Fra småskala minearbejdere til store virksomheder
I fire årtier faldt den globale fattigdom støt, og i 2019 var den mindre end en fjerdedel af niveauet i 1981. Men med coronapandemien ramte udviklingen en mur. I 2020 blev næsten 100 millioner mennesker skubbet tilbage i ekstrem fattigdom – defineret som at leve for under 13 kroner om dagen – og vejen frem er stadig usikker. I USA afslørede genopretningen efter pandemien dybt forankrede uligheder, især blandt kvinder, sorte amerikanere og andre marginaliserede grupper.
Men der er lys i mørket. Forskere, aktivister og beslutningstagere står nu sammen om nye, databaserede løsninger, der kan være nøglen til at vende udviklingen og skabe reelle forandringer.
Klik dig videre og opdag de smarte teknologier, der måske endelig kan knække fattigdomskurven.
Bevægelsen for evidensbaseret politik, hvor beslutninger træffes på baggrund af data og forskning, har rødder over 100 år tilbage. Men det var først efter finanskrisen i 2008, hvor skatteindtægterne styrtdykkede, at effektivitet og dokumenterede løsninger for alvor kom i fokus.
Da pengene blev færre, begyndte flere stater at bruge databaserede metoder til at få mere ud af de midler, de havde. Sara Dube fra Pew Results First forklarer, hvordan det gav dem helt konkrete værktøjer til at løse komplekse problemer.
I stedet for at lade sociale programmer styres af gode intentioner eller politisk tradition, handler evidensbaseret politik om at bruge videnskabelige metoder, så man kan se, hvad der faktisk virker.
Et populært program som "scared straight" tog unge med ud i fængsler for at vise dem konsekvenserne af kriminalitet. Det virkede logisk, men holder det, når man kigger på tallene?
Når man tester "scared straight" med kontrollerede forsøg, viser det sig, at det ofte gør mere skade end gavn. I stedet for at forebygge kriminalitet fører det til, at flere unge ender i problemer. Derfor har mange droppet metoden.
Randomiserede kontrollerede forsøg er blevet et centralt redskab i evidensbaseret politik. I 2019 modtog metoden Nobelprisen i økonomi for sin evne til at måle effekten af sociale indsatser på en præcis og pålidelig måde.
Da New Jersey hævede mindstelønnen i 1992, mens nabolandet Pennsylvania ikke gjorde det, fik forskere en unik mulighed for at sammenligne. Resultatet overraskede: højere løn bremsede ikke jobvæksten, som mange ellers havde forudset.
Stater og myndigheder ligger inde med enorme mængder data – lige fra skolefravær til boliginspektioner. Når man samler og analyserer disse oplysninger, kan man få et klart billede af, hvordan forskellige programmer faktisk påvirker folks liv.
Fattigdom er komplekst og rodfæstet, men ved at bruge data i stedet for mavefornemmelser kan man udvikle løsninger, der er både mere effektive og mere retfærdige.
Når fattigdom skyldes mangel på penge, kan kontant støtte være den mest oplagte løsning. Mange lande bruger allerede ordninger som fødevarekuponer, børnepenge, dagpenge og sociale ydelser til at afbøde økonomisk nød.
Idéen om en grundindkomst blev første gang formuleret i Thomas Mores værk Utopia fra 1516. Tanken inspirerede senere til skabelsen af det amerikanske socialsikringssystem under depressionen i 1930’erne, hvor der var bred opbakning til indkomststøtte til ældre.
Debatten om universel basisindkomst fik nyt liv under det amerikanske præsidentvalg i 2020. Kandidaten Andrew Yang foreslog at give alle voksne 1.000 dollars om måneden for at bekæmpe fattigdom og teknologisk arbejdsløshed, og det skabte opsigt.
Fortalere på venstrefløjen mener, at en fast indkomst kan skabe stabilitet i menneskers liv og hjælpe dem med at dække basale behov som mad og bolig. Det handler også om at genoprette værdighed.
Også liberale økonomer som Milton Friedman og Friedrich Hayek har støttet idéen. De ser grundindkomst som en mulighed for at erstatte det eksisterende velfærdssystem og give folk mere økonomisk frihed uden statslig indblanding.
Modstandere, især fra højre, advarer mod, at grundindkomst kan blive for dyr og svække motivationen til at arbejde. De frygter, at folk vil bruge pengene forkert og blive afhængige af støtte i stedet for at tage ansvar.
