Immigranter risikerer fængsel og udvisning for deres onlineaktivitet
Buchenwald var en af de første og største koncentrationslejre, nazisterne oprettede under 2. Verdenskrig. Da amerikanerne befriede lejren i 1945, blev nogle af de mest grusomme forbrydelser under Det Tredje Rige afsløret.
I anledning af 80-årsdagen for lejrens befrielse kan du her klikke dig igennem et galleri, der er skabt til minde om ofrene og som en påmindelse om en af de mørkeste perioder i verdenshistorien.
Buchenwald var en af de største nazistiske koncentrationslejre i Tyskland. Lejren blev etableret i 1937 og husede fanger fra hele Europa og Sovjetunionen.
Fangerne i Buchenwald omfattede jøder, polakker, psykisk syge, fysisk handicappede, romaer og Jehovas Vidner. Derudover sendte man også gentagne lovovertrædere, tyske desertører og krigsfanger til lejren.
Ud over at fangerne mistede deres værdighed, blev de nyankomne i Buchenwald også frataget alle personlige ejendele – herunder smykker og andre værdigenstande som guldringe.
Efter Krystalnatten i november 1938 voksede antallet af fanger markant. På den nat angreb nazisterne jødiske butikker, bygninger og synagoger. Tusindvis af jødiske mænd mellem 16-60 år blev derefter arresteret og sendt i koncentrationslejr.
Leveforholdene i lejren var forfærdelige. De fleste fanger blev sendt i tvangsarbejde i op til 12 timer dagligt på nærliggende arbejdspladser.
I hovedlejren fandtes en særlig straffeblok kaldet "Bunkeren". Her blev fanger, der overtrådte reglerne, ofte tortureret og dræbt.
I lejrens primitive sygeafdeling måtte svækkede fanger tage sig af deres sengeliggende medfanger under usunde og sygdomsbefængte forhold.
Disciplinen i lejren var benhård. Det var især de jødiske fanger, der blev udsat for ekstraordinær brutalitet. Selvom der ikke var gaskamre i Buchenwald, døde der hundredvis af mennesker hver måned pga. sygdom, sult, udmattelse, vold og henrettelser.
Langt størstedelen af fangerne blev sultet og tvunget til at arbejde dem selv til døde i nærliggende stenbrud eller våbenfabrikker. Blandt de indsatte var der også kvinder og børn.
Fra 1941 udførte læger og forskere medicinske eksperimenter på fangerne. De testede blandt andet virkningen af virusinfektioner og vacciner mod sygdomme som tyfus, kolera og difteri, hvilket kostede mange mennesker livet.
Ud af de ca. 280.000 personer, der gennem årene var fanget i Buchenwald og dens 139 underlejre, var der ca. 56.000, der døde i lejrene. De fleste blev brændt i krematorierne.
I april måned 1945, kort før de amerikanske tropper ankom, blev næsten 29.000 fanger sendt på dødsmarch – hver fjerde døde undervejs. Den 11. april blev lejren befriet af de amerikanske styrker.
De amerikanske befriere blev mødt af ubegribelige rædsler. Der lå lig overalt, og de overlevende var så udmagrede, at de knap kunne gå. Stanken var uudholdelig. På billedet ses den øverste allierede kommandør Dwight D. Eisenhower og generalerne George S. Patton, Omar Bradley og deres stab, der kigger på ligene af fanger, som blev henrettet af SS Schutzstaffel-vagter før de amerikanske tropper ankom.
Nogle af SS-vagterne nåede ikke at flygte og blev hurtigt identificeret og tilbageholdt af de amerikanske tropper.
Amerikanske embedsmænd og journalister besøgte lejren for at dokumentere de uhyrligheder, der var foregået. Den amerikanske hær filmede også de udmagrede overlevende for at bevise nazisternes forbrydelser.
Da omfanget af forbrydelserne blev kendt, blev lokale tyske borgere tvunget af militærpolitiet til at se de grusomheder, der var sket i lejren.
