Den næste pave kommer til at arve en række presserende udfordringer
Temperaturerne stiger, økosystemer bliver nedbrudt, og flere dyre- og plantearter forsvinder. Samtidig er AI og robotteknologi på vej til at omforme verden. For første gang nogensinde har vi teknologien til selv at styre vores udvikling. Roxanne Meadows og Nathanael Dinwiddie fra Venusprojektet mener, at vores nuværende system ikke fungerer. Klimaforandringer, social ulighed og teknologiske fremskridt presser vores markedsstyrede samfund.
Men når vi taler om klimakrisen og andre store problemer, vrimler det med mulige løsninger. Problemet er bare, at mange af dem hurtigt kan afvises, da der slet ikke er nogen egentlig løsning på visse udfordringer.
Er Venusprojektet bare endnu en idé på den lange liste, eller kan projektet rent faktisk være en potentiel løsning? Klik videre i galleriet og find svaret.
Venusprojektet blev startet i 1994 af Jacque Fresco og Roxanne Meadows og blev en nonprofitorganisation i 2018. Fresco ledede projektet helt frem til sin død i 2017, hvor han blev 101 år. Siden begyndelsen har projektet arbejdet med idéer til, hvordan vi kan forbedre vores måde at leve på.
Venusprojektets historie starter faktisk helt tilbage i 1971, og idégrundlaget blev lagt allerede i 60’erne. Projektets tankegang bygger dog på bæredygtighed og økologisk økonomi, som stammer endnu længere tilbage.
Før Venusprojektet startede, grundlagde Fresco Sociocyberneering Inc. i 1971 i Miami. Her udviklede han mange af de idéer, han senere tog med over i Venusprojektet. Disse idéer skulle løse problemer med energi, ressourcer, teknologi og befolkningstilvækst.
I dag arbejder Venusprojektet på at bygge bro mellem videnskab og humaniora. De kombinerer en fremtidsorienteret samfundsfilosofi med teknologisk ekspertise for at løse menneskelige udfordringer. Projektet foreslår ændringer inden for styring, økonomi, byplanlægning, uddannelse, sprog og værdier.
Bag projektet står folk, der mener, at det nuværende system ikke er godt nok. Løsningen på globale problemer som klimakrisen og ulighed er ifølge dem en ressourcebaseret økonomi.
Begrebet “ressourcebaseret økonomi” blev opfundet af Jacque Fresco, som stod bag Venusprojektet. Han forestillede sig et system, hvor automatiseret teknologi som AI og robotter bliver brugt sammen med ingeniørløsninger til at sikre højere levestandard. Ifølge ham er dette det næste naturlige skridt i menneskets udvikling.
En af projektets grundlæggende idéer er, at naturen fungerer i et lukket kredsløb – men det gør vi mennesker ikke. Vi bruger løs af ressourcer uden at erstatte dem, og vi skaber affald og forurening for at opnå profit.
For at skabe en bæredygtig fremtid, mener projektet, at vi skal lave en samlet kortlægning af klodens ressourcer. Det vil hjælpe os med at udvikle samfund og teknologi, som matcher både jordens kapacitet og menneskets behov. En digital model, som hele tiden opdateres, kan potentielt blive nøglen til den vision.
Det er en stor teknisk og ingeniørmæssig opgave at håndtere jordens ressourcer bæredygtigt. Det kræver samarbejde på tværs af faggrupper. Men lykkes det, kan vi mindske kampen om de få ressourcer og måske endda ændre menneskelig adfærd.
Venusprojektet foreslår, at vi bygger nye byer helt fra bunden som selvforsynende enheder i stedet for at renovere de gamle. Nye byer kan udnytte den nyeste teknologi og skabe rene og sikre omgivelser. Ofte er de designet som cirkler, der gør dem mere funktionelle og attraktive.
Men uanset design er byer som udgangspunkt ikke bæredygtige, da alt skal transporteres ind og ud. Når fossile brændstoffer slipper op, kan det blive svært at vedligeholde infrastrukturen og skaffe reservedele eller energi til transport og reparation.
Selvom Venusprojektet tror på en fremtid uden fossile brændstoffer, er vores nuværende systemer stadig dybt afhængige af dem. De skaber energi i så store omfang, at der på nuværende tidspunkt ikke findes andre matchende energikilder. Når de forsvinder, risikerer vi, at hele systemet bryder sammen.
Nogle eksperter mener, at samfundet bør forstå, at teknologiske lappeløsninger kan gøre problemerne værre. Klimakrisen kan ikke løses uden også at tage fat på overforbruget af jordens ressourcer.
Venusprojektets vision er også at afskaffe penge og fordele ressourcer ud fra videnskabelige principper. Målet er at træffe mere rationelle og fair beslutninger om, hvem der får hvad.
