© Getty Images

Katastrofen, der rystede verden -

Klokken 01.23 om natten den 26. april 1986 eksploderede reaktor 4 på Tjernobyl-atomkraftværket i Ukraine. Eksplosionen sendte enorme mængder radioaktivt materiale ud i atmosfæren og blev en af verdenshistoriens værste atomulykker.

© Getty Images

Den øde beliggenhed -

Tjernobyl ligger i det nordlige Ukraine, ca. 100 kilometer fra hovedstaden Kyiv. Tæt på kraftværket lå Pripjat, en by bygget specielt til de ansatte og deres familier. Før katastrofen var det en livlig by fyldt med håb og troen på en god fremtid.

© Shutterstock

Sovjetunionens store atomdrøm -

Tjernobyl-atomværket var en del af Sovjetunionens ambitiøse planer for atomenergi. I 1983 var fire reaktorer allerede i drift, og yderligere to var under konstruktion. Kraftværket blev betragtet som en teknologisk bedrift – indtil det endte som et symbol på katastrofalt svigt.

© Getty Images

Den skæbnesvangre test -

Den nat i april 1986 skulle teknikerne teste, hvordan reaktoren ville håndtere strømsvigt. Men i stedet for et kontrolleret eksperiment udviklede testen sig til en ukontrolleret nedsmeltning. En massiv energiudladning førte til en eksplosion, der rev taget af reaktorbygningen og sendte radioaktivt materiale op i luften.

© Getty Images

Den usynlige dræber -

Stråling kan ikke ses, lugtes eller mærkes, men den er livsfarlig. Eksplosionen i Tjernobyl frigav enorme mængder radioaktive stoffer som jod-131 og cæsium-137, der forurenede luften, jorden og vandet i store dele af Europa.

© Getty Images

De første helte -

Brandmænd var nogle af de første på ulykkesstedet. De kæmpede tappert mod flammerne, men vidste ikke, at de blev udsat for dødelig stråling. Mange oplevede en brændende fornemmelse og en metallisk smag i munden – et tegn på ekstrem strålingsforgiftning. De fleste døde inden for få uger.

© Getty Images

Den radioaktive sky -

I 10 dage efter eksplosionen fortsatte reaktoren med at lække stråling. Vinden førte de farlige partikler ud over Ukraine, Belarus, Rusland og helt til Skandinavien. Det gjorde ulykken til et internationalt problem.

© Getty Images

Fejl i designet -

Reaktortypen, der blev brugt i Tjernobyl, havde en alvorlig fejl – i stedet for at blive mere stabil under ophedning, blev den mere ustabil. Da operatørerne mistede kontrollen, gik det helt galt.

© Getty Images

Menneskelige fejl -

Der var flere menneskelige fejl, der spillede en afgørende rolle i ulykken. Operatørerne slukkede for sikkerhedssystemerne og fortsatte testen, selv efter det var begyndt at gå galt. De forstod ikke omfanget af problemet, før det var for sent.

© Getty Images

Sovjetunionens tavshed -

I dagene efter ulykken forsøgte Sovjetunionen at holde katastrofen hemmelig. Det var først da strålingsmålere i Sverige opdagede unormale niveauer, at Sovjetunionen blev tvunget til at indrømme, at der var sket noget. Og selv da forsøgte de at nedtone omfanget af ulykken.

© Shutterstock

Den sene evakuering -

Det var først 36 timer efter eksplosionen, at beboerne i Pripjat blev evakueret. Indbyggerne fik at vide, at de kunne vende hjem om et par dage, så de efterlod deres kæledyr og ejendele. De vendte dog aldrig tilbage.

© Getty Images

Den forladte by Pripjat -

Pripjat, som engang var en livlig by med skoler, butikker og parker, er nu en øde spøgelsesby. Forladte hjem står præcis, som de blev efterladt, med halvspiste måltider og legetøj, der aldrig blev samlet op igen.

© Getty Images

Udelukkelseszonen -

Kort efter ulykken blev et område på næsten 2.000 kvadratkilometer omkring kraftværket erklæret som udelukkelseszone. Det var meningen, at det kun skulle være midlertidigt, men området er stadig ubeboeligt i dag.

© Shutterstock

De ukendte helte -

Mere end 600.000 mennesker (brandmænd, soldater og videnskabsfolk) blev sendt ind for at rydde op efter ulykken. Mange blev syge eller døde af stråleskader, og deres indsats blev først anerkendt flere år senere.

© Getty Images

Den første beskyttelse -

For at forhindre yderligere strålingslæk byggede man en betonkonstruktion over reaktor 4. Den blev hurtigt konstrueret, men det viste sig dog hurtigt, at den ikke var tæt.