Blandt de ting, de fik at se, var forkullede knogler i krematoriet og de udmagrede overlevende. Amerikanerne havde opstillet et bord med rædselsvækkende genstande – blandt andet malerier og lampeskærme lavet af menneskehud. Retfærdigheden indhentede til sidst dem, der stod bag disse uhyrlige handlinger.
Koncentrationslejrens første kommandant var SS-officeren Karl-Otto Koch, som havde ledet Buchenwald fra 1937-1941. Hans kone Ilse, der ses her med deres søn Artwin, opholdt sig også i lejren, selvom hun ikke havde en officiel rolle i nazistaten. Alligevel blev hendes navn siden forbundet med den brutalitet og ondskab, der fandt sted i lejren.
Mens nazisterne blev retsforfulgt, begyndte de tidligere fanger langsomt at komme sig. Amerikanske soldater hjalp blandt andet børnene til lægehjælp.
En seksårig dreng, som havde overlevet Buchenwald, venter her på at blive kaldt op under en navneopråb – på vej til et nyt liv i Schweiz.
I april 1947 begyndte Buchenwald-retssagen. Den blev ført af den amerikanske hær ved en militærdomstol i Dachau.
Hermann Pister, der overtog ledelsen af Buchenwald efter Karl-Otto Koch som kommandant for Buchenwald, blev fundet skyldig i krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden og dømt til døden ved hængning. Før dommen kunne eksekveres, døde Pister dog i Landsberg-fængslet af et hjerteanfald den 28. september 1948.
Ilse Koch blev en af krigens mest berygtede nazister og blev kendt som “Kommandanten fra Buchenwald.”
Under retssagen indrømmede hun, at hun havde udvalgt tatoverede fanger til at blive dræbt for at bruge deres hud til blandt andet lampeskærme. Uden at vise nogen form for anger for sine handlinger blev Ilse Koch (hvis mand i øvrigt var blevet henrettet i 1944 af SS for bedrageri, korruption og mord) idømt livsvarigt fængsel. Hun tog sit eget liv i 1967, mens hun sad fængslet.
Hans-Theodor Schmidt, som var stabschef og juridisk rådgiver i lejren, blev dømt til døden ved hængning.
Waldemar Hoven, en nazistisk læge, blev dømt for at eksperimenter på fanger og for sin rolle i Aktion T4-programmet, hvor ca. 300.000 handicappede blev dræbt. Han blev henrettet i 1948.
Retsopgøret indeholdt også vidnesbyrd fra overlevende som Eugen Kogon – en kristen modstander af nazismen, der senere blev kendt som historiker.
En af de mest kendte overlevende var Elie Wiesel, der senere modtog Nobels fredspris. Han skrev 57 bøger, herunder ‘Natten’, som handler om hans tid i Auschwitz og Buchenwald. Han ses her til højre på billedet i Buchenwald.
Lidelsen fortsatte i Buchenwald efter krigen. Fra august 1945 til marts 1950 brugte det sovjetiske NKVD området som særligt fangelejr nr. 2. Ud over tidligere nazister blev også antikommunistiske modstandere tilbageholdt og behandlet stort set på samme brutale måde som tidligere fanger. Ifølge sovjetiske optegnelser blev 28.455 personer interneret, og 7.113 af dem døde. Indskriften over porten til koncentrationslejren Buchenwald lyder: Jedem das Seine – "Enhver sit eget".
I dag fungerer Buchenwald som mindested for Holocaust. Der er et museum med faste udstillinger om lejrens grusomme historie.
Kilder: (United States Holocaust Memorial Museum) (Britannica) (Holocaust Encyclopedia)
Rædslerne i koncentrationslejren Buchenwald
Til minde om 80-årsdagen for befrielsen af den berygtede nazistiske koncentrationslejr
livsstil Buchenwald
Buchenwald var en af de første og
største koncentrationslejre, nazisterne oprettede under 2. Verdenskrig. Daamerikanerne befriede lejren i 1945, blev nogle af de mest grusommeforbrydelser under Det Tredje Rige afsløret.
I anledning af 80-årsdagen forlejrens befrielse kan du her klikke dig igennem et galleri, der er skabt tilminde om ofrene og som en påmindelse om en af de mørkeste perioder i verdenshistorien.