Senator Chuck Grassley fra Iowa har fremhævet, at skattepolitik bør belønne investeringer frem for forbrug. I forbindelse med skattelettelserne i 2017 sagde han, at midlerne ikke burde gå til dem, der bruger “hver eneste skide øre på sprut, damer og biografture”.
Set med evidensbaserede briller bør vi vurdere effekten af grundindkomst ud fra data – ikke holdninger. Det har ført til en voksende mængde forskning, der kigger nærmere på, hvad der faktisk sker, når folk får pengene direkte i hånden.
Økonomen Ioana Marinescu har analyseret en række forsøg og naturlige eksperimenter i Nordamerika – fra negativ indkomstskat i 1970’erne til Alaskas permanente fond og udbetalinger fra kasinoindtægter hos Cherokee-folket.
Resultaterne viser, at de fleste bruger pengene fornuftigt. Selvom enkelte køber "fristelsesvarer", går pengene generelt til mad, bolig, uddannelse og endda iværksætteri, også blandt mennesker med meget lidt i forvejen.
Modtagere af basisindkomst får ikke bare bedre livsvilkår. De er også en smule mere tilbøjelige til at finde arbejde, sandsynligvis fordi den økonomiske tryghed gør det nemmere at fokusere på jobsøgning, sundhed og uddannelse.
Selv med lovende resultater er der mange ubesvarede spørgsmål om grundindkomst. Hvordan skal det finansieres? Skal det gives til alle eller kun til dem i nød? Og bør det erstatte eller supplere eksisterende sociale ydelser?
Carrie Cihak, forsker ved Stanford og politisk direktør i King County Metro, understreger, at fattigdom ikke kun handler om penge, men også om manglen på adgang til muligheder.
Fattigdom hænger ofte sammen med systemiske forhindringer som dårlig adgang til børnepasning, sundhed, bolig og uddannelse. Derudover spiller mental sygdom, afhængighed, straffeattester og strukturel racisme en stor rolle.
Cihak peger på transport som en afgørende faktor. Sociale organisationer kæmper dagligt for at sikre, at deres brugere kan komme til lægen, på arbejde, i skole eller hente deres børn.
Myndigheder arbejder på mange niveauer for at fjerne barrierer, blandt andet med transportstøtte og jobtræning. Forskere og aktører som Results for America bruger data til at vurdere, hvilke programmer der reelt virker.
Cihak påpeger, at randomiserede forsøg er gode til at teste konkrete tiltag, men at komplekse, strukturelle problemer kræver nytænkning og bredere analyser.
Flere offentlige institutioner har i dag taget evidensbaseret tænkning til sig og begynder at eksperimentere mere. Ledelsen er i stigende grad villig til at afprøve nye idéer, der kan imødekomme borgernes behov bedre.
Tegn i tiden peger på, at politikere i højere grad lytter til fakta. Håbet er, at videnskabeligt funderede løsninger ikke bare skaber bedre resultater, men også kan bygge bro mellem politiske uenigheder.
Richard Hendra fra Manpower Demonstration Research Corporation ser mange være skeptiske over for politik. Men hans erfaring viser, at flere og flere politikere – på tværs af partier – i 2025 faktisk efterspørger data og dokumentation i beslutningsprocessen.
Kilder: (ResearchGate) (Nature) (Big Think) (BMJ)
Smartere løsninger: Kan data stoppe fattigdom én gang for alle?
Forskning og data giver nyt håb for fremtiden
livsstil Videnskab
I fire årtier faldt den globale fattigdom støt, og i 2019 var den mindre end en fjerdedel af niveauet i 1981. Men med coronapandemien ramte udviklingen en mur. I 2020 blev næsten 100 millioner mennesker skubbet tilbage i ekstrem fattigdom – defineret som at leve for under 13 kroner om dagen – og vejen frem er stadig usikker. I USA afslørede genopretningen efter pandemien dybt forankrede uligheder, især blandt kvinder, sorte amerikanere og andre marginaliserede grupper.
Men der er lys i mørket. Forskere, aktivister og beslutningstagere står nu sammen om nye, databaserede løsninger, der kan være nøglen til at vende udviklingen og skabe reelle forandringer.
Klik dig videre og opdag de smarte teknologier, der måske endelig kan knække fattigdomskurven.