© Getty Images

Den nye beskyttelse -

I 2016 anbragte man en ny, gigantisk stålkonstruktion over den gamle beskyttelse. Den skulle efter sigende holde i 100 år og forhindre yderligere strålingslækage.

© Getty Images

De menneskelige konsekvenser -

Antallet af døde er stadig omdiskuteret. Officielle sovjetiske rapporter hævdede, at der var 30 mennesker, som døde umiddelbart efter ulykken, mens Ukraine senere mente, at der var tale om 125.000. FN mener, at tallet ligger på ca. 9000 mens andre mener at helt op mod 200.000 mennesker døde som følge af strålingsrelaterede sygdomme.

© Getty Images

Den Røde Skov -

Skoven nær reaktoren blev så hårdt ramt af stråling, at træerne blev røde, før de døde. Området er stadig et af de mest radioaktive steder i verden.

© Getty Images

Den forladte forlystelsespark - Ifølge planen, skulle en ny forlystelsespark åbne i Pripjat den 1. maj 1986, men det skete aldrig. Det rustne pariserhjul og de tomme karruseller står nu som et trist symbol på en tabt fremtid.

© Shutterstock

Den dødsfarlige Elefantfod -

Dybt under reaktor 4 findes den såkaldte "Elefantfod", som er en kæmpe klump af smeltet atommateriale. I 1986 kunne man dø af at opholde sig tæt på den i mere end et par minutter. I dag er den stadig farlig.

© Getty Images

Kræft efter Tjernobyl -

Det sundhedsproblem, der har været nemmest at måle efter ulykken, er kræft i skjoldbruskkirtlen. I 2005 var mindst 6.000 tilfælde direkte knyttet til Tjernobyl. Mange af dem, der blev syge, var børn, da ulykken skete, og deres kroppe var ekstra sårbare over for det radioaktive jod.

© Getty Images

Børn med misdannelser -

Strålingen fra Tjernobyl førte til en stigning i medfødte misdannelser og kræfttilfælde hos børn. Babyer blev født med deformiteter, der var en stigning i sygdomme i skjoldbruskkirtlen, og flere generationer har oplevet problemer på grund af ulykken.

© Getty Images

Naturens genopblomstring -

Uden mennesker er Tjernobyls dyreliv blomstret op. Hunde, ulve, vildsvin, bisoner og bævere færdes frit i området. Forskere mener, at selvom strålingen ikke er gavnlig for dyrene, har fraværet af mennesker givet naturen mulighed for at trives.

© Getty Images

Turister i spøgelsesbyen -

I dag er Tjernobyl en turistattraktion, hvor besøgende kan få guidede ture i visse zonen. Strålingsniveauerne kan nu sammenlignes med dem, man oplever under en længere flyvning.

© Getty Images

Radioaktivt i tusindvis af år -

Selvom der er gjort meget for at rydde op, vil dele af Tjernobyl stadig være farlige at bo i de næste 24.000 år. Strålingen vil blive ved med at hæng i luften i lang tid fremover og påvirke naturen og alt levende, der kommer for tæt på.

© Shutterstock

Den russiske invasion -

Den 24. februar 2022, da Rusland invaderede Ukraine, tog russiske soldater kontrol over området omkring Tjernobyl. Det før så forladte sted blev pludselig centrum for krig.

© Getty Images

En hensynsløs besættelse -

I fem uger styrede russiske soldater området og brugte det som en base. De gravede skyttegrave i den meget radioaktive Røde Skov og blev udsat for farlig stråling. Mange fik strålingssyge, fordi de ikke vidste, hvor farligt området var.

© Getty Images

Frygt for ny ulykke -

Da russerne var i Tjernobyl, blev strømmen til anlægget afbrudt, så det radioaktive materiale ikke kunne nedkøles ordentligt. Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) advarede om, at der kunne slippe stråling ud, og at det sågar kunne udløse en ny Tjernobyl-katastrofe.

© Getty Images

Russerne forlod området -

Den 31. marts 2022 forlod de russiske soldater Tjernobyl, sandsynligvis på grund af høj strålingseksponering og ukrainske modangreb. Da ukrainske styrker generobrede området, fandt de radioaktiv forurening i de russiske lejre og forladte skyttegrave.

© Getty Images

Et uløst kapitel -

Selvom det er godt 40 år siden, at katastrofen fandt sted, er konsekvenserne stadig synlige i dag. Eftervirkningerne fortsætter – både dem vi kan se, og dem vi har lært af. Tjernobyl er stadig præget af sorg, indsigt og ubesvarede spørgsmål, og vil altid være et symbol på menneskenes største fejl og største styrker.

Kilder: (History.com) (Britannica) (World Nuclear Association) (International Atomic Energy Agency)

© Getty Images