En undersøgelse fra Stanford tyder på, at aldring accelererer de to år af dit liv
De fleste af os ved, at plastikforurening er et problem. Vi har hørt, hvordan det skader naturen og dyrene. Men det færreste tænker over, hvad mikroplastik gør ved vores egen krop. Ny forskning viser, at små plastikpartikler kan ophobe sig i vigtige organer som hjernen, hjertet og lungerne. Men hvordan ender de dér – og kan det virkelig passe, at vi indtager plastik svarende til et helt kreditkort hver uge.
Klik dig videre og lær mere om, hvordan vi – uden at vide det – spiser og drikker plastikaffald.
En rapport fra august 2024 afslørede, at mikroplastik i stigende grad ophober sig i vores vigtigste organer.
Studier har påvist, at små plastikfragmenter er blevet fundet i menneskers hjerner, hjerter, lunger, moderkager, forplantningsorganer, lever, nyrer, led og knoglemarv.
Ved obduktioner blev der fundet mikroplastik i lever, nyrer og hjerne, hvor især hjernevæv viste sig at være særligt sårbart over for plastikforurening.
Ifølge National Institutes of Health (NIH) havde hjerner højere koncentrationer af mikro- og nanoplastik end prøver fra lever og nyrer.
Selvom de sundhedsmæssige konsekvenser af mikroplastik i kroppen stadig er uklare, understregede NIH’s fund tidligere studier om plastikindtag fra natur til mennesker.
En undersøgelse fra WWF og University of Newcastle i 2019 viste, at vi indtager omkring 2.000 små plastikstykker om ugen – det svarer til ca. 21 gram om måneden og over 250 gram om året.
Ifølge undersøgelsens forfattere indtager vi i gennemsnit omkring 5 gram mikroplastik om ugen – det svarer til vægten af et kreditkort!
Mikroplastik defineres som plastikpartikler på under 5 mm i diameter – cirka på størrelse med et riskorn.
Primær mikroplastik udledes direkte i miljøet (fx mikroperler i sæbe og dækstøv), mens sekundær mikroplastik dannes, når større plastik nedbrydes (fx plastposer).
Studier viser, at vi kan indtage omkring 5 gram plastik om ugen via almindelig mad og drikke, afhængigt af vores kostvaner.
De største mængder plastik blev fundet i vand, skaldyr, øl og salt.
En person kan indtage op til 1.769 plastikpartikler om ugen bare fra vand – både fra hanen og på flaske.
Ved at spise skaldyr som muslinger og østers kan du få op til 182 plastikpartikler om ugen, da hele dyret – inklusive fordøjelsessystemet – indtages.
En uges forbrug af øl kan resultere i indtagelse af omkring 10 plastikpartikler, da byg og humle udsættes for plastikforurening.
At spise salt kan føre til indtagelse af 11 plastikpartikler om ugen, da havsalt ofte indeholder mikroplastik.
Rapporten viste, at plastikforurening er et globalt problem, som rammer mennesker overalt.
Mikroplastik er blevet fundet på alt fra bunden af Marianergraven til toppen af Mount Everest.
Ifølge World Economic Forum bliver 8 millioner tons plastik dumpet i verdenshavene hvert år – og over 90 % bliver aldrig genanvendt.
Undersøgelsen fra University of Newcastle viste, at der er dobbelt så meget plastik i vand fra USA og Indien som i Europa og Indonesien.
Fisk fra de største oceaner og Middelhavet spiser mikroplastik, men kun en til to partikler er typisk fundet i hver fisk.
Udover mad og drikke kan vi indånde mikroplastik, der sætter sig i lungerne.
35 % af indåndet mikroplastik stammer fra syntetiske tekstiler, 28 % fra bildæk og 24 % fra bystøv.
Vaskekapsler, vådservietter, teposer og cigaretskodder bidrager også til mikroplastik i miljøet.
Plastik består af komplekse kemikalier, hvoraf mange – både plastik og tilsætningsstoffer – kan være giftige.
Mere end 10.000 kemikalier findes i plastik, og over 2.400 anses for at være potentielt skadelige.
Forskere forsøger stadig at forstå, hvad det betyder for vores helbred at indtage mikroplastik.
WWF påpeger, at det er svært at isolere effekten af én eksponeringsvej, da plastik er overalt i vores hverdag.
Over et vist niveau kan indånding af mikroplastik føre til mild betændelse i luftvejene.
Hos havdyr kan store mængder mikroplastik i mave og lunger føre til for tidlig død.
Forskere mener, at det bedste er at forhindre plastik i at ende i miljøet – noget vi alle kan bidrage til.
Kilder: (The Guardian) (CNN) (ResearchGate) (ScienceDirect) (World Economic Forum) (World Wildlife Fund) (NIH) (American Chemical Society)
Mikroplastik: Indtager vi virkelig en mængde svarende til et kreditkort om ugen?
Hvor meget plastik får vi egentlig i os gennem vores mad og drikke?
sundhed Menneskekrop
De fleste af os ved, at plastikforurening er et problem. Vi har hørt, hvordan det skader naturen og dyrene. Men det færreste tænker over, hvad mikroplastik gør ved vores egen krop. Ny forskning viser, at små plastikpartikler kan ophobe sig i vigtige organer som hjernen, hjertet og lungerne. Men hvordan ender de dér – og kan det virkelig passe, at vi indtager plastik svarende til et helt kreditkort hver uge.
Klik dig videre og lær mere om, hvordan vi – uden at vide det – spiser og drikker plastikaffald.