Den næste pave kommer til at arve en række presserende udfordringer
Religion har altid spillet en stor rolle i menneskets historie og været med til at forme kulturer og samfund verden over. Men intet står stille – heller ikke tro. Befolkningstal ændrer sig, mennesker flytter sig, og flere end nogensinde skifter religion eller fravælger den helt.
De kommende årtier vil bringe store forandringer i den religiøse sammensætning. Nogle trosretninger vil eksplodere i vækst, mens andre vil miste grebet. Faktorer som fødselsrater, aldersfordeling og geografisk spredning vil afgøre, hvem der vokser, og hvem der langsomt forsvinder.
Så hvordan ser det religiøse landskab ud i 2050? Hvilke trosretninger vil dominere, og hvilke vil svinde ind? Klik dig videre og bliv klogere på fremtidens tro!
Verdens befolkning er lige nu på 8,2 milliarder, men inden 2050 forventes det tal at stige til 9,3 milliarder – en vækst på næsten 14 %. Nogle religioner vil vokse med befolkningen, mens andre vil stagnere.
Selvom islam er vokset, vil kristendommen fortsat være verdens største religion. I 2050 vil cirka 31 % af verdens befolkning være kristne, lidt foran muslimer. Men væksten sker primært i Afrika syd for Sahara, mens kristendommen mister terræn i Europa.
Antallet af muslimer vil stige markant – hele 41 % mellem 2025 og 2050. Høje fødselsrater og en ung befolkning driver udviklingen, og i 2050 vil muslimer udgøre næsten 30 % af verdens befolkning – tæt på at overhale kristendommen.
Selvom sekularisme vokser i nogle vestlige lande, vil andelen af ikke-religiøse globalt set skrumpe. Antallet af ateister og agnostikere vil stige en smule, men deres andel af verdens befolkning vil falde fra 16 % i 2025 til 13% i 2050.
I modsætning til de fleste andre store religioner forventes buddhismen ikke at vokse nævneværdigt. Lave fødselsrater og en aldrende befolkning i lande som Kina, Japan og Thailand betyder, at antallet af buddhister globalt vil forblive nogenlunde det samme.
Hinduismen vil følge den generelle befolkningsvækst. Antallet af hinduer forventes at stige med 34 % – fra lidt over en milliard i 2010 til næsten 1,4 milliarder i 2050.
Den jødiske befolkning vil vokse, men i et lavere tempo end de fleste andre religioner. Med en stigning på kun 16 % vil verdens jødiske befolkning nå 16,1 millioner i 2050 og forblive en af de mindste større trosretninger.
Afrikanske traditionelle religioner, kinesisk folketro og oprindelige spirituelle traditioner vil opleve en beskeden vækst på 11 % og nå omkring 450 millioner tilhængere i 2050. Men da den globale befolkning vokser hurtigere, vil deres andel af verdens befolkning falde.
Trosretninger som sikhisme, jainisme og taoisme (vist på billedet) vil vokse en smule – fra 58 millioner tilhængere i 2010 til lidt over 61 millioner i 2050. Men ligesom folkereligionerne vil deres procentvise andel af verdens befolkning falde.
I 2050 vil muslimer udgøre 10% af Europas befolkning – næsten en fordobling siden 2025. Samtidig vil andelen af kristne falde, mens sekularisme fortsætter sin fremmarch.
I lande som Frankrig og Holland vil de ikke-religiøse blive flertal inden 2050 – et markant skift for nationer med dybe kristne rødder.
Indien vil forblive et hinduistisk flertal, men landet vil samtidig overhale Indonesien som den nation med flest muslimer. Den voksende muslimske befolkning vil spille en stadig større rolle i Indiens religiøse landskab.
I 2010 identificerede over tre fjerdedele af amerikanerne sig som kristne. Men i 2050 forventes dette tal at falde til to tredjedele. Selvom kristendommen forbliver dominerende, vil både sekularisme og ikke-kristne religioner vokse markant.
I 2050 vil muslimer overhale jøder og blive den næststørste religiøse gruppe i USA efter kristne. Islams vækst skyldes primært immigration og højere fødselsrater end mange andre trosretninger.
