Forstå vejen til medlemskab
<p>Regeringer over hele verden investerer i stigende grad i teknologi, der bruges til at overvåge befolkningen. Ét område, der især har fanget efterretningstjenesternes interesse, er overvågning af sociale medier – ofte uden reel kontrol eller gennemsigtighed. Med udviklingen af kunstig intelligens er det nu blevet muligt at masseovervåge onlineadfærd gennem avancerede algoritmer og "dybe neurale netværk". Resultatet er, at borgere i stigende grad bliver mål for deres digitale fodaftryk, i et forsøg på at begrænse aktivisme og ytringsfrihed på online platforme.</p><p>USA er blandt de lande, der i årevis har overvåget sociale medier – ikke kun hos borgere, men også blandt immigranter og besøgende. Men situationen er blevet mere alvorlig. I løbet af første kvartal af 2025 er der dukket flere sager op, hvor immigranter – også dem med lovligt ophold – er blevet fængslet eller udvist på grund af deres opslag og deltagelse i fredelige protester. Mange af disse beslutninger sker uden ordentlig retssikkerhed og er tæt knyttet til Trumps politiske dagsorden. Kritikere kalder det et direkte angreb på ytringsfriheden og retten til at forsamle sig.</p><p>Vil du vide mere? Klik dig videre i galleriet.</p>
I april 2025 meddelte US Citizenship and Immigration Services, at de nu overvåger immigranters sociale medieaktivitet for tegn på "antisemitisk aktivitet", hvilket i praksis ofte dækker over anti-israelske ytringer.
USA's indenrigsministerium har betegnet personer, der kritiserer Israel, som sikkerhedstrusler, ekstremister og i nogle tilfælde endda som terrorister. Det sker i kølvandet på flere anholdelser og udvisninger af lovligt bosatte.
Jurister og organisationer kalder regeringens handlinger for en heksejagt og sammenligner dem med McCarthy-tidens sortlister, der skulle lukke munden på kritiske stemmer. Men hvad ligger bag overvågningen af folks sociale medier, og hvordan er vi endt her?
Markedet for overvågning af sociale medier vokser hurtigt, efterhånden som regeringer verden over tager teknologien i brug. Efterretningstjenester og politi bruger værktøjerne til at gennemtrawle enorme mængder af indhold.
Disse programmer udvikler sig og bliver stadig mere avancerede. Under dække af at beskytte offentligheden og sikre ro og orden bruger regeringer dem til at undertrykke kritik og modstand.
Den største producent af overvågningsteknologi er Kina. Systemerne testes ofte først på den kinesiske befolkning, finjusteres og eksporteres derefter til andre lande, der ønsker at overvåge deres egne befolkninger.
Et eksempel er den kinesiske virksomhed Semptian, som står bag systemet Aegis. Aegis kan ikke bare overvåge men også gemme og analysere ubegrænsede datamængder. Det bruges aktivt til at overvåge over 200 millioner internetbrugere.
Et kendt tilfælde handler om et medlem af Kinas uighur-muslimske mindretal, der blev tilbageholdt i flere dage alene fordi en person i hans kontaktliste havde tjekket ind i Mekka via sociale medier.
Kinas "Police Cloud" er et digitalt overvågningssystem baseret på big data, som målretter personer, der har kontakt med såkaldte risikoprofiler eller tilhører specifikke etniske grupper som uighurerne.
Der findes lignende programmer i 13 sydasiatiske lande. De bruges til at kontrollere og begrænse offentlig kritik, især når ytringer går imod regeringens interesser.
Også Mellemøsten har vist stor interesse for denne teknologi. Under en messe i Dubai i 2020 holdt kinesiske virksomheder demonstrationer og undervisning i, hvordan man mest effektivt overvåger befolkningen.
I Afrika syd for Sahara er overvågningsteknologien også udbredt, ofte med støtte fra USA og især EU. Israelske overvågningsfirmaer er desuden aktive i regionen.
Kritikere mener, at overvågning af sociale medier underminerer demokratier, når det sker under dække af "terrorbekæmpelse". Værktøjer udviklet til at håndtere alvorlig kriminalitet bliver nu brugt mod aktivister, demonstranter og almindelige borgere.
Det rejser alvorlige spørgsmål, når disse teknologier bruges uden kontrol. Hvordan beskytter vi borgernes frihedsrettigheder, privatliv og de institutionelle rammer, der skal sikre demokratisk etik?
I USA er det blandt andet Department of Homeland Security, Customs and Border Protection (CBP), Immigration and Customs Enforcement (ICE) og Citizenship and Immigration Services, der står bag den omfattende dataindsamling og overvågning.