Et pengeløst samfund kan potentielt mindske afhængigheden af olie og andre ikke-bæredygtige energikilder. Det kan muligvis også eliminere nogle af de motiver, der ligger bag kriminalitet, og dermed reducere kriminaliteten generelt.
Projektet forestiller sig derudover også et samfund uden eliter og ideologisk påvirkning. Det lyder tiltalende, men kræver stærke og overbevisende argumenter, og det er ikke sikkert, Venusprojektet kan levere dem.
Ifølge grundlæggerne adskiller Venus-projektet sig fra socialisme og kommunisme i sin tilgang til social forandring. I stedet for at gå ind for arbejderoprør og tvangsomstyrtelse af systemet (kommunisme) eller omfordeling af kapital (socialisme), ser Venus-projektet social forandring som en styret evolution.
Andre ser dog projektet i et helt andet lys. Ifølge RationalWiki er det nærmest en form for kommunistisk kult med en fremtidsvision om en centralstyret økonomi, bare med computere i stedet for embedsmænd.
Venusprojektet ser ikke problemerne som politiske, men som design- og ingeniørmæssige udfordringer. Deres samfundsmodel adskiller sig fra tidligere forsøg på utopiske samfund ved at være eksperimentel og metodisk.
I Frescos vision bliver beslutninger ikke truffet af politikere eller virksomheder, men styret af teknologi og jordens kapacitet til at understøtte os.
Ved hjælp af sensorer og dataindsamling kan computere træffe bæredygtige beslutninger uden menneskelig bias. Det skal sikre en mere effektiv og retfærdig ressourcefordeling.
Men selv i et automatiseret system er menneskets behov stadig vigtige. Vi har stadig brug for mad, fritid og dagligvarer, så der er altså stadig nogen, som skal træffe beslutninger om, hvad der skal produceres.
Selvom computerne står for meget af styringen, er det stadig menneskene, der programmerer dem. Uden avanceret kunstig intelligens vil vi mennesker stadig spille en central rolle i beslutningsprocessen.
Med begrænsede ressourcer har en central planlægningscomputer brug for en måde at prioritere mellem millioner af konkurrerende behov. Hvor vigtige er biler sammenlignet med køleskabe? Hvor store skal disse køleskabe være? Hvor ofte skal de udskiftes? Skal vi producere flere køleskabe eller investere i flere køleskabsfabrikker for at øge den fremtidige produktion?
Venusprojektet er ambitiøst, men har ikke svaret på de praktiske spørgsmål, som bl.a. hvordan robotter skal klare alle hverdagens opgaver, og det er nødvendigt, hvis visionen skal blive til virkelighed.
Selve idéen er heller ikke ny. Tilbage i begyndelsen af 1970'erne forsøgte Chile under Salvador Allende at implementere et kybernetisk system til at styre sin nye socialistiske økonomi. Dette initiativ, kendt som ”Project Cybersyn” (en forkortelse for "cybernetics synergy"), havde til formål at bruge teknologi til at strømline økonomisk styring.
Det chilenske projekt brugte netværk af computere og telex-maskiner til at styre økonomien og fordelingen af ressourcer. Sovjet og Østtyskland havde lignende idéer, men de blev aldrig til noget.
Selvom projektet havde et futuristisk kontrolrum, kunne det ikke undgå de bureaukratiske problemer, det var skabt for at løse. Til sidst blev det lukket ned.
Det er muligt at vores verden i fremtiden byder på gratis boliger, økonomisk tryghed og robotter, der gør alt for os, men den fremtid er ikke lige om hjørnet. I dag har Venusprojektet ikke en konkret plan, der kan føre os derhen.
Kilder: (The Venus Project) (Medium) (RationalWiki) (Jacque Fresco Foundation)
Hvad er Venus-projektet, og kan det ændre vores verden?
Vi undersøger den spændende fremtidsvision
livsstil Venusprojektet
Temperaturerne stiger, økosystemer
bliver nedbrudt, og flere dyre- og plantearter forsvinder. Samtidig er AI ogrobotteknologi på vej til at omforme verden. For første gang nogensinde har viteknologien til selv at styre vores udvikling. Roxanne Meadows og NathanaelDinwiddie fra Venusprojektet mener, at vores nuværende system ikke fungerer.Klimaforandringer, social ulighed og teknologiske fremskridt presser voresmarkedsstyrede samfund.
Men når vi taler om klimakrisen ogandre store problemer, vrimler det med mulige løsninger. Problemet er bare, atmange af dem hurtigt kan afvises, da der slet ikke er nogen egentlig løsning påvisse udfordringer.
Er Venusprojektet bare endnu enidé på den lange liste, eller kan projektet rent faktisk være en potentielløsning? Klik videre i galleriet og find svaret.