokse kirkes skjulte bånd til efterretningstjenesten

Et komplekst forhold mellem religiøs indflydelse og politisk magt

for 23 timer siden | StarsInsider

livsstil Politik

Ruslands udenlandske efterretningstjeneste, SVR, bygger videre på en strategi fra Sovjet-tiden, hvor den udnytter sine tætte forbindelser til Den Russisk Ortodokse Kirke (ROC), også kendt som Moskva-patriarkatet, som et redskab til geopolitisk indflydelse. Kirken var tidligere tæt knyttet til KGB, og i dag spiller den stadig en dobbeltrolle som både religiøs institution og politisk aktør – især midt i den igangværende konflikt mellem Rusland og Ukraine.

I dette galleri dykker vi ned i det komplekse forhold mellem præster og spioner, ser nærmere på de metoder, russisk efterretning bruger, og stiller skarpt på, hvordan det hele påvirker Kirkens troværdighed som en religiøs institution fanget i statens tjeneste. Klik dig videre, og opdag mere.