Den næste pave kommer til at arve en række presserende udfordringer
Forestil dig den tidlige Jord som en scene fra en science fiction-film: gold, voldsom og ubeboelig. Vulkanudbrud og asteroidenedslag gjorde overfladen til et mareridt for enhver form for liv. Men ifølge en ny teori kan et enkelt lynnedslag have sat gang i de kemiske processer, der førte til livets opståen.
Lyder det vildt? Klik videre og udforsk, hvordan lyn og kemi måske skabte grundlaget for alt liv på vores planet.
Hvor kommer livet fra? Det er et af menneskehedens største mysterier. Nu har forskere en opsigtsvækkende teori.
Et forskerhold fra Harvard har offentliggjort en artikel i det videnskabelige tidsskrift PNAS (Proceedings of the National Academy of Sciences). Her hævder de, at lynnedslag kan have været gnisten, der skabte livet på Jorden.
Før livet opstod, bestod Jordens atmosfære hovedsageligt af inerte gasser. Det betyder, at gasserne ikke deltog i de kemiske reaktioner, der er nødvendige for at danne livets byggesten.
Forskere har forsøgt at forstå, hvilke kemiske reaktioner der førte til opbygningen af komplekse organiske molekyler, og dem, der ikke bare dannede, men også opretholdt livet på Jorden.
Forskning peger på, at den "livgivende gnist" kan have været lynnedslag, der forvandlede den tidlige Jord til et kemisk reaktionsfelt fuld af muligheder.
Ifølge forskerne var det "plasma-elektrokemi skabt af lyn", der samlede reaktive kulstof- og kvælstofforbindelser – en kombination, som muliggjorde liv.
Hvordan nukleinsyrer, proteiner og metabolitter opstod næsten spontant, er stadig et mysterium. Det kan være nøglen til at forstå livets begyndelse, hvis vi opklarer lige netop det.
Hypotesen om RNA-verdenen foreslår, at vand, opløste salte og almindelige gasser dannede de første biomolekyler, som senere blev grundlag for alt liv.
Forskere har fundet ud af, at biomolekyler blev mulige, fordi lyn skabte tilgængelige former for nitrogen og kulstof, som ellers ikke ville være reaktive nok.
Forskerne designede et eksperiment med plasma-elektrokemi for at genskabe forholdene på den tidlige Jord, hvor liv måske opstod.
Med denne simulation kunne de undersøge, hvordan lynnedslag kunne have påvirket de kemiske forhold på den unge Jord.
Gennem forsøget skabte forskerne "højenergignister mellem gas og væske", som muligvis svarer til, hvad der skete for milliarder af år siden.
Eksperimentet viste, at stabile gasser som CO2 og kvælstof kunne blive omdannet til yderst reaktive forbindelser med potentiale til at skabe liv.
Det betyder, at kuldioxid kunne blive til kulmonoxid og myresyre, mens kvælstof kunne omdannes til nitrat, nitrit og ammoniumioner.
Forskerne opdagede, at reaktionerne fandt sted mest effektivt dér, hvor gas, væske og fast stof kunne koncentreres sammen.
Disse koncentrationer opstår naturligt, præcis dér hvor lyn slår ned, hvilket gør de kemiske interaktioner mere intense og effektive.
Lynnedslag kan derfor have leveret de råmaterialer, der skulle til for at livet ikke bare kunne opstå, men også udvikle sig og overleve.
Netop gennem disse lynnedslag opstod "forskellige sæt af molekyler" i "varierende koncentrationer", ogdet giver en mulig forklaring på, hvordan livet blev til.
Ifølge forskerne er lyn blot én mulig forklaring på livets begyndelse. Tidligere studier peger også på andre energikilder som mulige faktorer.
Nogle teorier fremhæver ultraviolet stråling, undersøiske varme kilder, vulkanudbrud og asteroidenedslag som medvirkende til at skabe livets byggesten.
Noget særligt ved lyn er, at de kan bevæge sig på tværs af grænserne mellem atmosfæren, oceanerne og landjorden og dermed forbinde hele planeten kemisk.
Derfor mener forskerne, at lyn muligvis har banet vejen for de kemiske reaktioner, der skabte de rette betingelser for liv på Jorden.
Studiet kaster ikke kun lys over livets oprindelse, men viser også, hvordan elektro-kemiske reaktioner påvirker nitrogenisotoper i geologisk betydningsfulde stoffer.
Teorierne bliver nu brugt til at undersøge både energieffektivitet og bæredygtige alternativer til traditionel kemisk produktion.
Udforskningen af elektro-kemiske processer baner vej for "grøn kemi". Det kan f.eks. betyde mere miljøvenlig gødning, der kan produceres uden skadelige biprodukter.
Forskningen kan også bidrage til, hvordan vi leder efter liv på andre planeter – eller måske endda hvordan det kan produceres.
Lyn er blevet observeret på planeter som Jupiter og Saturn. Hvis vi kan genskabe lignende forhold, kan vi måske finde ud af, om lyn også skaber liv andre steder i universet.
Studiet giver et nyt perspektiv på, hvordan livet opstod på Jorden, og hvordan elektro-kemiske processer kan bruges til at forbedre vores liv i dag.
Forskerne fra Harvard håber, at deres opdagelser også kan kaste lys over, hvad der er muligt uden for vores eget solsystem.
Kilder: (The Harvard Gazette)
Var det et lynnedslag? Sådan kan livet være opstået på Jorden
En elektrisk teori om livets begyndelse
livsstil Vejr
Forestil dig den tidlige Jord som en scene fra en science fiction-film: gold, voldsom og ubeboelig. Vulkanudbrud og asteroidenedslag gjorde overfladen til et mareridt for enhver form for liv. Men ifølge en ny teori kan et enkelt lynnedslag have sat gang i de kemiske processer, der førte til livets opståen.
Lyder det vildt? Klik videre og udforsk, hvordan lyn og kemi måske skabte grundlaget for alt liv på vores planet.