En undersøgelse fra Stanford tyder på, at aldring accelererer de to år af dit liv
Man har for nyligt offentliggjort en ny undersøgelse om ADHD, som potentielt kan hjælpe fagfolk med at få en bedre forståelse af lidelsen. ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder), som på dansk kaldes Hyperkinetisk forstyrrelse, er en opmærksomheds- og hyperaktivitetsforstyrrelse, der viser sig som koncentrationsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet, og som gør opgaver i dagligdagen udfordrende for dem, der lider af det. Det kan ramme mennesker i alle aldre – ikke kun børn. Selvom ADHD er meget udbredt, er der desværre stadig mange misforståelser omkring ADHD, og det kan gøre det svært for folk at få den hjælp, de har brug for.
Ved at undersøge, hvad ADHD er, hvordan den påvirker mennesker, og hvilke behandlingsmuligheder der findes, kan vi bedre støtte dem, der lever med lidelsen.
Er du nysgerrig efter at vide mere om ADHD og resultaterne af den nye undersøgelse? Så klik videre i dette galleri.
ADHD eller Hyperkinetisk forstyrrelse er en udviklingsforstyrrelse med vedvarende symptomer som koncentrationsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet.
De nævnte færdigheder hjælper normalt folk med at planlægge, fokusere, huske instruktioner og multitaske.
Man har længe troet, at ADHD kun påvirkede børn. Men nu ved vi, at voksne også kan blive ramt.
På verdensplan har mellem 5-7 % af børn og 2,5 % af voksne ADHD. Ifølge Harvard University's Center on the Developing Child skyldes dette underudviklede eller svækkede eksekutive funktioner og selvreguleringsevner.
Der har været mange misforståelser omkring ADHD, og det er der desværre stadig i dag. En af dem er, at ADHD skyldes dårlig opdragelse.
ADHD diagnosticeres af en læge eller specialuddannede fagfolk, som vurderer, om symptomerne er "vedvarende, udbredte og uhensigtsmæssige i forhold til udviklingsstadiet, og om de forstyrrer patientens dagligdag".
Lidelsen kan også være forbundet med mentale eller fysiske problemer, sociale udfordringer og en øget risiko for tidlig død.
Over en periode på 12 uger fandt forskere ud af, at stimulerende medicin og atomoxetin, som er et antidepressiv middel, var mere effektive til at reducere ADHD-symptomer sammenlignet med placebo.
Undersøgelsen er en systematisk gennemgang og meta-analyse af 113 randomiserede kontrollerede forsøg, både offentliggjorte og ikke-offentliggjorte. Undersøgelsen involverede 14.900 voksne med en formel ADHD-diagnose, og den gik ud på at sammenligne de forskellige behandlinger med placebo eller andre kontroller for at evaluere deres effektivitet i forbindelse med håndtering af symptomer.
I undersøgelsen var der dog lidt forskel på klinikernes og patienternes syn på ikke-medicinske behandlinger for ADHD.
Klinikere var de primære rapportører af forbedringer, når det kom til behandlinger som kognitiv adfærdsterapi, kognitiv træning, mindfulness og psykoedukation.
Undersøgelsen viste, at man ofte stoppede med medicin på grund af bivirkninger. For følelsesmæssige udfordringer, som er en almindelig del af ADHD, viste stimulanser og atomoxetin sig at være mere gavnlige.
Psykostimulanter, som er den mest brugte medicin, giver færre alvorlige bivirkninger.
Når det kom til eksekutive funktioner eller livskvalitet hos personer med ADHD, var der ingen behandlinger, der viste en markant fordel sammenlignet med placebo. Derfor konkluderede forskerne, at der er brug for yderligere undersøgelser.
Eksperter understreger, at selvom de nuværende ADHD-behandlinger er effektive, er der stadig meget, som vi ikke ved, og som bør undersøges nærmere.
Ifølge Dr. Margaret Sibley, som er klinisk psykolog og professor ved University of Washington School of Medicine, og som ikke var involveret i undersøgelsen, skyldes begrænsningerne i undersøgelsen ”huller” i den gennemgåede litteratur samt manglende forskning på visse områder.
De fleste analyserede behandlingsforsøg varede mindre end 3 måneder, hvilket gør det svært at vurdere de langsigtede fordele ved ADHD-behandlinger.
Da forsøgene var forholdsvis korte, er der behov for længere studier for bedre at forstå de langsigtede virkninger af farmakologiske og ikke-farmakologiske behandlingsmetoder.
Nogle mener, at hvis man havde målt andre resultater som selvværd, selvtillid og autonomi, kunne resultaterne have været meget anderledes. Ikke-medicinske behandlinger kan vise sig at have større fordele, hvis de vurderes ud fra et bredere perspektiv.
Ikke-medicinske behandlingsmetoder som kognitiv adfærdsterapi (CBT) er ikke designet til at reducere ADHD-symptomer, men til at hjælpe folk med at håndtere dem.
Transkraniel Magnet Stimulation er en ikke-invasiv, ikke-medicinsk teknik, der bruger svage elektriske impulser til at stimulere specifikke områder i hjernen, og det kan lindre symptomer hos nogle patienter med ADHD.
Effektiviteten af behandlingen kan variere fra person til person, og der findes ikke én løsning, der passer til alle. ADHD-behandling kræver en personlig tilgang.
Nogle mennesker med ADHD tøver med at tage medicin, og mange er bekymrede for de potentielle bivirkninger. Det viser, at der er behov for flere forskellige behandlingsmuligheder.
Da der ikke findes en objektiv test for ADHD, vurderes det subjektivt, hvilket ofte kan være upræcist.
For at opnå bedre nøjagtighed bør man anvende en kombineret tilgang, hvor patienterne både selvrapportere og har udtalelser fra pårørende samt klinikeres observationer.
Personer med ADHD bør lave deres egen "opskrift" og finde frem til en behandling, der inkluderer både medicinske og ikke-medicinske tilgange. Søg altid for at du rådfører dig med en læge.
Eksperterne udtaler, at der er behov for mere langsigtet forskning inden for ADHD. Dette gælder især for voksne, som står over for unikke udfordringer, når det kommer til håndteringen af ADHD.
Selvom der ikke findes en kur mod ADHD, er det muligt at behandle lidelsen effektivt. En kombination af medicin, terapi (såsom CBT) og livsstilsændringer kan hjælpe med at håndtere symptomerne.
Kilder: (CNN Health) (National Institute of Mental Health) (Psychiatry.org)
Hvad er den bedste behandling mod ADHD?
En ny undersøgelse kan muligvis give svarene
sundhed Lidelser
Man har for nyligt offentliggjort en ny undersøgelse om ADHD, som potentielt kan hjælpe fagfolk med at få en bedre forståelse af lidelsen. ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder), som på dansk kaldes Hyperkinetisk forstyrrelse, er en opmærksomheds- og hyperaktivitetsforstyrrelse, der viser sig som koncentrationsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet, og som gør opgaver i dagligdagen udfordrende for dem, der lider af det. Det kan ramme mennesker i alle aldre – ikke kun børn. Selvom ADHD er meget udbredt, er der desværre stadig mange misforståelser omkring ADHD, og det kan gøre det svært for folk at få den hjælp, de har brug for.
Ved at undersøge, hvad ADHD er, hvordan den påvirker mennesker, og hvilke behandlingsmuligheder der findes, kan vi bedre støtte dem, der lever med lidelsen.
Er du nysgerrig efter at vide mere om ADHD og resultaterne af den nye undersøgelse? Så klik videre i dette galleri.