Interessant nok vil Afrika syd for Sahara blive verdens nye centrum for kristendommen. I 2050 vil hele fire ud af ti kristne bo i denne region.
Både kristendommen og islam vil opleve deres største vækst i Afrika syd for Sahara. Regionens befolkning vil stige fra 18 % til 20 % af verdens samlede befolkning inden 2050, og det gør kontinentet til et religiøst brændpunkt.
Religioner med høje fødselsrater, såsom islam (3,1 børn per kvinde) og kristendommen (2,7), vil vokse hurtigt. Omvendt vil buddhister og ikke-religiøse opleve stagnation eller tilbagegang på grund af lavere fertilitet.
Religioner med unge befolkninger vil ekspandere markant. Over en tredjedel af muslimer og næsten en tredjedel af hinduer er under 15 år, mens buddhister, jøder og sekulariserede grupper har langt færre unge medlemmer.
Det er svært at forudsige fremtidens migrationsmønstre, da de afhænger af skiftende politikker og globale begivenheder. Derfor udelader mange demografiske modeller migration som en faktor.
Kristendommen forventes at miste flest tilhængere på grund af frafald – hele 106 millioner vil forlade troen, mens kun 40 millioner konverterer til kristendommen. Til gengæld vil de ikke-religiøse få et netto-tilskud på 61 millioner konvertitter.
Når folk skifter religion, påvirker det de demografiske tendenser – især i Europa og Nordamerika. Uden migration ville islams vækst i Europa være langt langsommere, og hinduismens fremgang i Nordamerika ville være minimal.
Migration former også det religiøse landskab. Muslimer fra Afrika og Mellemøsten flytter primært til Europa, mens både hinduer og muslimer bidrager til en voksende religiøs mangfoldighed i Nordamerika.
I Storbritannien forventes kristendommen at falde til under 50 % af befolkningen, hvilket betyder, at landet bevæger sig væk fra sin kristne arv mod en mere sekulær eller religiøst mangfoldig befolkning.
I 2050 vil over halvdelen af befolkningen i 51 lande være muslimer – en stigning fra 2025. Nigeria og Nordmakedonien forventes begge at blive muslimske flertalslande.
Selvom Nigeria forventes at blive et land med muslimsk flertal, vil det samtidig have verdens tredjestørste kristne befolkning i 2050 – kun overgået af USA og Brasilien.
I 2050 vil Mellemøsten og Nordafrika fortsat være stærkt muslimske, med meget lidt religiøs diversitet. Dog vil kristen immigration til Golfstater som Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater opveje kristen emigration fra andre dele af regionen og holde den kristne befolkning stabil på lidt over 3 %.
Ifølge prognoser vil muslimer og kristne være omtrent lige store i 2070, begge med en andel på 32,3 % af verdens befolkning. Men i 2100 forventes islam at overtage føringen med 34,9 %, mens kristendommen falder til 33,8 %.
I 2050 vil det religiøse verdenskort se markant anderledes ud. Kristendommen og islam vil fortsat dominere, men deres geografiske tyngdepunkter vil ændre sig. Hvordan verden tilpasser sig disse forandringer, vil kun tiden vise.
Kilder: (Pew Research Center) (National Geographic) (Britannica)
Hvordan vil religiøse befolkninger udvikle sig i de næste 25 år?
Er forskellige trosretninger på vej op eller ned?
livsstil Religion
Religion har altid spillet en stor rolle i menneskets historie og været med til at forme kulturer og samfund verden over. Men intet står stille – heller ikke tro. Befolkningstal ændrer sig, mennesker flytter sig, og flere end nogensinde skifter religion eller fravælger den helt.
De kommende årtier vil bringe store forandringer i den religiøse sammensætning. Nogle trosretninger vil eksplodere i vækst, mens andre vil miste grebet. Faktorer som fødselsrater, aldersfordeling og geografisk spredning vil afgøre, hvem der vokser, og hvem der langsomt forsvinder.
Så hvordan ser det religiøse landskab ud i 2050? Hvilke trosretninger vil dominere, og hvilke vil svinde ind? Klik dig videre og bliv klogere på fremtidens tro!