Der er meget lidt offentlig indsigt i, hvordan disse overvågningsstrategier fungerer. Fordi de falder under nationale sikkerhedsprotokoller, kan de gennemføres uden megen gennemsigtighed eller debat.
Det stopper ikke ved USA's egne grænser. Disse agenturer overvåger også mere end 200 millioner mennesker i udlandet, og de gør det uden nævneværdige hindringer.
Et konkret eksempel er det israelske firma Cellebrite, som bruges af CBP til hurtigt at trække data ud af digitale enheder – uden at blive bremset af kryptering eller adgangskoder.
Ved grænsen burde disse søgninger være dækket af det fjerde forfatningstillæg i den amerikanske grundlov, som beskytter mod urimelige ransagninger og beslaglæggelser. Det påpeger juridiske eksperter igen og igen.
Alligevel bliver denne forfatningssikrede ret ofte omgået. Mellem 2015 og 2018 steg antallet af gennemsøgninger af digitale enheder med næsten 300 procent. Det faldt sammen med den systematiske indførelse af Cellebrite.
USA har opbygget enorme databaser på tværs af myndigheder. Her lagres oplysninger fra offentlige registre, efterretningsmateriale, private firmaer og sociale medier.
Det er ikke kun føderale myndigheder, der bruger disse værktøjer. Lokale politistationer har også adgang. I Californien bruger over 300 af dem aktivt systemerne i daglig drift.
Dokumenter lækket i 2019 afslørede, at CBP havde oprettet en liste over amerikanske og udenlandske aktivister, som skulle tilbageholdes eller afhøres ved grænsen.
Listen inkluderede aktivister, journalister, jurister og administratorer fra forskellige sociale medier. For ni ud af 59 på listen endte det med egentlig anholdelse.
Flere og flere føler sig presset til selvcensur for at undgå at blive udskældt, tilbageholdt eller retsforfulgt. Med den brede brug af overvågningsteknologi vokser antallet af krænkelser mod både nationale og internationale rettigheder.
Under Trump er overvågningen steget markant. Det gælder både social medie-monitorering og de konkrete konsekvenser, som i høj grad rammer udenlandske statsborgere i landet.
Det handler ikke kun om udokumenterede immigranter. I 2025 er over 40 studerende med gyldige opholdstilladelser blevet udvist fra USA alene på baggrund af politiske ytringer og aktiviteter.
Universiteter advarer nu deres studerende mod at rejse ud af landet, da det kan føre til nægtet indrejse. Andre er blevet hastigt udvist på grund af deres protester og opslag på sociale medier – ofte uden ordentlig juridisk proces.
Blandt dem er Rumeysa Ozturk, der havde et gyldigt studievisum, men blev anholdt på åben gade af maskerede ICE-agenter. Også Mahmoud Khalil, som var lovligt bosat og gift med en amerikansk statsborger, blev fjernet fra sit hjem foran sin højgravide hustru og øjeblikkeligt deporteret.
Kilder: (Ronald Reagan Library) (Freedom House) (BBC) (The Guardian) (NPR) (Brennan Center for Justice)
Sådan overvåger den amerikanske regering immigranter på sociale medier
Immigranter risikerer fængsel og udvisning for deres onlineaktivitet
livsstil Intelligens
Regeringer over hele verden investerer i stigende grad i teknologi, der bruges til at overvåge befolkningen. Ét område, der især har fanget efterretningstjenesternes interesse, er overvågning af sociale medier – ofte uden reel kontrol eller gennemsigtighed. Med udviklingen af kunstig intelligens er det nu blevet muligt at masseovervåge onlineadfærd gennem avancerede algoritmer og "dybe neurale netværk". Resultatet er, at borgere i stigende grad bliver mål for deres digitale fodaftryk, i et forsøg på at begrænse aktivisme og ytringsfrihed på online platforme.
USA er blandt de lande, der i årevis har overvåget sociale medier – ikke kun hos borgere, men også blandt immigranter og besøgende. Men situationen er blevet mere alvorlig. I løbet af første kvartal af 2025 er der dukket flere sager op, hvor immigranter – også dem med lovligt ophold – er blevet fængslet eller udvist på grund af deres opslag og deltagelse i fredelige protester. Mange af disse beslutninger sker uden ordentlig retssikkerhed og er tæt knyttet til Trumps politiske dagsorden. Kritikere kalder det et direkte angreb på ytringsfriheden og retten til at forsamle sig.
Vil du vide mere? Klik dig videre i galleriet.